Medicinforbrug bliver grundlagt i teenage-årene

Det kan være en rigtig dårlig idé at tage en hovedpinepille som 15-årig, fordi man føler sig stresset i skolen eller måske har en lille smule hovedpine.

Hovedpinepiller kan give skader på både lever, mave og tarm, og hvis man først har taget piller som teenager, er det sandsynligt, at man også vil tage dem hyppigt som voksen.

Det afslører danske forskere i en ny undersøgelse, der som den første i verden dokumenterer, at teenagere tager medicinvanerne med sig videre ind i voksenlivet.

»Sandsynligheden for at tage medicin mod hovedpine som voksen stiger markant, hvis man har taget det i en tidlig alder, og vi kan se, at nogle endda tager piller, selvom de ikke har hovedpine,« fortæller Ebba Holme Hansen, professor på Institut for Farmakologi og Farmakoterapi på Københavns Universitets farmaceutiske fakultet.

»Det ser altså ud til, at brugen af smertestillende medicin er en adfærd, som bliver grundlagt i teenageårene, ligesom vi i forvejen kender det inden for eksempelvis tobak, alkohol, ernæring og motion,« siger hun.

Grundlægger 30 års forbrug

Forskerne fra Københavns og Syddansk universiteter har analyseret spørgeskemasvar fra 614 danskere, som har fortalt om blandt andet deres oplevelse af hovedpine og brug af smertestillende medicin som henholdsvis 15-, 19- og 27-årig. Det er første gang, at nogen har fulgt udviklingen af medicinforbrug over så lang en periode.

Undersøgelsen dokumenterer, at risikoen for at spise piller som 27-årig er 10 gange større for mænd, som også har spist piller som 15- og 19-årig, mens den er 2,5 gange større for kvinder.

Og det ser ud til, at deres forbrug bare vokser. Forskerne kan endnu ikke sige, hvor længe vi bliver ved, men Ebba Holme Hansen skyder på, at vi først stopper i en ret sen alder.

»Min formodning er, at forbruget bliver ved med at stige op til 50-års-alderen. Når man i andre studier ser på det generelle forbrug i befolkningen, kan vi se, at omkring de 45-50 år aftager det i de fleste befolkningsgrupper,« fortæller Ebba Holme Hansen, der har lavet undersøgelsen sammen med Anette Andersen (KU), Bjørn E. Holstein (KU) og Pernille Due (SDU).

Skadelig medicin i håndkøb

De nye fund er offentliggjort i tidsskriftet Pharmacoepidemiology and Drug Safety. De vækker bekymring blandt forskerne, fordi hovedpinemedicin er mere skadelig, end mange går og tror.

»Det er selvfølgelig ikke sådan, at man aldrig må tage en pille, men der er så mange risici forbundet med hovedpinemedicin, at man skal bruge så lidt som muligt. Vi ved, at det kan give leverskader og mavetarmskader, og samtidig er der en risiko for at tage en overdosis. Mange mennesker tror, at medicin er ufarlig, fordi man kan købe den i håndkøb, men sådan er det ikke,« siger Ebba Holme Hansen og bemærker, at enkelte endda forsøger at begå selvmord med stoffet paracetamol, som bl.a. findes i Panodil.

Spises som pommes fritter

Undersøgelsen viser, at piger er langt større forbrugere af smertestillende medicin end drenge.

Hver tredje pige på 15 år havde på spørgetidspunktet spist en hovedpinepille inden for de seneste 14 dage, mens det drejede sig om hver anden pige, da de var blevet 19 år. Til sammenligning havde 'kun' hver femte dreng på 15 eller 19 spist en hovedpinepille inden for de seneste 14 dage.

Forskerne kan endnu ikke forklare med sikkerhed, hvad der sker i teenage-årene, som får piger til at bruge smertestillende medicin, men en del af forklaringen ligger sandsynligvis i livet med vennerne.

»Fra omkring 11-års-alderen lærer man vaner hos kammeraterne, og vi kan se i andre undersøgelser, at medicinadfærden afhænger af, hvem man omgås. Medicinforbrug bliver en slags norm, ligesom man spiser pommes fritter eller gulerødder, hvis jeg skal sætte det lidt på spidsen,« siger Ebba Holme Hansen og tilføjer, at det største forbrug ligger hos de socialt dårligst stillede.

Piller mod stress

Tallene fra den nye undersøgelse stemmer godt overens med tidligere studier, som har vist, at voksne kvinder bruger dobbelt så meget medicin som mænd til behandling og forebyggelse af psykiske lidelser - psykofarmaka.

Forskerne står alligevel på forholdsvis bar bund, når de skal forklare, hvorfor pigerne bliver ved med at tage piller op gennem de voksne år.

»Jeg har selv været med til at udvikle teorier i min rødstrømpetid om, at piger har en belastning og får tilegnet sig en adfærd, som gør, at de ofte søger hjælp til problemer hos lægen. Og gør man først det, er chancen for at få ordineret medicin stor. Drengene går ikke så tit til lægen med problemer i skolen eller med at håndtere stress, og lige nu ser det ud til, at det er det, hovedpinepillerne ofte bliver brugt mod. Men vi kan ikke sige det med sikkerhed. Det kræver flere studier,« fortæller Ebba Holme Hansen.

Hun påpeger, at drenge måske nok ikke bruger hovedpinepiller, men hvis de i stedet bruger andre stimulanser som f.eks. alkohol eller narkotika, så kan det være med til at forklare forskellen mellem kønnene, når man kigger på medicinforbrug.

Hypokondere trives

En anden undersøgelse fra forskergruppen har tidligere vist, at børn og unge i 2006 tog markant mere medicin, end børn og unge gjorde i 1988.

De store stigninger lå i forbrug af både hovedpinetabletter, tabletter mod mavepine, medicin mod søvnbesvær og lægemidler mod nervøsitet. Forbruget steg vel at mærke, selvom omfanget af smerter og psykiske problemer var på samme niveau.

Ebbe Holme Hansen siger, at stigningerne i medicinforbruget fra 1988 til 2006 kan skyldes, at vi ganske enkelt er blevet større hypokondere, som spiser medicin, fordi vi har mulighederne for det.

»Enten det, eller også tager vi medicin for symptomer, som vi tidligere ikke ville reagere på. Forekomsten af symptomer er jo ikke steget sammen med forbruget af medicin, så det er min opfattelse, at nu vi kan få smertestillende medicin i håndkøb uden recept, så bruger vi det middel til at opnå mål i vores hverdag, som om vi bare spiser en vitaminpille. Vi har helt klart ændret opfattelse på det punkt, og tilgængeligheden betyder noget,« siger Ebba Holme Hansen.