Ny dansk vaccine skal udrydde tuberkulose
Den livsfarlige og meget smitsomme sygdom tuberkulose har ramt hvert tredje menneske i verden. Danske forskere har nu fundet en effektiv vaccine.

En ny vaccine mod tuberkulose bliver i øjeblikket testet på mennesker i Sydafrika. Vaccinen kan blive dødsstødet til den dræbende sygdom, som hver tredje verdensborger er smittet med. (Foto: Colourbox)

Du hoster blod, og dine lunger er betændte. Tuberkulose er en modbydelig sygdom, som hvert år dræber 3 millioner mennesker.

Men nu har danske forskere fundet en vaccine mod den frygtede sygdom. Den har vist sig at være meget effektiv i forsøgsdyr – og lige nu bliver den testet på mennesker i Sydafrika.

»Det her er et virkelig godt værktøj, som kan hjælpe den næste generation af med tuberkulose,« siger professor og forskningschef ved Statens Serum Institut Peter Lawætz Andersen, der står i spidsen for opdagelsen.

»Vi håber, at vi kan få antallet af ny-smittede så langt ned, at det bliver økonomisk muligt for de fattige lande at behandle deres smittede med medicin. I dag er det uoverkommeligt, når 70 procent af en befolkning er smittet. Men det er noget andet, hvis vi får det tal ned på 5-10 procent.«

Tuberkulose slumrer indtil den slår til

Omkring en tredjedel af Jordens befolkning bærer på den frygtede tuberkulose – men heldigvis i en dvaletilstand. Tuberkulosebakterien – Mycobacterium tuberculosis – går nemlig kun i farligt udbrud hos hver tiende smittede.

Bakterien ligger typisk i dvale i lungerne. Dér gemmer den sig indtil den smittedes immunsystem er i så ringe form, at den kan slå til. Typisk går sygdommen i udbrud, fordi værten er underernæret, og så smitter man let sine medmennesker gennem hoste.

Fakta

Hvis vi vil udrydde tuberkulose, skal vi bruge den nye vaccine H56 i kombination med kemoterapi. Vaccinen vil nemlig beskytte nogle mennesker bedre end andre. Blandt andet kan HIV forringe effekten.

Men hvis H56 kan nedbringe antallet af smittede, bliver det pludselig realistisk at give de mennesker, den ikke virker på, kemoterapi.

»Er du smittet, skal du i et halvt års kemoterapi. Har du udviklet lungebetændelse, snakker vi om behandling i mellem 9 måneder og 1,5 år. En så voldsom behandling er behæftet med bivirkninger, og er desuden dyr,« siger Peter Lawætz Andersen.

Så længe tuberkulosen bliver forhindret i at gå i udbrud, smitter den ikke – og man mærker ikke, at man har den. Den nye vaccine – H56 – sørger for, at Mycobacterium tuberculosis aldrig går i udbrud.

Helt ny måde at vaccinere på

Andre forskere har tidligere opfundet vacciner mod tuberkulose. Men de har ifølge Peter Lawætz Andersen ikke været særligt effektive.

»Groft sagt udvikler bakterien sig til en helt anden bakterie, når den først er kommet ind i kroppen. De første vacciner var rettet mod bakterien, som den ser ud i dens første fase – lige når den kommer ind i værten.«

»Vi har rettet vores vaccine mod den sene fase af bakteriens livscyklus så vaccinen sørger for, at bakterien ikke kan ændre sig og skabe kronisk sygdom. Det har vist sig meget mere effektivt,« fortæller Peter Lawætz Andersen.

Selvom man er vaccineret med H56, kan man altså fortsat blive smittet med tuberkulose. Men vaccinen forhindrer, at bakterien skifter form og udvikler sig til sin sygdomsfremkaldende version. Samtidig undgår man, at bakterien smitter andre. Det gør den nemlig kun, når sygdommen er i udbrud.

Forskerne har søgt vaccinen i 15 år

Før forskerne kunne finde H56 vaccinen, måtte de gå igennem en lang forskningsproces:

  • For 15 år siden begyndte de at undersøge, hvordan tuberkulose-bakterien opfører sig i smittede mus. Det blev til vaccinen H1.
     
  • Da dyrforsøgene viste, at H1 ikke var god nok imod kronisk sygdom, gik forskerne videre og arbejde på andre vacciner. Først ved H56 var der for alvor gevinst.
     
  • H56 blev først testet på mus, siden på marsvin, og til sidst på aber.
Fakta

Når tuberkulose går i udbrud, sker det ofte i lungerne, hvor bakterien forårsager en alvorlig lungebetændelse.

