Ny opdagelse giver håb om behandling mod kokain-afhængighed

Blokering af et sult-hormon kan være et effektivt middel til at begrænse kokain-abstinenser.

Det har farmakologerne Olivier Civelli og Shinjae Chung fra University of California fundet ud af.

Deres studie har afsløret, hvordan et melanin-koncentrerende hormon (MCH) arbejder sammen med dopamin i hjernens 'nydelses-center' om at skabe en afhængigheds-respons til kokain.

Forskerne opdagede yderligere, hvordan de kunne begrænse trangen til kokain ved at blokere dette MCH.

»Vi tror på, at bestræbelserne med at gå efter MCH kan føre til nye behandlinger med at bryde afhængighed af kokain og muligvis andre stoffer, såsom amfetamin og nikotin,« fortæller Olivier Civelli til netudgaven af Proceedings of the National Academy of Sciences.

MCH vigtig for afhængighed

Farmakologerne opdagede, at laboratoriemus, der blev vænnet til at udvikle kokain-trang havde forhøjede mængder MCH og dopamin i nucleus accumbens - en del af forhjernen som menes at spille en vigtig rolle for afhængighed og følelser som nydelse og frygt.

Når musene fik eksperimentalmedicin som blokerede MCH-proteiner, forsvandt trangen.

Samtidig fandt forskerne ud af, at mus som manglede hovedreceptorerne for MCH udviste betydeligt færre kokain-abstinenser.

»Opdagelsen indikerer, at MCH er en nøgleregulator for dopamin i den del af hjernen, som er relateret til både nydelse og afhængighed,« siger Olivier Civelli.

Sult-hormonet

Man ved i forvejen, at MCH er forbundet med reguleringen af spise-adfærd og energibalance hos pattedyr. Høje koncentrationer af hormonet kan intensivere sultfølelser, og forskere verden over har været på udkig efter medicin, som kan mindske koncentrationen af MCH og være en mulig behandlingsmetode mod overvægt.

Civelli og Chung mener, at MCH medvirker til at øge nydelsen, når man spiser. De fandt ud af, at dopamin-signaleringen voksede, når MCH-koncentrationen intensiveredes i nucleus accumbens, og de håber at afdække, hvorvidt det kan være gavnligt for andre afhængighedslidelser, at ændre MCH-koncentrationen.

Deres projekt er det første, som giver en detaljeret beskrivelse af interaktionen mellem MCH og dopamin hos kokain-afhængige og det første til at påvise, at samspillet finder sted i nucleus accumbens.

Skruetrækkeren skal identificeres

Albert Gjedde, professor i neurobiologi og farmakologi og leder af Institut for Neurovidenskab og Farmakologi ved Københavns Universitet, er positiv over for de californiske resultater:

»Jeg synes, det er en meget, meget spændende opdagelse, og den er kommet i et meget flot tidsskrift. Den har stor betydning, fordi man nu kan fremstille det man kalder antagonister - modstoffer - mod denne særlige receptor, som sidder lige netop det sted midt i hjernen, hvor man mener vores afhængighed styres af dopamin.«

»MCH sætter sig på receptoren som en slags skrue, der øger dopamin-systemets intensitet. Hvis man skruer ned på den skrue, så har dopamin ikke den samme effekt. Hvis vi skal have et lægemiddel ud af det her, skal vi altså finde et molekyle, der enten blokerer for MCH eller et, som går direkte ind og skruer ned for dopaminen,« forklarer Albert Gjedde og illustrerer:

»Hvis receptoren, dopaminen, er en termostat, så kan du enten blokere den ved at sætte en 'skruetrækker' i, så den ikke virker mere, eller du kan finde et stof som mere moderat kan skrue ned for den. Hvis man direkte blokerer, skal man finde ud af, hvordan de stadig kan have en dopamin-virkning, bare i mindre grad, for det skal vi alle sammen have.«

»Hvis man er helt uden dopamin-virkning, har man en meget trist tilværelse. Folk med dopamin-mangel er i en særlig risikogruppe for at blive stofmisbrugere, fordi de selvmedicinerer deres dopamin-mangel med stoffer,« afslutter Albert Gjedde.