De fleste tænker nok på sædceller som værende mikroskopiske små haletudselignende skabninger, der spræller rundt i sæden. Men faktisk er der en forbløffende stor forskel i både størrelse, form og antal sædceller blandt pattedyr.
Udover at sæd har samme funktion i alle dyrearter – nemlig at befrugte æg – er sædceller de celler, der er mest forskellige blandt dyr.
Sædcellernes forskellighed er et resultat af evolution, hvor sædcellerne har udviklet sig til at imødekomme behovet for det enkelte handyr, der producerer det.
For eksempel viser ny forskning, der er publiceret i det videnskabelig tidsskrift Royal Society B, at antallet og størrelsen på sædcellerne produceret af et pattedyr afhænger af størrelsen på hunnernes kønsorganer.
Ved at se nærmere på sædcellernes udvikling, kan det hjælpe os med at forstå den store forskel, der er på sædcellers størrelse i forskellige dyrearter.
Små dyr kan have store sædceller
Mængden af sæd varierer meget blandt dyrearter. Det lille hulepindsvins sædceller måler kun 0,0003 centimeter, hvor bananfluers sæd måler hele 6 centimeter, hvilket altså er hele 20 gange bananfluens egen længde.
Bananfluens sæd kan minde om en garnnøgle, der først bliver 'trevlet op' i hunnens kønsorgan.
Antallet af sædceller produceret af de forskellige dyrearter varierer også meget.
Mennesker producerer omkring 100 millioner sædceller pr. udløsning, hvor en vædder producerer omkring 100 milliarder sædceller. I nogle dyrearter kan sædceller også samarbejde med hinanden, hvor de danner en tog-lignende form, så de sammen svømmer hurtigere end en enkelt sædcelle.
Hunner, der er løs på tråden, får mere sæd
En stor del af den variation, der er i størrelsen, formen og antallet af sædceller blandt pattedyr, mener man, er et produkt af konkurrence arten imellem om at befrugte.
Det er en form for seksuel selektion, der for nyligt blev beskrevet som 'sædkonkurrence'.
I arter hvor hunner parrer sig med flere, er der et endnu større pres på hannernes størrelse og mængde af sædceller, da det er vigtigt, at det netop er en af deres små soldater, der vinder sædkonkurrencen.
Det har ledt til en række krigsførelsestaktikker blandt hannerne. Og netop i disse arter producerer hannerne flere og større sædceller, da flere soldater er en fordel, og større sædceller kan udkonkurrere andre hanners sædceller.
Større hunner betyder mindre sæd
Sædceller kan også variere, afhængigt af hunnens størrelse og form, da sædceller skal kunne svømme både hurtigt og langt for at nå frem til ægget.
Generelt svømmer større sædceller hurtigere, og derfor er det ideelt med et højt antal store sædceller. Men hannerne har kun begrænsede ressourcer til at producere sæd, så hvis sædcellerne skal blive større, bliver der nødvendigvis også færre og omvendt.
Som tidligere nævnt har ny forskning vist, at små handyr producerer færre, men større, sædceller, og store handyr producerer flere, men mindre, sædceller. Det skyldes, at store hunner har større kønsorganer, så et højere antal sædceller giver større mulighed for at finde vej til ægget.
Mandige hanner har lavere sædkvalitet
Sædceller kan være kostbare for kroppen at producere og kan være på bekostning af mandlige karaktertræk.
Det har nemlig vist sig, at arter, hvor hannerne har store kroppe og horn eller dybe stemmer, producerer mindre sæd.
Hos mennesker har det vist sig, at mænd med attraktive stemmer har dårligere sædkvalitet. Det tyder altså på, at hanner skal vælge imellem træk, der er brugbare i kampe mod rivaler, eller træk der øger chancen for befrugtning. De kan ikke få det hele.
Hanner kan kontrollere mængden af sæd
Utroligt nok viser det sig også, at hanner kan kontrollere den mængde sæd, de producerer. Der er beviser på, at hanner varierer mængden af sæd i en udløsning afhængig af sædkonkurrencen eller hunnens 'kvalitet'.
Hos mennesker er der bevis for, at mænd, der kigger på billeder af to mænd og en kvinde, producerer mere sæd, end hvis en mand kigger på billeder af tre kvinder. Det skyldes igen sædkonkurrencen.
En hun, der parrer sig med flere end en partner, menes også at have en vis kontrol over sæden, der befrugter hendes æg. Dette kaldes det 'kryptiske hunvalg', hvor hunner bruger fysiske eller kemiske mekanismer til at kontrollere hannens chance for befrugtning.
Denne mekanisme er beskrevet hos flere dyrearter, hvor hunnen enerådigt bestemmer udfaldet af en befrugtning. I nogle arter kan hunnerne selektivt vælge befrugtningens udfald ud fra hannens store sædceller eller genmateriale.
Jacob C. Dunn hverken arbejder for, rådfører sig med, ejer aktier i eller modtager fondsmidler fra nogen virksomheder, der vil kunne drage nytte af denne artikel, og har ingen relevante tilknytninger. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation.
Oversat af: Ida Kløvgaard
