Forskere har haft succes med at programmere kunstigt skabte nethindeceller til ‘at give hånden’ til deres naboceller, i hvert fald i laboratoriet. Det nye resultat indikerer, at der er potentiale for, at man kan behandle synsforstyrrelser på sigt.
Det viser et nyt studie fra University of Wisconsin-Madison.
For ti år siden lykkedes det forskere fra samme universitet at udvikle de såkaldte ‘organoider’, som er en cellekultur, der kan efterligne nethinden i en miniatureudgave.
I dag er det så lykkedes at bruge ‘organoider’ til at dyrke nye celler, som kan reparere nethinden. Forskerne har nemlig haft succes med at omprogrammerede menneskelige hudceller til at opføre sig som stamceller, som derefter udviklede sig til nethindeceller, der kan sanse lys og potentielt transmittere det, vi ser, til vores hjerne.
»Vi ville bruge cellerne fra ‘organoider’ som reservedele for de samme slags celler, der er forsvundet fra øjet i forbindelse med en nethindesygdom, siger David Gamm, professor i oftalmologi (øjensygdomme) ved UW-Madison i en pressemeddelelse.
Han tilføjer, at det store spørgsmål var, om cellerne stadig var levedygtige, når forskerne skilte dem ad:
»I månedsvis har vi dyrket dem i en cellekultur, men vil de opføre sig, som, vi ønsker, de skal, efter vi spalter dem? Det er nemlig nøglen til at indføre dem i en patients øje.«
I 2022 lykkedes det. De laboratorieskabte nethindeceller kaldet fotoreceptorer, fordi de reagerer ligesom naturlige nethindeceller på forskelle i lysintensitet, var i stand til at række ud og forbinde til deres naboceller:
»Den sidste brik, der skulle på plads, var at se, om cellerne havde evnen til at ‘give hånd’ til andre nethindeceller, da det vil gøre dem i stand til at kommunikere,« siger Gamm i pressemeddelelsen.
Ved brug af en virus undersøgte man, om cellerne kunne transmittere til hinanden. Resultatet bekræftede, at cellerne har potentialet til at erstatte syge celler, og at de er i stand til at overføre sanselig information, ligesom de naturlige nethindeceller kan.
Den nye forskning kan potentielt lede til behandling af sygdomme som retinitis pigmentosa, hvor nethinden gradvist nedbrydes, og slid på nethinden (aldersrelateret makuladegeneration), som er den største årsag til svagsynethed i dag.
»Det leder alt sammen i sidste ende til kliniske forsøg med mennesker, og det er klart det næste skridt,« siger Gamm i pressemeddelelsen.
