Ny form for kræft vokser eksplosivt
Antallet af patienter med HPV-udløst kræft i mandlerne og lymfevævet omkring dem er femdoblet i de sidste 30 år.

Den nye form for hoved-hals-kræft sætter sig ofte i mandlerne og lymfevævet omkring dem, men patienterne opdager sjældent kræften, før den viser sig som en tumor på halsen (Foto: Line Emilie Fedders)

Den nye form for hoved-hals-kræft sætter sig ofte i mandlerne og lymfevævet omkring dem, men patienterne opdager sjældent kræften, før den viser sig som en tumor på halsen (Foto: Line Emilie Fedders)

De fleste har nok hørt om HPV, der står for Human Papilloma Virus, og mange ved, at det kan give livmoderhalskræft. Færre ved nok, at den det er blevet sat i forbindelse med flere andre typer kræft.

En af dem er hoved-hals-kræft, og HPV-udløst hoved-hals-kræft er lige nu den hurtigst voksende form for kræft i Danmark.

Der er sket en femdobling af antallet af patienter på 30 år, så antallet nu er cirka 300 om året - og stadigvæk stigende. Det fortæller Pernille Lassen, der er læge og ph.d. fra Århus Sygehus, hvor hun arbejder på onkologisk afdeling.

Hun har i sit ph.d.-projekt undersøgt, hvordan HPV-udløst hoved-hals-kræft skal behandles.

Ny type patienter

»Tidligere var en hoved-hals-kræftpatient typisk en mand omkring 60, der havde røget i mange år, og måske også haft et overforbrug af alkohol,« fortæller Pernille Lassen.

»De patienter, der får den HPV-udløste hoved-hals-kræft er markant anderledes. De er yngre, helt ned til 35 år, har levet sundere og ikke røget og drukket. Og de har heldigvis også en god prognose, selvom de ofte har meget sygdom i det område, hvor kræften sidder,« siger hun.

Pernille Lassen fortæller, at baseret på hendes data er chancen for overlevelse tre gange større for patienterne med HPV-udløst hoved-hals-kræft sammenlignet med de patienter, der har 'klassisk' hoved-hals-kræft.

Hun understreger dog, at det tal er baseret på 'gamle' data, da hendes studie er retrospektivt - det ser på tal fra de sidste 30 år. Man kan ikke drage præcise paralleller mellem dengang og nu, for der er sket stor udvikling i behandlingsmulighederne.

Ingen ved hvorfor

Fakta

VIDSTE DU

Pernille Lassens data kommer fra DAHANCA, der står for Danish Head and Neck Cancer Group.

DAHANCA er særdeles respekteret internationalt, bl.a. fordi de ligger inde med kliniske data og biologisk materiale, der stammer fra nationale, randomiserede studier helt tilbage fra 1970'erne, hvilket er unikt.

»HPV ændrer på normalcellerne, og er udløseren af - og drivet bag ved - denne form for hoved-hals-kræft,« fortæller Pernille Lassen.

»Men hvorfor HPV pludselig giver sig til kende som hoved-hals-kræft, ved vi ikke. Noget af stigningen kommer selvfølgelig af, at man først inden for de seneste 15 år er begyndt at lede efter HPV i forbindelse med andre kræftformer end livmoderhalskræft - men det forklarer ikke hele stigningen,« siger hun.

Et amerikansk studium har dog indikeret, at der kan være sammenhæng mellem antallet af seksuelle partnere og forekomsten af sygdommen, ligesom det er tilfældet med livmoderhalskræft.

Ny sygdom, gammel behandling

HPV-udløst hoved-hals-kræft er en helt ny type kræft.

»Klassisk hoved-hals-kræft og den nye HPV-udløste er helt forskellige rent biologisk,« fortæller Pernille Lassen.

Men konklusionen på Pernille Lassens afhandling, som hun præsenterede ved den store ESTRO-konference for kræftlæger i Barcelona, er, at den nye sygdom skal kureres med den samme behandling som den 'almindelige' hoved-hals-kræft: accelereret strålebehandling med 6 behandlinger om ugen og 33-34 behandlinger i alt, og så kemoterapi, hvis patienterne kan tåle det.

»Der er tale om en behandling, der giver patienterne gode overlevelsesmuligheder, og som er velunderbygget og virker. Derfor skal der være nogle rigtig gode data, før man overvejer at lave den om,« slutter Pernille Lassen.

Podcasten Brainstorm

Lyt til Videnskab.dk's podcast om hjernen, Brainstorm, herunder. Du kan også finde flere podcasts fra Videnskab.dk i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk