Mellemmåltider kan øge patienters fødevareindtag

Hvad vil du helst spise, og hvornår på dagen har du lyst til at spise det?

Det er spørgsmål, som er vigtige at få besvaret, når man arbejder med patienter, som lider af nedsat appetit. Nogle af dem, der er hårdest ramt, er patienter med leukæmi, kræft i lymfeknuderne eller knoglemarven, og det var derfor dem, jeg fokuserede på i mit kandidatspeciale.

I en spørgeskemaundersøgelse, som jeg lavede i forbindelse med specialet, havde jeg fokus på mellemmåltidet. Hypotesen var, at kostindtaget muligvis kan øges ved at tilpasse patienternes mellemmåltider i forhold til den madtype og smag, de foretrækker.

Formålet med studiet var derfor at identificere, hvilke mellemmåltider hæmatologiske kræftpatienter (leukæmi, lymfom og knoglemarvskræftpatienter) foretrækker, og desuden identificere det optimale tidspunkt for mellemmåltidet.

Dette blev gjort ved et spørgeskema, hvor patienterne skulle besvare, hvor stor spiselyst de havde til 42 fødevarer, repræsenteret ved billeder. Yderligere skulle det undersøges, hvorvidt denne besvarelse var en valid indikator for, hvor godt patienterne kunne lide de fysiske smagsprøver.

Billeder er et effektivt redskab

Resultaterne viste, at formiddag og flydende føde generelt havde den største positive betydning for spiselysten. Disse variabler burde med lethed kunne implementeres i hospitalets rutiner.

Derudover viste undersøgelsen, at fødevarebilleder som indikator for spiselyst svarede nøje til, hvor godt patienterne faktisk kunne lide udvalgte fødevarer, når de smagte på dem.

Billeder er således et effektivt redskab til at undersøge, hvilke fødevarer man med fordel kan tilbyde den specifikke patient. Samtidig kan billeder i menukort måske være med til at øge patienternes appetit.

Spørgeskemaets opbygning

Der blev udviklet et spørgeskema specielt til dette studie for at bestemme hæmatologiske kræftpatienters mest foretrukne mellemmåltider og drikke. Skemaet blev opdelt i 14 fødevarekategorier baseret på Hutton et al. (2006), som har karakteriseret fødevaremønstre hos alvorligt syge kræftpatienter.

Hver side i spørgeskemaet illustrerede en fødevarekategori og indeholdt tre billeder af Herlev Hospitals måltids- eller drikkevaretilbud – i alt 42 fødevarer, som skulle vurderes fra 1 (overhovedet ikke lyst) til 5 (rigtig meget lyst) og med den midterste svarkategori 3 (hverken eller). Et eksempel for frugtkategorien ses på billede 2.

På de to sidste sider i spørgeskemaet var der åbne spørgsmål om, hvilke fødevarer eller drikkevarer patienten havde allermest lyst til at spise på det givne tidspunkt. Hver patient besvarede det samme spørgeskema formiddag (kl. 10-11.30) og eftermiddag (kl. 13.30-15).

Der var opstillet følgende fem kriterier for, at patienter kunne deltage i undersøgelsen. Patienten skulle:

1. have mindst 1 af 13 ernæringsmæssige symptomer (Bauer et al., 2002), som gjorde, at patienten ikke havde spist sig mæt inden for de seneste to uger
2. være mindst 18 år gammel
3. have en ondartet hæmatologisk kræftdiagnose
4. være indlagt på en af de to hæmatologiske afdelinger på Herlev Hospital
5. kunne forstå skriftlig og mundtlig information på dansk

Frisk frugt, is og kartoffelmos med bacon

I undersøgelsen deltog 112 hæmatologiske kræftpatienter, som var screenet for ernæringsrelaterede symptomer som kvalme, smagsændringer og nedsat appetit. En generel rangordning af fødevarepræferencer viste, at frisk frugt, is, kartoffelmos med bacon og ost i høj grad blev foretrukket, og kornprodukter konsekvent ikke foretrukket.

