'Under ombygning'.
En skilt, man ikke kun bør hænge på en byggeplads, men også på de fleste teenagere.
Både med hjerne og krop sker der nemlig i teenageårene mange ting, som det ikke altid er lige let at følge med i for de voksne.
Faktisk er det også lidt af et mysterium for videnskaben, og der er stadig mange ubekendte faktorer.
»I virkeligheden ved man ikke helt, hvad der sætter puberteten i gang. Der er mange tegn på, at det handler om højde og vægt. Gener spiller også en væsentlig rolle, og noget tyder også på, at ens fedtprocent kan have betydning,« fortæller Anna-Maria Andersson.
Hun er forskningsleder ved Klinik for Vækst og Reproduktion ved Rigshospitalet og en af forskerne bag et nyt værktøj, der skal gøre det lettere for læger at afkode, om puberteten forløber, som den skal.
Skalaer for penis' og brysters udvikling
For at bruge kortene og se, om man ligger i det hvide, gule eller røde område, skal man vide, hvilket stadie af puberteten man befinder sig i.
Her benytter lægerne de såkaldte ’Tanner-skalaer’, der blev udviklet af den britiske børnelæge James Tanner tilbage i 1950’erne. Skalaerne tager udgangspunkt i fysiske træk, som indikerer, hvor langt man er i puberteten.
For piger har man en skala med fem stadier for brystudvikling, og for drenge er der en sekstrinsskala for de ydre kønsorganers udvikling, herunder penis, testikler og pung. For begge køn kigger man også på kønsbehåring.
Du kan læse mere om grafikkerne over skalaerne her. (Grafik: EDMaRC Rigshospitalet / Claus Lunau A/S)
Det betyder, at skalaerne i høj grad bygger på den enkelte læges vurdering.
»Tanner-skalaerne er elastik i metermål. Puberteten er en kontinuerlig proces, som vi med Tanner-stadierne prøver at inddele i nogle kasser. Derfor handler vurderingen også om, hvor erfaren lægen er,« siger Anders Juul, der er klinikchef og professor ved Klinik for Vækst og Reproduktion på Rigshospitalet.
Læger kan vurdere pubertetsstadier forskelligt
Skalaernes brugbarhed er blandt andet blevet testet, ved at man har fået forskellige læger til at vurdere de samme børns pubertetsstadie, for at se, om de kom frem til samme resultat.
Lægerne var især gode til at enes om første og andet stadie, mens det var lidt sværere med tredje og fjerde stadie.
»Netop fordi puberteten er en proces, så kan især slutprocessen være svær at vurdere, om man står over for det endelige resultat eller ej,« siger Anders Juul.
Tanner-stadierne er et sikkert system
Overordnet set viste undersøgelsen dog, at lægerne var ret enige om, hvilket stadie de forskellige børn var på, og det understøtter, at de er sikre at bruge.
Denne pointe vinder genklang hos Claus Højbjerg Gravholt, der er klinisk professor og overlæge ved Institut for Klinisk Medicin ved Aarhus Universitet.
»Læger har brugt Tanner-stadierne siden 1950’erne, så hvis det ikke havde været et robust system, var det for længst røget ud med badevandet. Men man skal have noget erfaring, for at kunne vurdere, hvor et barn ligger på skalaen,« siger han.
\ Læs mere
\ Læs mere
\ Skalaer for penis' og brysters udvikling
For at bruge kortene og se, om man ligger i det hvide, gule eller røde område, skal man vide, hvilket stadie af puberteten man befinder sig i.
Her benytter lægerne de såkaldte ’Tanner-skalaer’, der blev udviklet af den britiske børnelæge James Tanner tilbage i 1950’erne. Skalaerne tager udgangspunkt i fysiske træk, som indikerer, hvor langt man er i puberteten.
For piger har man en skala med fem stadier for brystudvikling, og for drenge er der en sekstrinsskala for de ydre kønsorganers udvikling, herunder penis, testikler og pung. For begge køn kigger man også på kønsbehåring.
Du kan læse mere om grafikkerne over skalaerne her. (Grafik: EDMaRC Rigshospitalet / Claus Lunau A/S)
Det betyder, at skalaerne i høj grad bygger på den enkelte læges vurdering.
»Tanner-skalaerne er elastik i metermål. Puberteten er en kontinuerlig proces, som vi med Tanner-stadierne prøver at inddele i nogle kasser. Derfor handler vurderingen også om, hvor erfaren lægen er,« siger Anders Juul, der er klinikchef og professor ved Klinik for Vækst og Reproduktion på Rigshospitalet.
Skalaernes brugbarhed er blandt andet blevet testet, ved at man har fået forskellige læger til at vurdere de samme børns pubertetsstadie, for at se, om de kom frem til samme resultat.
Lægerne var især gode til at enes om første og andet stadie, mens det var lidt sværere med tredje og fjerde stadie.
»Netop fordi puberteten er en proces, så kan især slutprocessen være svær at vurdere, om man står over for det endelige resultat eller ej,« siger Anders Juul.
Overordnet set viste undersøgelsen dog, at lægerne var ret enige om, hvilket stadie de forskellige børn var på, og det understøtter, at de er sikre at bruge.
Denne pointe vinder genklang hos Claus Højbjerg Gravholt, der er klinisk professor og overlæge ved Institut for Klinisk Medicin ved Aarhus Universitet.
»Læger har brugt Tanner-stadierne siden 1950’erne, så hvis det ikke havde været et robust system, var det for længst røget ud med badevandet. Men man skal have noget erfaring, for at kunne vurdere, hvor et barn ligger på skalaen,« siger han.
