Kritik: Offentlige centre tilbyder øreakupunktur uden »nogen som helst« evidens

Det kan lyde som et vidundermiddel.

Ved at få fem nåle korrekt placeret i hvert øre bliver patienter efter sigende bedre rustet mod en lang række problemer, fysiske som psykiske:

Stress, aggression, kramper, træthed, søvnproblemer, tics, tankemylder, depression og panikanfald, alkoholmisbrug.

Det er i hvert fald, hvad NADA Danmark (National Acupuncture Detoxification Association) lover, at den særlige øreakupunktur kan gøre for patienterne.

Og det er der tilsyneladende særdeles mange misbrugscentre i hele landet, der køber ind på – hele 78 procent af de offentlige behandlingssteder.

Der er bare et problem med løfterne om de mange gode effekter, ifølge professor i alkoholbehandling Ulrik Becker:

»Der er ikke videnskabelig evidens for, at det har nogen som helst positiv effekt at stikke nåle i folks ører,« siger han til Videnskab.dk.

Det viser et metastudie - en videnskabelig gennemgang af forskning på området - som blandt andre han har lavet for Sundhedsstyrelsen.

Men betyder det, at man bør stoppe med at uddanne kommunalt personale til at tilbyde øreakupunktur som led i alkoholbehandlingen?

Ja, siger flere forskere. Nej, siger flere kommunale ledere.

For få og upræcise studier

NADA-metoden blev udviklet i USA i 1970’erne ud fra principper i traditionel kinesisk medicin. I Vesten også kaldet alternativ medicin.

Den kom i år 2000 til Danmark med behandleren Lars Wiinblad, som stadig leder NADA Danmark, der som de eneste afholder diplomgivende kurser for danske NADA-behandlere.

Og det er altså kurser, som tre ud af fire offentlige alkoholbehandlingscentre i Danmark sender deres ansatte på.

Det bliver derefter tilbudt til borgere i blandt andet behandling for alkoholproblemer som et led eller supplement i deres behandling – dog aldrig som selve behandlingen.

»Jeg synes ærligt talt, at det er mærkeligt,« siger Ulrik Becker, der er professor ved Statens Institut for Folkesundhed.

»Alkoholbehandlingen er et område, der i forvejen er voldsomt presset på ressourcer, og så forstår jeg simpelthen ikke, hvorfor man prioriterer at bruge penge på noget, der ikke er evidens for.«

Det er ellers ikke, fordi forskere ikke har forsøgt at undersøge, hvorvidt NADA og akupunktur generelt virker.

»Der er ikke lavet mange reelle studier om virkningen af NADA på alkoholbehandling. En del af problemet er, at der kan være udfordringer med studiernes metoder. For hvad søren sammenligner man nåle i øret med,« spørger Ulrik Becker.

I nogle af forsøgene har forskere sammenlignet NADA-behandling med patienter, der ikke har fået NADA-behandling, med patienter i andre former for alternativ behandling eller med ‘sham-akupunktur’, hvor nålene sættes i andre steder, end akupunkturformen ellers tilsiger.

»Men de fleste af dem følger ikke gode kvalitetsprincipper for den type forskning. Der er for få testpersoner, for uklare projektmål eller andre usikre metoder. Og så kan der være en publikations-bias, hvor man kun udgiver resultater, hvis de ser positive ud,« siger Ulrik Becker.

Den officielle konklusion fra forskerne til Sundhedsstyrelsen er altså, at der ikke er evidens for, at NADA har nogen gavnlig effekt.

Områdechefer: Feedbacken er positiv

Ude i kommuner og regioner er lederne på området bekendt med, at der mangler evidens for, at NADA har en effekt. Alligevel holder de fast i at tilbyde deres ansatte kurser, så det kan indgå i behandlingerne.

»Det er rigtigt, at vi reelt ikke ved, om det virker,« siger Nikolaj Olsen, centerchef for Center for Forsorg og Behandling i Region Hovedstaden.