Grunden til disse præferencer kan være relateret til de specifikke fødevarers bløde tekstur, smag af sødt, surt eller umami samt fortrinsvis kolde temperaturer, der blev foretrukket i de sensoriske spørgsmål og også er set foretrukket i andre patientstudier (Sorensen, 2011). Disse sensoriske aspekter kan måske være anvendelige i forhold til at reducere symptomer som mundtørhed og kvalme, som hæmatologiske kræftpatienter ofte lider under.

Hvad angår tidspunktet for mellemmåltidet, viste undersøgelsen en signifikant (ikke tilfældig) større spiselyst om formiddagen end om eftermiddagen, hvilket gjaldt for stort set alle 42 fødevarer. Forskellene i spiselyst kan skyldes, at patienterne ikke var blevet mætte af morgenmaden pga. et utilfredsstillende fødevaretilbud, eller fordi patientens symptomer gjorde det svært at spise nok.

For at undersøge, om teksturen havde indflydelse på spiselysten, blev hver af de 42 fødevarer opdelt i tre forskellige teksturer - flydende, blød eller grov. Fem fødevarer blev identificeret som flydende, 15 fødevarer som bløde og 22 fødevarer som grove. Den gennemsnitlige spiselyst for de tre forskellige teksturtyper blev sammenlignet, og der kunne ses en signifikant større lyst til de flydende fødevarer end de bløde eller grove.

Behov for små, energitætte mellemmåltider

Udover spørgsmål om de 42 forskellige retter indeholdt spørgeskemaet et åbent spørgsmål om, hvilken ret eller drik patienten havde allermest lyst til på det givne tidspunkt. For at skabe overblik over de mange forskellige svar fra de 142 patienter, blev der søgt efter nogle overordnede mønstre i besvarelserne, og af disse blev der identificeret fire:

• 33 procent svarede friske, kolde drikke som cola og ginger ale

• 31 procent svarede lette måltider som sandwich og frugt

• 30 procent svarede traditionelle danske retter som medisterpølse og culottesteg

• En mindre gruppe på 6 procent svarede varme drikke

De sensoriske præferencer er således på linje med måltidsmønstrene i undersøgelsen. Det udbredte ønske om friske, kolde drikke og lette måltider understøtter behovet for at skabe små, energitætte mellemmåltider, ligesom der kan være god ræson i at have traditionelle danske retter in mente i menuplanlægningen.

Perspektiver for patientbehandlingen

Det aktuelle studie har vist, hvordan mellemmåltider kan tilpasses hæmatologiske kræftpatienters ønsker og behov. Hypotesen er, at ved at tilbyde mellemmåltider, som er tilpasset patienternes præferencer, kan det lade sig gøre at øge patienternes appetit og få dem til at spise mere.

Da størstedelen af patienterne i dette studie er tilfredse med det generelle fødevaretilbud på Herlev Hospital, er det måske ikke fødevaretilbuddet specifikt, der afholder patienterne fra at spise nok, men andre faktorer som appetit eller tilgængelighed. Undersøgelsens resultater kan bruges i udviklingen af en strategi med det overordnede formål at sætte fokus på maden som en afgørende del af behandlingen.

En sådan strategi kunne omfatte øget information til medarbejdere og patienter om nødvendigheden af mad generelt og adgang til mellemmåltider specifikt. Serveringerne og spise-situationerne kunne gøres mere indbydende og lettilgængelige.

En mulighed kunne være at implementere proceduren fra den onkologiske afdeling på Herlev Hospital, hvor mellemmåltiderne serveres fra en måltidsvogn. Udgifterne vil sandsynligvis opvejes af besparelser som følge af mindre forekomst af underernæring – og måske endda reducere patientomkostningerne i sidste ende (Hejgaard & Kondrup, 2007).