Kort nyt

Kort nyt

Med 'Kort nyt' får du overblik over nyheder fra forskningens verden. De mest interessante begivenheder og fund - kort fortalt.

Videnskab.dk's redaktion udvælger og resumerer det mest spændende, andre troværdige medier og forskningsinstitutioner har bragt.

Husk dog vores guide til kritisk læsning af nyheder om forskning og især rådet om, at et enkelt, nyt forskningsresultat aldrig kan rumme den endegyldige sandhed.

Det er derfor en god idé at holde sig for øje, hvad anden forskning på området viser, og vi henviser altid til den oprindelige kilde, så du kan dykke yderligere ned i detaljer og forbehold.

Nødder mindsker risiko for hjertesygdomme og kræft

Annonce:

Hvis du spiser en håndfuld nødder om dagen, kan det mindske risikoen for, at du får hjertesygdomme, kræft eller dør tidligt. Det peger et nyt stort studie fra Imperial College London på, skriver The Telegraph.

Den engelske forskning viser mere præcist, at minimum 20 gram nødder dagligt kan gøre risikoen for hjertesygdom næsten 30 procent mindre, mens risikoen for kræft bliver 15 procent mindre. Risikoen for tidlig død bliver 22 procent mindre.

Ifølge studiet ser de knasende sunde snacks også ud til mindske risikoen for diabetes med hele 40 procent.

\ Læs mere

Forskerne har vist sammenhængen ved at analysere data fra 29 studier med mere end 800.000 deltagere.

I studierne har forsøgspersoner spist både valnødder, mandler, hasselnødder, cashewnødder, pistachienødder, pekannødder, paranødder og jordnødder. Alle nødderne så ud til at beskytte mod hjertesygdom og tidlig død.

»Nødder og jordnødder har et højt indhold af fibre, magnesium, flerumættet fedt - næring, der er gavnligt i forhold til at mindske riskoen for hjerte-kar-sygdomme, og som kan reducere kolesterolniveauer,« siger en af studiets forfattere, videnskabelig assistent Dagfinn Aune fra Imperial College London, til The Telegraph.

»Nogle nødder, især valnødder og pekannødder, har også et meget højt niveau af antioxidanter, hvilket kan bekæmpe oxidativ stress og muligvis reducere risikoen for kræft.«

Annonce:

\ Læs mere

Studiet viste ingen yderligere effekt af at spise mere end de 20 gram nødder dagligt.

Studiet er udgivet i det videnskabelige tidsskrift BMC Medicine.

\ Læs mere

\ Læs mere

sbl