Stigende mistrivsel hos unge og tidligere pubertet: Er der en sammenhæng?

Antallet af danske børn og unge med mistrivsel og psykiske sygdomme har været stigende de seneste år.

Sundhedsstyrelsens store undersøgelse af danskernes sundhed viser, at hver tredje unge kvinde og hver femte unge mand mellem 16 og 24 år havde dårligt mentalt helbred i 2021.

Man ved, at puberteten spiller en stor rolle for vores helbred senere i livet, og i de seneste årtier er puberteten indtrådt tidligere og tidligere.

I en lang række videnskabelige studier (se hér og hér) har man fundet en sammenhæng mellem tidligere pubertetsudvikling og en øget risiko for blandt andet type 2 sukkersyge og hjertekarsygdomme.

Men påvirker det også ens mentale helbred i ungdomsårene, hvis man går tidligt i puberteten?

Det undersøger vi i et stort nyt forskningsprojekt og fortæller om herunder.

Uregelmæssig pubertet kan være svær at tackle

En række videnskabelige studier har påvist en sammenhæng mellem tidligere pubertetsudvikling og en øget risiko for blandt andet depression og angst hos piger (se her, her og her).

Men der mangler fortsat viden om, hvorvidt denne samme risiko gør sig gældende for drenge og for andre mentale helbredsudfald hos begge køn.

Sammenhængen mellem pubertetsudvikling og dårligt mentalt helbred kan mulighed forklares ved, at mange unge har svært ved at takle de følelsesmæssige, sociale og kropslige ændringer, der sker i puberteten, hvis denne indtræder tidligere, end man er klar til.

Hvis pubertetsudviklingen også foregår enten hurtigere eller langsommere sammenlignet med ens klassekammerater, kan dette blandt andet betyde, at man isolerer sig, fordi ens krop ser væsentligt anderledes ud.

Omvendt kan tidligere og hurtigere pubertetsudvikling også medføre seksuel risikoadfærd, da stigende frigivelse af kønshormoner kan give øget sexlyst, hvilket kan være svært at håndtere og tage konsekvenserne af.

Mental mistrivsel har flere årsager

Mentale helbredsproblemer kan have store konsekvenser for børn og unges sundhedstilstand, personlige udvikling, livskvalitet, og sociale relationer både nu og for resten af deres liv.

Årsagerne til dårligt mentalt helbred hos unge er komplekse.

Vi bruger derfor avancerede statistiske metoder til at kombinere information om tidlig pubertet med data om andre risikofaktorer for dårligt mentalt helbred såsom psykisk sygdom i familien, overvægt og negative hændelser for den unge som mobning eller dødsfald i familien.

Der er altså mange årsager til dårligt mental helbred, og vores formål er at undersøge, om pubertetsudvikling kan spille en selvstændig rolle i forhold til trivsel og det mentalt helbred blandt unge.

Kan påvirke mange former for mistrivsel

Pubertet er ikke en simpel størrelse, og derfor ser vi på, hvordan tre forskellige forhold ved pubertet, og om de øger risikoen for dårligt mentalt helbred:

1. Tidspunktet, hvor puberteten indtræder
2. Hvor hurtigt, puberteten foregår
3. Om udviklingen af de forskellige kønskarakteristika foregår samtidigt eller forskudt

Vi er interesserede i at undersøge, hvordan disse tre forhold påvirker risikoen for depression, angst, stress, spiseforstyrrelser, selvskadende adfærd, tidlig seksuel debut, tendens til gambling, alkohol- og stofmisbrug, dårlig skole-performance samt dårligt selvvurderet mentalt helbred.

Projektet har fået stor økonomisk støtte fra Lundbeck Fonden samt Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet og Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet.

Fødsels-kohorte er en guldgrube af data

Projektet benytter data fra den danske fødsels-kohorte ’Bedre sundhed i generationer’, der består af gravide kvinder og siden mødre og børn, der blev etableret i midten af 1990´erne.

Der indgår mere end 92.000 kvinder, som fra 1997 til 2003 satte godt 100.000 børn i verden.

I kohorten er der data om pubertetsudvikling hos næsten 16.000 unge, hvis mentale helbred nu skal under lup.

Oplysninger om selvrapporterede symptomer på dårligt mentalt helbred blev indsamlet i 18-års alderen.

Projektgruppen vil ligeledes indhente oplysninger om psykiatriske diagnoser og medicinforbrug fra de danske registre som eksempelvis Danmarks Statistik og Sundhedsdatastyrelsen.

Fokus på forebyggelse og tidlig indsats

Hvis det viser sig, at pubertet faktisk spiller en rolle for unges mental trivsel og helbred, åbner det for en række spørgsmål, som vi bør se på i den videre forskning.

Vi bør eksempelvis undersøge, hvilken type behandling, disse unge og deres familier ville have bedst gavn af.

Ligeså vil det være relevant at se på, hvordan vi bør indrette de offentlige kommunale tilbud til de unge.

Skulle det vise sig, at forstyrrelser i puberteten påvirker unges mentale helbred, er der altså meget, vi endnu mangler at finde svar på.