Masser af frugt og lavt alkoholindtag mindsker risikoen for brystkræft

Du kan roligt lade din teenagedatter gå bananas i frugtskålen. Kvinder, der spiser omkring tre stykker frugt om dagen på dette tidspunkt, har nemlig omkring 25 procent lavere risiko for at udvikle brystkræft senere.

Det er amerikanske forskere kommet frem til i et nyt studie, hvor de har fulgt 90.000 sygeplejersker i alderen 25–42 år fra 1991-2013.

Sygeplejerskerne har alle udfyldt flere spørgeskemaer, som spurgte til deres kost, heriblandt frugtindtaget, fra de tidligere ungdomsår til nu.

Og her fandt forskerne fra Department of Nutrition på Harvard T.H. Chan School of Public Health i Boston, USA, at især vindruer, bananer og æbler sammen med appelsiner og kål var særligt forbundet med en lavere risiko for brystkræft.

»I de fleste tidligere studier har man set på, hvad kvinderne spiste sent i livet, så det her studie adskiller sig, fordi man har spurgt kvinderne, hvad de spiste, mens de var teenagere. De finder, at et højt indtag af frugt i teenageårene hænger sammen med den senere risiko for brystkræft,« siger Anja Olsen, der er seniorforsker i kost, gener og miljø hos Center for Kræftforskning.

»Det er et fund, jeg godt kan få til at give mening. Meget tyder på, at brystet er særligt følsomt i forhold til kræftfremkaldende faktorer netop i denne periode,« tilføjer hun.

Hun har ikke taget del i det nye studie, der er publiceret i det videnskabelige tidsskrift British Medial Journal.

Brysterne kan beskyttes i de unge år

Det kan måske virke mærkeligt, at ens kost i teenageårene kan være afgørende for, om man udvikler brystkræft 60–70 år senere i livet. Men det giver faktisk rigtig god mening.

Ifølge Anja Olsen er brystvævet ikke færdigudviklet, før man føder sit første barn. Og i perioden, fra man som pige begynder at udvikle bryster, og indtil kroppen gør sig klar til at amme det første barn, tyder det på, at brystvævet er særligt følsomt over for faktorer, der kan give anledning til brystkræft senere.

Derfor kan det være fornuftigt at spise rigeligt med frugt og grønt i denne periode, fordi det ifølge det nye studie sænker risikoen for brystkræft.

Kvinderne i studiet fik dog ofte børn i midten af 20'erne, hvilket gør perioden, hvor brystet ikke er færdigudviklet og følsomt kortere, end hvis man får børn i starten af 30'erne. Man er altså bedst beskyttet mod brystkræft, hvis man får børn tidligt.

Men kan det ikke være andre faktorer, såsom en overordnet sund livsstil, der gør, at kvinderne, som spiser meget frugt, har lavere risiko for at udvikle brystkræft?

»Problemet med den slags studier, hvor man skal genkalde sig ting, er, at det kan blive sværere at finde sammenhænge, fordi data ofte er meget usikre. Men de har rent faktisk fundet frem til nogle resultater, som giver mening, og det er rigtig interessant, at de finder den her sammenhæng hos især teenagere,« siger Anja Olsen.

Ændret alkoholindtag øger risikoen for brystkræft

Hvis du er langt over teenagealderen og ikke helt kan huske, om du var flittig med frugten dengang, kan du være opmærksom på noget andet.

Forskere fra Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet har i et studie fra perioderne 1993-98 og 1999-2003 undersøgt 22.000 midaldrende kvinder og fundet ud af, at hvis man øger sit alkoholindtag til to genstande om dagen, øger man risikoen for at udvikle brystkræft med 30 procent i forhold til dem med et lavere indtag.

Men samtidig fandt forskerne, at det øgede alkoholindtag gav 22 procent mindre risiko for at få hjertesygdomme.

»Det, man har set før, er, at mængden af alkohol synes at mindske risikoen for at få hjertesygdomme, men øger risikoen for brystkræft. Det nye er, at vi ikke studerer alkoholmængden, men ændringer i alkoholindtaget. Altså ser på dem, der er begyndt at drikke mere, og dem, der drikker det samme over en femårig periode. Og her er det tydeligt, at de, der drikker mere efter de fem år, har en øget risiko for brystkræft og samtidig en lavere risiko for hjertesygdom,« siger Janne S. Tolstrup, der er forskningsleder og professor ved Statens Institut for Folkesundhed og medforfatter på det nye studie.

Svært at tolke den slags studier

Anja Olsen, som ikke har medvirket i det danske studie, fortæller, at man længe har vidst, at der var en sammenhæng mellem alkohol og en øget risiko for brystkræft, og hun påpeger ligesom Janne S. Tolstrup, at ens livsstil i tiden omkring diagnosen har en stor betydning.

Hun undrer sig dog over, hvorfor kvindernes alkoholindtag pludselig har ændret sig både den ene og den anden vej, da det kan være interessant for forskerne at vide, når man skal tolke den type studier.

»Man kan spørge sig selv, hvorfor de her kvinder pludselig har ændret alkoholvaner. Anbefalingen var på det tidspunkt, data blev indsamlet, på maks 14 genstande om ugen, så de har næppe sat sig ned og tænkt, at de burde drikke mindre, fordi det var sundere, for det var der ikke nogen, der sagde. De kan også have ændret indtaget og være begyndt at drikke mere, fordi de bare havde lyst,« siger Anja Olsen.

»Derfor skal man nogle gange passe på med, hvad man tolker ud fra den her type studier, fordi årsag, effekt og sammenhæng ikke er helt klare,« siger hun.

Hvor meget skal man drikke?

Det danske studie går altså i to retninger: På den ene side siger det, at risikoen for brystkræft stiger, mens risikoen for hjertesygdomme på den anden side falder, hvis man begynder at drikke to genstande om dagen.

De modsatrettede effekter kan splitte forskerne og befolkningen, siger Janne S. Tolstrup.

»Det er lettere med sund kost, for det skal vi allesammen have, men i forhold til, hvor meget man skal drikke, og ikke mindst hvordan, kan det blive sværere at guide. Folk godtager som regel, at risikoen for brystkræft kan stige, hvis man drikker alkohol, men at alkohol på samme tid kan nedsætte risikoen for nogle sygdomme, kan være svært at acceptere. Især for dem, der arbejder med alkoholproblemer,« siger hun.

Janne S. Tolstrup vurderer, at hvis man drikker én til to genstande om ugen, er det fint foreneligt med en god og sund livsstil. Det samme kan være tilfældet, hvis man følger Sundhedsstyrelsens anbefaling om syv genstande om ugen.

»Danskerne har generelt for højt et alkoholindtag, men mange har også et fint og normalt forhold til alkohol, så skruer man for meget på den knap, der hedder alkohol, øges din risiko for kræft. Men selv med de syv genstande om ugen, som det anbefales nu, er risikoen for kræft meget lille, så der er jeg ikke bekymret,« siger Janne S. Tolstrup.

Hun tilføjer, at hun i fremtiden gerne vil undersøge, om man ved at nedbringe et ekstremt højt alkoholindtag kan mindske risikoen for kræft i mund, svælg og spiserør.