Kort nyt

Kort nyt

Med 'Kort nyt' får du overblik over nyheder fra forskningens verden. De mest interessante begivenheder og fund - kort fortalt.

Videnskab.dk's redaktion udvælger og resumerer det mest spændende, andre troværdige medier og forskningsinstitutioner har bragt.

Husk dog vores guide til kritisk læsning af nyheder om forskning og især rådet om, at et enkelt, nyt forskningsresultat aldrig kan rumme den endegyldige sandhed.

Det er derfor en god idé at holde sig for øje, hvad anden forskning på området viser, og vi henviser altid til den oprindelige kilde, så du kan dykke yderligere ned i detaljer og forbehold.

Dine gener afgør, hvordan musik påvirker dig

Annonce:

Musik og andre lydkilder kan påvirke vores humør ved at give hjernen et skud af signalstoffet dopamin - det såkaldte lykkehormon, som giver en følelse af velvære.

Men hvordan og hvor meget musik påvirker os, afhænger af vores genetiske byggeklodser, konkluderer nyt studie fra Aarhus Universitet og Helsinki Universitet ifølge sciencedaily.com.

LÆS OGSÅ: Sådan påvirker musik hjernen

Ph.d.-studerende Tiziana Quarto fra Helsinki Universitet og professor Elvira Brattico fra Aarhus Universitet opdagede, at lydkilders effekt på humøret variede meget på tværs af individer. Ved hjælp af metoden 'imaging genetics' har de nu påvist, at musikkens effekt afgøres af hjernens genetisk betingede modtagelighed over for dopamin.

Studiet er udgivet i Neuroscience, og abstractet kan læses her.

LÆS OGSÅ: Kærlighedshormon gør os bedre til at klappe i takt

Mere specifikt er effekten betinget af variationer af et såkaldt D2-redeptorgen (DRD2 rs1076560). Mennesker med forskellige genetiske sammensætninger vil således ikke være lige følelsesmæssigt modtagelige over for musik og andre lydkilders påvirkning af humøret.

Annonce:

»Det er det første studie, hvor 'imaging genetics' er blevet anvendt inden for det musikalske felt og lyde i det hele taget. Vi er meget begejstrede for vores resultater, fordi de indikerer, at selv en ikke-farmakologisk påvirkning som musik kan regulere humør og følelsesmæssig respons på både adfærdsmæssigt og neuralt niveau,« siger Elvira Brattico fra Aarhus Universitet ifølge sciencedaily.com.

LÆS OGSÅ: Test: Påvirker musik hukommelsen?

LÆS OGSÅ: Derfor kan musik gøre dig glad i låget

jo