»Men når jeg taler med dem, der arbejder på området, og får feedback fra brugerne, så har vi på centret en klar oplevelse af, at det virker.«

Men I skriver på jeres hjemmeside, at jeres behandling er evidensbaseret. Hvorfor så bruge NADA?

»Det er vigtigt at sige, at det ikke er en del af selve behandlingen, men et af mange supplerende tilbud til patienterne.«

Samme melding lyder fra den modsatte ende af landet, hvor Tina Sølvkjær, leder for rusmiddelcentret og værestederne i Thisted Kommune, har samme oplevelse.

»Vi er med på, at der ikke er evidens. Men jeg har arbejdet med vores væresteder i mange år, og for mig siger det noget, at borgerne vender tilbage til NADA-behandlerne igen og igen,« siger hun til Videnskab.dk.

»Det, som borgerne selv siger, er, at det nedsætter deres trang til alkohol, og at det hjælper dem med søvn og tankemylder.«

Tror du, at de kunne få samme positive oplevelse af behandlingen uden at få nåle i ørerne?

»Det er der helt sikkert nogen, der vil mene, men for mig siger det noget, at borgerne vender tilbage for at blive stukket, selvom det jo ikke er helt smertefrit,« svarer Tina Sølvkjær, områdeleder for Socialpædagogisk støtte og dagtilbud i Thisted.

Det samme som krystaller?

Mia Gall Grandahl, formand for Den Lægefaglige Tænketank ATLAS og speciallæge i psykiatrien, mener også, at det kan være andet end nålene, der giver den effekt, kommunerne henviser til.

»Der sker meget rundt omkring behandlingen, som patienterne kan reagere positivt på,« siger hun og uddyber:

»Der kan være en nær og tryg relation mellem behandleren og patienten, som kan virke beroligende. Og så er placebo-effekt videnskabeligt dokumenteret. Hvis patienten tror, at det har en effekt, så kan man i visse tilfælde se en effekt.«

Men hvis borgerne og patienterne har positive oplevelser, burde kommunerne så ikke blive ved med at tilbyde kurserne til deres medarbejdere?

»Nej, som læge synes jeg ikke, man kan forsvare at bruge skattekroner på behandlingsformer uden dokumenteret effekt, selvom patienten finder det behageligt. Så kunne man jo lige så godt tilbyde krystalhealing eller andre alternative behandlinger,« svarer hun.

»Evidensen ville være den samme, men af en eller anden grund er akupunktur mere acceptabelt i lægeverdenen, hvor man også bruger det hos egen læge og til smertelindring hos fødende.«

NADA Danmark: Det er value for money

Hos NADA Danmark er den øverste ansvarlige Lars Wiinblad ikke enig i kritikken af, at NADA-metoden tages i brug i den offentlige alkoholbehandling.

»For det første er det vigtigt at slå fast, at NADA-metoden ikke er behandling. NADA understøtter den primære behandling, der er videnskabeligt evidensbaseret, som dine kilder efterspørger,« siger han, da han bliver præsenteret for forskernes pointer.

»Vi kan se, at det gør en kæmpe forskel på hospitalerne, når vi understøtter behandlingen. Det handler om sociologiske filosofier som trivselsprincipper, så jeg mener ikke, at der bør laves evidens på samme måde, som man for eksempel gør det med medicin.«

Hvad siger du til, at forskerne er kritiske over for at bruge skattekroner på NADA-kurser?

»Det er jeg heller ikke enig i. NADA er en meget billig behandlingsform, som patienterne har kæmpe fordel af, allerede inden behandlingen starter. Det handler om value for money, og i modsætning til det meste medicin er det uden bivirkninger,« svarer Lars Wiinblad, der oprindeligt er uddannet sygeplejerske.

»Og i sidste ende står det jo heldigvis lægerne frit for, om de vil bruge NADA eller lade være, alt efter hvad der giver mening for dem,« slutter han.