Prøv at lukke øjnene, og før din pegefinger op til næsen. Rammer du også din næsetip, selvom du ingenting kan se?
Det kan du takke lillehjernen for. Den har nemlig en vigtig funktion. Når du laver en bevægelse for første gang, bruger du storhjernen til at lære at udføre bevægelsen.
Men derefter tager lillehjernen over og automatiserer dine bevægelser, så du for eksempel kan ramme din næse med pegefingeren helt uden at tænke over det - også selvom dine øjne er lukkede.
I mange år var det faktisk primært denne funktion, man associerede lillehjernen med, nemlig at koordinere vores bevægelser. Men i dag er vores billede af lillehjernen ændret. For forskere har fundet ud af, at den også spiller en stor rolle for vores tanker og følelser.
Det vil sige, at den sandsynligvis ikke bare finjusterer vores bevægelser, men også finjusterer eksempelvis vores sprog, opmærksomhed, sociale adfærd og hukommelse og vores evne til at tænke abstrakt.
I denne uges episode af Brainstorm - Videnskab.dk’s hjernepodcast - tegner værterne, Nana Elving Hansen og Anne Sophie Thingsted, et portræt af lillehjernen og dens funktioner.
\ Brainstorm – Videnskab.dk’s hjerneredaktion
Brainstorm dækker neurovidenskab, kognitionsvidenskab og psykologi.
Vi udkommer som podcast, i artikler og på Instagram, hvor vi serverer hjerneviden på en let og spiselig måde.
Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden, som er den største private bidragsyder til dansk, offentligt udført hjerneforskning. Videnskab.dk har redaktionel frihed i forhold til indholdet.
Hvordan fungerer den, og hvad betyder den nye viden om lillehjernen? Vil den måske kunne gøre os klogere på lidelser som ADHD, autisme og skizofreni, og hvorfor de opstår?
Det undersøger værterne med hjælp fra Carsten Reidies Bjarkam, som er professor og ledende overlæge på Neurokirurgisk afdeling på Aalborg Universitetshospital, og Pia Boxy, som er ph.d.-studerende ved Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet.
Du kan høre podcasten i afspilleren i toppen af artiklen eller i din podcast-app – bare søg på ‘Brainstorm’.
Et forsøg med dartspillere viste, hvorfor lillehjernen er så smart
Måske har du prøvet at spille dart. Første gang, du skal sigte efter midten af dartskiven, er det svært at ramme. Men efter lidt træning bliver det nemmere.
Netop dette var fokus for et amerikansk forsøg fra 1998, som viste, hvorfor lillehjernen er så smart.
I forsøget fik nogle habile dartspillere et par briller på, som flyttede deres synsfelt 20 grader. Det gjorde, at de ramte 20 grader forkert, når de sigtede efter midten. Men efter 20 minutters træning med brillerne på kunne de ramme midten igen, som de plejede.
Det skyldtes lillehjernens system, som skulle tilpasse sig, da dartspillerne fik rykket deres synsfelt.
Men hvor vigtig er lillehjernen egentlig? Hvad ville der ske, hvis vi fjernede den, og ville vi egentlig kunne klare os uden?
Det kan du blive klogere på i denne uges episode af Brainstorm.
I episoden kan du også høre mere om:
- Hvordan lillehjernen ser ud.
- Hvorfor forskning i lillehjernen har levet i skyggen af andre hjernedele.
- At mangel på hjernens 'madpakker', såkaldte neurotrofiner, i lillehjernen kan have betydning for, at folk udvikler lidelser som ADHD, autisme og skizofreni.
Hvis du vil lære mere om lillehjernen, så læs også Pia Boxys nye artikel 'Løser vi gåden om lillehjernen, kan vi måske også løse gåden om, hvorfor autisme opstår'.
