Kort nyt

Kort nyt

Med 'Kort nyt' får du overblik over nyheder fra forskningens verden. De mest interessante begivenheder og fund - kort fortalt.

Videnskab.dk's redaktion udvælger og resumerer det mest spændende, andre troværdige medier og forskningsinstitutioner har bragt.

Husk dog vores guide til kritisk læsning af nyheder om forskning og især rådet om, at et enkelt, nyt forskningsresultat aldrig kan rumme den endegyldige sandhed.

Det er derfor en god idé at holde sig for øje, hvad anden forskning på området viser, og vi henviser altid til den oprindelige kilde, så du kan dykke yderligere ned i detaljer og forbehold.

Mange flere gæs holder vinter i Danmark og laver ravage

gæd træk sydpå fugletræk danmark majsmarker

(A) Andelen af bestanden af kortnæbbede gæs, som opholder sig i Danmark hele vinteren. (B) Udvikling i arealet af majs i Vest- og Nordjylland hvor gæssene optræder. (C) Andelen af kortnæbede gæs, der fortsætter til Holland. Alle tal er fra perioden 1990-2015. (Figur: Kevin K. Clausen, AU)

Annonce:

Flere og flere gæs dropper vinterferien sydpå, viser et nyt studie.

Har de monstro ikke længere overskud til den lange flyvetur, eller har de fået nok af alle de andre blege maver, der fylder gadebilledet under de varmere himmelstrøg?

Nej, det er såmænd Danmarks lækre, energifyldte majsmarker, der får gæssene til at holde vinter herhjemme i kulden, selvom de ellers er kendt som trækfugle, skriver Aarhus Universitet i en pressemeddelelse - og det kan på sigt få konsekvenser for landbruget, luftfarten og arktiske økosystemer.

»Vi har altid troet, at gæs var meget trofaste og i høj grad vendte tilbage til de samme rastepladser år efter år. Vi kan nu se, at flere og flere gæs markant har ændret deres trækvaner og bliver i Danmark. Det er især sket gennem de sidste 10 år,« siger Kevin K. Clausen ifølge pressemeddelelsen.
Han er postdoc ved Institut for Bioscience på Aarhus Universitet og har stået i spidsen for den nye internationale undersøgelse, som omfatter 370.000 observationer af kortnæbbede gæs gennem de seneste 25 år.
Den nye opgørelse viser, at omkring 50 procent af alle gæs i dag overvintrer i Danmark, mens det for 10 år siden kun gjaldt 7 procent.
Gæssene holder sig mætte i Danmarks vinterlandskab ved at spise majs, som er en sen afgrøde til at blive høstet. Når majsene høstes, bliver der tabt en del kolber på jorden, som kan holde gæssende velnærede vinteren over.Det er altså hovedsageligt tilgængeligheden af føde, som er årsagen til gæssenes ændrede trækvaner, som ifølge forskerne er et udtryk for, at fuglene er dygtige til at tilpasse sig de enorme fødevareressourcer, der er tilgængelige på dansk grund.
naa