Men bakterien kan også blive ført rundt i kroppen via blodet og inficere andre organer. De mest almindelige infektioner er hjernebetændelse eller infektion af lymfesystemet.

Det viste sig – ganske opsigtsvækkende – at vaccinen både beskyttede aberne før og efter, de blev smittet med tuberkulose. Vaccinen kunne simpelthen holde tuberkulose-bakterien i skak hos aber, der allerede havde den i kroppen.

Kollega: Det er virkelig flot

De meget positive resultater høster stor annerkendelse hos Peter Lawætz Andersens kollega, professor Jens Lundgren. Han er ekspert i virussygdomme og forsker blandt andet i HIV-vacciner ved Institut for International Sundhed, Immunologi og Mikrobiologi, Københavns Universitet og ved Rigshospitalets epidemiklinik.

»Resultaterne viser Peter Lawætz Andersens enorme forskerpotentiale. Han har søgt efter en tuberkulose-vaccine i mange år. Nu viser det sig så, at han kan booste klinisk betydende beskyttende immunitet i aber. Som udenforstående må jeg sige, at det virkelig er en flot udvikling,« siger Jens Lundgren.

Han mener, at den danske tuberkuloseforskning er meget vigtig.

»Vi har sandt at sige brug for en ny tuberkulosevaccine. Dem, vi har nu, er i bedste fald ringe - hvis ikke ubrugelig. Der er ikke sket innovation indenfor tuberkulose vaccineområdet i de seneste 60 år. At Peter kan få sine artikler i så anerkendte tidsskrifter viser, hvor stort det her er,« siger Jens Lundgren.

Sydafrikanere får vaccinen

Selvom vaccinen ser lovende ud, er der stadig grund til at slå koldt vand i blodet.

Fakta

Afprøvningen af en vaccine i mennesker løber i tre faser:

Fase 1: Sikrer sikkerheden. Her bliver sikkerheden af vaccinen afklaret hos få mennesker der nøje overvåges.

Fase 2: Afgør dosis. Det bliver fastslået, hvor meget af vaccinen, det er nødvendigt at give patienterne. Samtidig ser forskerne på tidlige tegn på om vaccinen har den ønskede effekt.

Fase 3: Udfører større forsøg. Forskerne giver vaccinen til én gruppe mennesker, imens ligeså mange får en placebo-vaccine, som ikke indeholder de virksomme stoffer. Hvis vaccinen har en klar bedre effekt end placebo-vaccinen, bliver det konkluderet, at den virker.

»Det ser imponerende ud. Men vaccinen skal stå sin prøve hos mennesker. Jeg har selv oplevet, at en HIV-vaccine, der virkede meget lovende på dyr, ikke havde effekt på mennesker,« fortæller Jens Lundgren.

Netop nu er Peter Lawætz Andersen og han kollegaer da også i gang med at teste vaccinen på de mennesker, den primært skal hjælpe. Nemlig folk i den tredje verden.

»I november begyndte afprøvningen af vaccinen på mennesker i Capetown i Sydafrika. Hvis den virker lige så effektivt som i dyremodellerne, så er der god grund til at være optimistisk,« fortæller Peter Lawætz Andersen.

Vaccinen kan først blive godkendt i 2020

I 2015-16 laver forskerne en mellemanalyse af resultaterne. Men uanset hvor gode de resultater viser sig at være, kan H56 ikke blive godkendt til brug før endnu flere resultater er i hus. Det er de først i 2020.

I modsætning til andre sygdomme udvikler tuberkulosen sig nemlig så langsomt, at den skal følges i mange år, før vi kan være sikre på, at den virkelig er sat ud af spillet.

Vaccine hjælper tuberkulose-smittede med gigt og lupus

Det er i øjeblikket surt show, hvis patienter med autoimmune sygdomme som leddegigt, psoriasisgigt og lupus – sygdomme, hvor immunsystemet angriber kroppens egne celler – samtidig er smittet med tuberkulose.

Patienterne kan nemlig kun behandles ved, at man med medicin gør deres immunsystemer ukampdygtige. Desværre giver et ukampdygtigt immunsystem tuberkulosen god mulighed for at udvikle sig til sygdom.

Men det ændrer H56 sandsynligvis på. Abe-forsøgene med vaccinen har vist, at den kan holde tubekulosen nede – selvom aberne fik medicin mod autoimmune sygdomme (såkaldt biologisk behandling).

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.