Hvad er 2+1?
Det er let som en leg at svare på, hvis du er vågen. Men hvad hvis vi siger, at du er langt væk i drømmeland, når du får spørgsmålet? Så bliver det straks sværere, ikke?
Ikke desto mindre har forskere i en række eksperimenter haft ‘dialoger’ med testpersoner, hvor de har kunnet kommunikere frem og tilbage med hinanden, mens tespersonerne sov.
Eksperimenterne er beskrevet i et nyt studie, der netop er blevet publiceret i tidsskriftet Current Biology.
Testpersonerne har altså været i stand til at forstå simple spørgsmål og svare igen ved enten at signalere med lukkede øjne eller ansigtsbevægelser.
I alle forsøgene har testpersonerne kun kunnet svare, mens de havde lucide drømme. Under lucide drømme er man bevidst om, at man drømmer.
I alt har 36 personer deltaget i 4 forskellige forsøg. De 36 personer blev inddelt i 3 forskellige kategorier:
- Personer med erfaring i at have lucide drømme
- Raske personer med minimal erfaring i at have lucide drømme
- En patient med narkolepsi – en neurologisk sygdom kendetegnet ved søvnanfald
»Vores forskning tilbageviser den gængse opfattelse, at man ikke kan kommunikere med sovende folk for at lære mere om deres drømme, samt opfattelsen af at sovende personer ikke kan svare tilbage på en meningsfuld måde, selvom de sover,« skriver forskerne blandt andet i studiet.
Stort indenfor lille felt
Ifølge Birgitte Rahbek Kornum, der er lektor ved Institut for Neurovidenskab på Københavns Universitet, bliver forskning indenfor lucide drømme betragtet som et lidt eksotisk felt.
»De færreste mennesker har lucide drømme, og det er meget vanskeligt at lære og dermed også at lave forsøg med.«
»Indenfor det lille felt, der beskæftiger sig med lucide drømme, vil jeg tro, at de ser studiet som et stort skridt fremad,« siger Birgitte Rahbek Kornum.
»Man har både haft folk med, som, man vidste, var i stand til at drømme lucide drømme, og så virker det til, at de også har lært nogle op i at gøre det.«
Kornum forsker selv i, hvordan immunsystemet interagerer med hjernens søvnregulering, og i menneskers søvn under sygdom.
Hun understreger derfor, at det omtalte studie ligger et stykke væk fra hendes eget arbejde, men gennem sin forskning har hun tidligere stiftet bekendskab til lucide drømme, da hun har arbejdet med folk, der lider af narkolepsi.
»I det store forskningsfelt indenfor søvn, tror jeg ikke, at det rykker det store. Og når man ligefrem skal tage narkolepsipatienter med for at få folk med lucide drømme, snævrer det gruppen endnu mere ind af folk, der kan få terapeutisk hjælp af det.«
\ Læs mere
Alternativ form for forskning
Studiet gør til gengæld brug af en utraditionel, men god metode, mener Birgitte Rahbek Kornum. Forskerne har studeret 36 forskellige testpersoner fordelt på 4 uafhængige eksperimenter, der har gjort brug af forskellige metoder til at teste de samme ting.
Der er tale om forskere fra Northwestern-Universitetet i USA, Sorbonne-Universitetet i Frankrig, Osnabrück-Universitetet i Tyskland og Radboud-Universitets Medical Center i Holland.
Forskerne forklarer, at de har valgt en kombination af eksperimenter for at få mere overbevisende resultater, og det er lykkedes, mener Birgitte Rahbek Kornum.
»Uden at kende detaljerne til metoderne, virker studiet fint, og til at have være lavet efter alle kunstens regler. Man har brugt forskellige laboratorier, hvor man har udført forskellige forsøg hver for sig,« siger Birgitte Rahbek Kornum.
»Det er altid et godt tegn, at man har lavet lignende forsøg i forskellige settings, så jeg tror egentlig, at det er fint lavet. Og der er ingen tvivl om, at fænomenet ‘bevidste drømme’ findes.«
Birgitte Rahbek Kornum fortæller også, at det er »snedigt« at inddrage forsøgspersoner med narkolepsi, da det er velkendt, at de er særlig dygtige til at have bevidste drømme. Det skyldes, at personer, der lider af narkolepsi, har mistet et signalstof i hjernen kaldet hypocretin.
