Hvad er det gode liv? Er det at handle godt og dydigt? Eller er det at føle mest mulig nydelse? Det har filosoffer spurgt sig selv om i over 2.400 år.
Nogle sværger til et liv med en masse af ture på lækre restauranter, gode rødvine og saftige steaks. Hvor andre holder igen med lysterne og i stedet søgen lykken ved at hjælpe andre igennem velgørenhedsarbejde.
Nu peger en ny undersøgelse udgivet i det videnskabelige tidsskrift Proceedings of the National Academy of Sciences på, at kroppen trives bedst, når folk opnår lykke ved at arbejde for en sag, der er større end dem selv.
Dansk filosof er dog skeptisk omkring studiets konklusion, som han mener, er for upræcis:
»Jeg mener ikke man ud fra denne undersøgelse kan konkludere, hvilken type lykke er den bedste. Metoden skal være skarpere,« siger Morten Dige, lektor ved Institut for Kultur og Samfund på Aarhus Universitet.
Styr lysterne og lev længere
Undersøgelsen viser, at mennesker med størst tendens til at søge selvtilfredsstillende, hedonistisk lykke, har et genudtryk, der kunne tyde på, at de har oplevet stor stress og modgang.
Generelt kan sådan et genudtryk være med til at øge risikoen for hjerte-kar-sygdomme og kræft på sigt, konkluderer de to forskere fra henholdsvis University of California og University of North Carolina.
Dem, som i stedet søger glæde og lykke i fællesskaber og ved at arbejde for noget andet end dem selv, eudaimonistisk lykke, har et genudtryk, som viser, at de er mindre stressede og har mindre betændelse i kroppen.
Så selvom folk i princippet oplever den samme grad af lykke fra de to forskellige typer af aktivitet, så fører den ene type, nemlig eudaimonistisk lykke, til en sundere tilstand i kroppen, ifølge undersøgelsen.
\ Fakta
Det at opnå lykke ved at handle godt eller dydigt kaldes med et græsk låneord for ’eudaimonistisk lykke’ og står i modsætning til at finde lykken ved at tilfredsstille sine egne umiddelbare lyster og føle nydelse – kaldet ’hedonistisk lykke’. Kilde: Wikipedia.org
»Hedonisme er lykkens svar på tomme kalorier, og den ekstreme version lader ikke til at være meget bedre end modgang og stress for kroppen,« udtaler en af de to forskere bag undersøgelsen, Barbara Fredrickson, der er professor i psykologi ved University of North Carolina, til avisen The Atlantic.
Hedonisme tænder for kroppens selvforsvar
Forskerne spurgte 80 sunde og raske forsøgspersoner, hvornår de sidst havde følt behag og glæde, og hvor tit deres handlinger orienterede sig mod et større mål end dem selv - eksempelvis gennem velgørenhed.
Resultatet viste, at selvom folk oplevede samme niveau af lykke, set ud fra den måde de svarede på, så havde dem, der oftest indgik i uselviske handlinger, et lavere udtryk af CTRA (Conserved Transcriptional Response to Adversity) i generne, end dem som søgte umiddelbar glæde i form af nydelse.
En smart mekanisme på kort sigt
Et højt niveau af CTRA-udtryk opstår, når kroppen ruster sig til bedre overlevelse lige nu og her. Det er en automatisk reaktion, når vi oplever stress, trusler eller generel modgang. Det gør den blandt andet ved at øge inflammation, der hjælper med at hele sår hurtigere og bekæmpe bakterier, forklarer forskerne i undersøgelsen.
»Hvis man oplever modgang og stress gentagne gange, så forbereder kroppen sig på bakterielle infektioner,« udtaler Barbara Fredrickson til The Atlantic.
»Gennem vores evolutionshistorie har stress været forbundet med social modgang og bakterielle infektioner gennem sår forårsaget af rovdyr og andre mennesker. Derfor er det en smart reaktion af kroppen på kort sigt. Men på længere sigt er det skadeligt for kroppen.«
Et øget udtryk af CTRA og et højt niveau af inflammation er samtidig forbundet med en øget risiko for hjerte-kar-sygdomme, hjernelidelser og visse former for kræft, hvis det står på i længere tid.
På den anden side, hvis du oplever medgang og har masse af sunde sociale forbindelser, så vil dit immunsystem i stedet forberede dig mod virusinfektion, som man i højere grad får gennem omgang med andre mennesker.
Filosof afviser: svaret mangler stadig
Har undersøgelsen så løst det ældgamle spørgsmål, om hvad det gode liv er, og kan filosoffer nu endelig læne sig tilbage i stolen?
Måske er det gode liv at opleve en masse nydelse og leve i kortere tid. Altså, hvorfor skulle et længere og sundere liv være bedre end et kort liv fyldt med en masse nydelse?
Lektor Morten Dige, Institut for Kultur og Samfund -Filosofi
Det mener lektor Morten Dige ikke. Han forsker selv i praktisk etik, og peger på flere mangler ved undersøgelsen.
»Først og fremmest er det jo ikke givet, at man ønsker at leve et langt og sundt liv. Måske er det gode liv at opleve en masse nydelse og leve i kortere tid. Altså, hvorfor skulle et længere og sundere liv være bedre end et kort liv fyldt med en masse nydelse?« spørger Morten Dige.
Morten Dige mener altså ikke, at undersøgelsens resultat er et ’knock-down’-argument mod den hedonistiske livsstil, da de mangler at svare på, hvorfor sundhed er en prioritet.
Undersøgelsen skal stille mere skarpt
Derudover kan lykkeniveauet, som forsøgspersonerne måtte føle, ikke afdækkes med de spørgsmål forskerne stiller, mener Morten Dige.
»Antallet af episoder, hvor man enten føler tilfredsstillelse eller en større mening, som forskerne spørger ind til, er ikke nødvendigvis svarende til den overordnede lykke, et menneske måtte føle gennem en periode,« siger Morten Dige.
Man kan altså i princippet forestille sig færre, men mere intense glædesepisoder føre til samme eller endda større overordnet lykke. Måske er mange små glædesepisoder ikke målet, og da forskerne kun har målt på, hvor ofte forsøgspersonerne oplever det ene eller andet, så kender vi i virkeligheden ikke forsøgspersonernes lykkeniveau, mener Morten Dige.
»Derfor vil jeg mene, at det er svært at drage nogle konklusioner på baggrund af undersøgelsen, om hvilken livsstil der svarer til det gode liv,« siger Morten Dige.
»Så hvis man skal sige noget ud fra den her slags undersøgelse, så skal metoden skærpes betydeligt ellers forbliver det et rent gætværk om folks lykke matcher deres genudtryk.«
