Yngre kvinder, som er høje (over 170 centimeter) og samtidig har et højt insulinniveau i blodet, har også forhøjet østrogenniveau, viser flere norske studier. Dette kan give en øget risiko for udvikling af brystkræft.
Videre viser studierne, at kvinder, som har haft brystkræft, er overvægtige, har en ugunstig fedtsammensætning i blodet og har højt blodtryk, kan have en reduceret brystkræftoverlevelse.
Antallet af nye brystkræfttilfælde stiger i Norge såvel som i resten af verden, parallelt med øget overvægt, ugunstig fedtsammensætning i blodet, højt insulinniveau og øget blodtryk.
Siden begyndelsen af 1990’erne har en forskningsgruppe, ledet af overlæge og professor ved Oslo Universitetssykehus (OUS) og Universitetet i Tromsø, Inge Thune, studeret betydningen af blandt andet overvægt, blodets fedtsammensætning og fysisk aktivitet i forbindelse med brystkræftrisiko og overlevelse efter at være blevet behandlet for brystkræft.
Forskningsgruppen har blandt andet vist, at en god energibalance, inklusiv fysisk aktivitet, kan have indvirkning på flere biologiske processer, som har stor betydning for brystkræftudvikling, og de har vist, at enkelte kvinder kan have en medfødt eller erhvervet sårbarhed for en sådan situation.
Inge Thunes forskningsgruppe har sammen med nationale og internationale samarbejdspartnere analyseret data fra store befolkningsstudier (de regionale sundhedsundersøgelser i Norge og Tromsø studiet) og fra EBBA-studierne (Energi Balanse og Brystkreft Aspekter).
Overvægt og højde knyttet til brystkræft
Kræftspecialist Sissi Espetvedt Finstad, som nu er ph.d.-stipendiat i forskningsgruppen, viste i sit nyligt afsluttede ph.d.-arbejde, at lav fødselsvægt kombineret med overvægt i voksenalderen er associeret med højt østrogenniveau, samt at høje kvinder med høje insulinværdier har højere østrogenniveau sammenlignet med kvinder med et lavere niveau af insulin.
Ud over det havde kvinder, som ikke havde født børn og samtidig var overvægtige eller var tidligere brugere af hormontilskud, et højere østrogenniveau end normalvægtige og ikke-brugere af hormoner.
»Dette tyder på, at både ugunstig energibalance via østrogenniveau og insulin kan have indvirkning på risikoen for brystkræft. Dette vil også have betydning i moderne brystkræftbehandling,« siger Sissi Espetvedt Finstad.
Studiet viste også, at egenskaber hos brystkræftpatienter i overgangsalderen, som høje niveauer af insulin og vækstfaktor samt insulinresistens, var forbundet med brystkræftsvulster, som var mere aggressive.
Afhandlingen understreger, at både egenskaber hos patienten og egenskaber i svulsten bør studeres samlet for at skræddersy optimal forebyggelse og behandling af brystkræft.
Højde og fedme påvirker østrogen
I et andet studie har forskergruppen undersøgt cirka 400 raske kvinder (204 i Norge og 200 i Polen) i alderen 25-35 år i løbet af årene 2000-2002. Kvinder fra disse to lande viste sig at have forskellige energiindtag, energiforbrug og kropssammensætninger.
Studiet undersøger blandt andet sammenhæng mellem energirelaterede faktorer, arv, livsstil og enkelte biomarkører (biologiske stoffer, der er relateret til sygdomsrisiko) og brystkræft.
Forskerne fulgte 204 raske kvinder i Norge med daglige målinger af frit og biologisk aktivt østrogen i spyt gennem en hel menstruationscyklus. Oveni blev deres kostindtag kortlagt, blodprøver blev analyseret og kliniske undersøgelser udført og mammografier blevet taget.
Tidligere har en række forskere vist, at høje kvinder har en højere risiko for brystkræft. Længdevækst er relateret til vækstfaktorer. Alle kroppens organer, inklusiv brystkirtlerne, udsættes for disse vækstfaktorer.
Den øgede brystkræftrisiko relateret til højde kan forklares ved, at alle celler i kroppen, inklusiv brystvæv, i højere grad udsættes for sådanne vækstfaktorer hos høje kvinder, sammenlignet med lavere kvinder.
»Studiet viser, at der er en sammenhæng mellem både insulinniveau, opnået kropshøjde og kønshormonet østrogen hos yngre kvinder,« fortæller Sissi Espetvedt Finstad.
»Vi fandt blandt andet, at kvinder, som var højere end 170 centimeter og havde et højt insulinniveau, havde 40 procent højere niveau af østrogen, end høje kvinder med lavt insulinniveau.«
»Dette kan tyde på, at kropshøjde og overvægt i kombination kan give et højt insulinniveau, som kan påvirke mængden af østrogen, som har betydning for brystkræftudvikling,« fortsætter Sissi Espetvedt Finstad.
»Dette indikerer, at den øgede brystkræftrisiko, man ser relateret til kropshøjde i mange lande, kan have en sammenhæng med niveauet af både insulin og østrogen. En livsstil med højt næringsindtag og kun lidt fysisk aktivitet, som giver en øget højdevækst, overvægt og højt insulinniveau kan derved give øget østrogenmængde og dermed en øget risiko for brystkræft,« forklarer forskningsleder Inger Thune.
Vægt og blodtryk er vigtigt
Flere studier har vist, at overvægt efter overgangsalderen øger risikoen for brystkræft hos kvinder. For nyligt har et norsk studie vist, at betydelig overvægt kan reducere brystkræftoverlevelsen.
Totalt set deltog 40.000 kvinder, hvoraf 1.364 kvinder fik brystkræft. De kvinder, som fik brystkræft og samtidig var svært overvægtige (BMI over 30), levede kortere end de med normal vægt.
En ugunstig fedtprofil og højt blodtryk var også negativt med hensyn til brystkræftoverlevelsen. Det blev også påvist, at fysisk aktivitet gennem livet kan bedre brystkræftoverlevelsen.
»Resultaterne fra disse studier viste, at optimal energibalance, som normal kropsvægt, rigtig fedtsammensætning i blodet og normalt blodtryk, er vigtige faktorer hos kvinder, som har haft eller lever med en brystkræftsygdom.«
»De norske resultater er unikke med hensyn til betydning af fedtsammensætning og blodtryk relateret til brystkræftoverlevelse,« siger Inger Thune.
Hun understreger imidlertid, at der er behov for flere kliniske studier, som undersøger betydningen af normal kropsvægt og/eller fysisk aktivitet under pågående kræftbehandling.
»Vi ved ikke, om fysisk aktivitet har en direkte effekt på tilbagefald af brystkræftsygdommen og på levetid efter diagnose,« understreger Inger Thune.
© forskning.no Oversættelse: Julie M. Ingemansson