Stoffet er med til at stabilisere din søvn, så hvis du mangler det, har du en ustabil søvn. Det gør så, at man har nemmere ved at få en lucid søvn.
»Inklusionen af folk med narkolepsi i forskningsprojektet vidner om, at det er forskere, der kender feltet, og ved hvad de laver,« siger Birgitte Rahbek Kornum.
Undrer sig over dele af resultaterne
I de fire forskellige forsøg har forskere brugt forskellige metoder til at ‘trænge igennem’ hos testpersonerne. Man har både gjort brug af tale, lyde, blinkende lys og taktil stimulering, hvor man aktiverer testpersonernes hud.
Flere af disse metoder er nye, fortæller Birgitte Rahbek Kornum:
»Jeg kender ikke til, at man før har prøvet decideret at stille et spørgsmål og få et svar. Jeg kender til, at man har givet lucide drømmere instruktioner på forhånd, og når de så har sovet, skulle de følge instruktionerne. Men det, at man har kommunikeret med dem i realtid, er nyt«.
Derfor undrer det også den danske forsker, at man er lykkedes med at få lyde ind hos sovende testpersoner, da lyde normalt bliver blokeret, mens mans sover – med mindre lydende er skræmmende, eller man hører dem gentagende gange.
Når et menneske sover, kan man ikke tale, for de muskler, man bruger til at tale med, er lammet under søvnen.
»Det kan være, at de har haft særlige metoder til det. Her kender jeg ikke teknologien godt nok. Det kan også være, at man som lucid drømmer har en særlig evne til at høre under sine drømme,« foreslår Birgitte Rahbek Kornum.
Kan man behandle igennem søvn?
Og hvad kan man så bruge denne forskning til?
Ved at lære at kommunikere med folk, der har lucide drømme under REM-søvn, håber forskerne, at det åbner en dør, for at man i fremtiden kan lære mere om drømme, menneskers hukommelse, samt hvordan minder bliver lagret i hjernen.
Samtidig peger forskerne på, at man måske i fremtiden via forskningen kan hjælpe folk med søvnproblemer eller andre mentale udfordringer.
»Man spekulerer meget på, om søvn kan bruges terapeutisk. Ved at få adgang til gamle minder, kan man måske behandle folk med posttraumatisk stress,« fortæller Birgitte Rahbek Kornum.
»Måske kan man behandle deres traumer ved hjælp af søvn, for under søvnen lukker man op for gamle ting, og måske er man i dette stadie lettere at påvirke. Det kan være noget, forskerne forestiller sig at behandle i fremtiden.«
Behandlere skal være sikre på, hvad de gør
Birgitte Rahbek Kornum forklarer, at der under drømmesøvnen foregår flere processer i hjernen, hvor der er såkaldt øget plasticitet.
‘Neuroplasticitet’ refererer til den måde, hjernen omdanner sig selv på, når den lærer nye færdigheder gennem erfaringer. Hvis der er ting, der skal ændre sig i hjernen, kalder man det at øge plasticiteten.
»Man ved, at der er øget plasticitet i drømmesøvnen. Der er på en måde låst lidt op, og der er ting, som kan omstruktureres. Under drømmesøvnen bliver ting lagret, og man regner med, at de bliver omstruktureret på nye og bedre måder«.
»Hvis man kan bruge denne her øgede plasticitet til at gå ind udefra og tilføje eller fjerne ting, så er det vildt smart. Men det er nok ikke så nemt, som forskerne prøver at gøre det til. Hvordan får man aktiveret de rigtige ting, og hvordan sikrer man sig, at det er til det bedre og ikke til noget værre?«
»Man skal være meget sikker på, hvad man gør, hvis man går ind og arbejder med nogle traumer hos folk og manipulerer dem.«
Hvis man opdager en måde, man kan inducere en tilstand af lucide drømme på, så man kan udvide gruppen af folk, der er i stand til det, ville det være et vildt gennembrud, mener Birgitte Rahbek Kornum.
»Men jeg tror, at der er lang vej igen, før det kan give terapeutisk hjælp til folk i en skala, der er betydelig,« afslutter Birgitte Rahbek Kornum.
I videoen her kan du se, hvordan forskerne udførte eksperimenterne:
