Hvilke lyde foretrækker du?
’akr’ eller ’aker’?
’lbif’ eller ’blif’?
Du foretrækker sandsynligvis de to sidste varianter. De flyder bedre. Konsonanterne er lettere at skille fra hinanden, når de står ved siden af en vokal.
Også to dage gamle babyer kan skelne mellem lyde, der er lette og vanskelige at udtale.
Det tyder et studie af babyers hjerneaktivitet på, som er publiceret i det videnskabelige tidsskrift PNAS.
Ens over hele verden
Over hele verden er de let udtalelige lyde de mest udbredte.
At nyfødte reagerer på sproglige lyde i tråd med voksnes præferencer, kunne tyde på, at vi mennesker har helt specifikke medfødte rammer for sprog, mener forskerne, der har testet lydene på de nyfødte børn.
Det er sprogprofessor ved Universitetet i Oslo, Rolf Theil, uenig i.
»Inden for lingvistikken hersker der en ældgammel debat om, hvor meget af sprogstrukturen der er medfødt,« siger han.
Har mennesker medfødte sprogegenskaber?
Som oftest findes der forskellige synspunkter og fløje inden for et forskningsområde, og al forskning bør læses med det i mente.
Rolf Theil fremhæver uenigheden om sprogets medfødte grundlag. Det hører med til historien, at han tilhører den modsatte side af diskussionen, end forskerne, der står bag det nye studie.
I undersøgelsen har forskerne undersøgt hjerneaktiviteten hos nyfødte italienske babyer, mens de lod børnene lytte til forskellige ordkombinationen af typen ’lbif’ og ’blif’.
De så, at babyerne, til trods for at de formentlig ikke har haft mulighed for at tilegne sig en præference endnu, skelnede mellem lyde på en måde, som er i tråd med det, voksne foretrækker.
»Vores opdagelser antyder, at der findes forløbere til disse universelle principper i den nyfødtes hjerne,« siger forskerne
»Det svarer til, at der findes biologiske lingvistiske begrænsninger for, hvordan vi lærer sprog,« skriver de i artiklen i PNAS.
Det er her ved den sidste tungt formulerede sætning, at Rolf Theil blander sig i den faglige debat.
Den evige strid: Er sprog medfødt eller blot et resultat af vores almene fysiske og psykiske træk?
Nogle mener, at det, vi har af medfødte sproglige egenskaber, bygger på almene fysiske og psykiske træk ved mennesket.
Det kan for eksempel være placeringen af strubehovedet, hjernens kapacitet og evnen til at kontrollere pusten.
Andre mener, at vi mennesker har en detaljeret medfødt evner, som er specielt knyttet til sprog.
Hvis vores mere generelle fysiske og psykiske evner kan forklare, at vi har den type sprog, vi har, betyder det samtidig, at mennesket ikke har nogle særlige medfødte sprogstrukturer. Det er det synspunkt, Rolf Theil selv hælder til.
Forskere konkluderer på for tyndt grundlag
Forskerne bag undersøgelsen bruger deres resultater til at sige, at der findes noget biologisk særegent ved os mennesker, som kan forklare, at vi har sprog på en anden måde end dyr, uden at have et reelt grundlag for det, mener han.
»Først og fremmest forholder det sig sådan, at resultaterne ikke står i konflikt med en lignende hypotese.«
»Der findes andre mulige forklaringer, som de slet ikke nævner i det hele taget. Forskerne har ikke vurderet, om vi kan have at gøre med et alment fænomen.«
For at bevise, at vi her har at gøre med noget særegent for mennesker, burde vi også foretage samme forsøg med dyr, mener Rolf Theil.
Hørbarhed kan spille ind
Kjellrun Tora Englund forsker i, hvordan voksne taler til helt små børn. Kjellrun Tora Englund er lektor ved NTNU, på Psykologisk institut.
Hun er enig med Rolf Theil i, at man her har brug for er dyreeksperiment for at afgøre, om resultaterne viser specifikke medfødte træk ved menneskers grundlag for at lære sprog.
Forskere har tidligere fundet ud af, at chinchillaer kan høre forskel på lyde, selvom de ikke kan menneskesprog. Elefanter har vist sig at kunne høre forskel på forskellige sprog, som de ganske vist kan have hørt fra før.
Det er vanskeligt at kontrollere, om de lyde, som de nyfødte reagerer på, ikke bare er nemmere at høre end de andre, mener Kjellrun Tora Englund.
»Det, at hjerneaktiviteten hos disse børn er anderledes ved mere hørbare sproglyde end andre mindre hørbare sproglyde, er ikke overraskende og kan ikke uden videre føres tilbage til medfødte principper for sprog,« siger hun.
Babyer kan opfange noget sprog allerede, når de ligger i maven. Det er påvist, at nyfødte allerede efter fire dage kan skelne mellem tonen i en sætning på sit modersmål og sætningstonen i et fremmedsprog.
Forskerne bag studiet i PNAS tror ikke, at dette kan have haft indflydelse på resultaterne, fordi maven dæmper for lydene, som er aktuelle.
Den sproglige tendens har undtagelser
Rolf Theil har ingen indvendinger mod resultaterne af studiet i sig selv, der viser, at nyfødte skelner mellem lyde i sproget – lyde, der svarer til, hvilke der er meget og lidt brugt i verdenssprogene.
»Uden tvivl har sådanne præferencer formet sprogene i verden,« siger han.
Men han er uenig i, at disse præferencer for enkelte lydsammensætninger nødvendigvis er unikke sprog – eller for mennesker.
Det, at alle verdens sprog har flere af de lyde, som er lette at udtale eller mest hørbare, er kendt. Men der findes undtagelser til reglen, både i levende og uddøde sprog.
Det russiske ord ’lgun’, der betyder ’løgner’ og det græske ord ’ktíma’, som betyder ’ejendom’, er eksempler på dette.
Kan meget brug af de lyde, som er mindre foretrukne, udgøre en risiko for, at sproget uddør?
»Nej, på ingen måde. Det er bare almene tendenser, og sprog kan ændre sig både i strid og overensstemmelse med hørbarhedsprincippet. De norrøne ord ’vatn’, ’akr’ og ’vápn’ kom af de urnordiske varianter ’watna’, ’akrar’ og ’wápna’, som i højere grad stemte overens med hørbarhedsprincippet.
© forskning.no Oversat af Anna Bestle
