Den ser umiddelbart helt uskadelig ud, men ikke desto mindre er den blå snegås i stand til at gøre stor skade på sine omgivelser.
I de seneste årtier er bestanden af blå snegæs eksploderet, og det er gået hårdt ud over de artistiske og subarktiske naturområder, hvor gæssene yngler om vinteren, fortæller Lise Aubry, som forsker i snegæs.
»Der er en overflod af snegæs. I de arktiske områder, hvor de yngler, var der tidligere vegetation og uberørt tundra, men flere steder har gæssene lavet dramatiske ødelæggelser,« siger Lise Aubry, som er populationsøkolog og forskningslektor ved Utah State University i USA.
Hun har for nyligt præsenteret sin forskning i arten Blå Snegås (Anser caerulescens caerulescens) på en konference på Syddansk Universitet i Odense.
Efterlader intet andet end mudder og bar jord
Undersøgelser har vist, at mens der for 45 år siden fandtes omkring to millioner blå snegæs i Nordamerika, så er bestanden i dag nået op på mere end 20 millioner gæs.
Det forskningsprojekt, som Lise Aubry er tilknyttet, har igennem 45 år studeret de blå snegæs ved et af deres yngleområder, som ligger i La Pérouse bugten i det nordlige Canada.
Med årene har forskerne kunnet følge med, mens snegæssene raserede større og større områder i regionen.
»Nogle steder efterlader snegæssene ikke andet end mudder og bar jord. Det går selvfølgelig ud over mange plantearter, og det er også blevet vist, at det påvirker insekter, og at visse fuglearter bliver sjældnere og sjældnere,« siger Lise Aubry.
Bestanden bliver ved med at vokse
Hun påpeger, at indtil videre ser det ikke ud til, at den voksende bestand af snegæs har nået et maksimum.
\ Fakta
Den blå snegås - på latin Anser caerulescens caerulescens – er en underart af snegåsen. En undersøgelse har estimeret, at den nordamerikanske bestand af blå snegæs var på omkring to millioner for 45 år siden. I dag er bestanden nået op på over 20 millioner blå snegæs. Hudson Bay Projektet studerer en del af bestanden af blå snegæs ved La Perouse bugten i det norlige Canada. Her er bestanden af blå snegæs vokset fra 4.000 gæs for 45 år siden til omkring 80.000 gæs i dag. Kilder: Lise Aubry
»Problemet er, at de breder sig som en invasiv bølge. De æder, rydder den oprindelige vegetation og ødelægger et område, og så flytter de videre til det næste sted, som ser bedre ud. De ser ikke ud til at være begrænset af noget.«
»Tidligere kunne man holde bestanden nede med jagt, men der er simpelthen ikke nok jægere til at holde antallet nede,« siger Lise Aubry.
Landbrug er skyld i eksplosion i bestanden
Men hvorfor er bestanden af snegæs overhovedet vokset så eksplosivt?
Lise Aubry forklarer det hænger sammen med, at gæssene har nydt godt af forandringer i landbruget i de områder, hvor de opholder sig om vinteren.
Når vinteren kommer, forlader de blå snegæs nemlig deres yngleområder i det nordlige Canada og Alaska og flyver sydpå.
»Hvert år overvintrer i de blå snegæs i den sydlige og centrale del af USA. Her har landbruget ændret sig i de seneste årtier, og man er gået fra at dyrke tobak og bomuld til nu at dyrke ris og kornsorter.«
»Førhen var snegæssene afhængige af den oprindelige kystvegetation, men de har skiftet kost er begyndt at spise ting som ris og korn. Det betyder, at de klarer sig bedre og bedre, og det har været drivkraften bag væksten i bestanden,« fortæller Lise Aubry.
Hvor stort et område er der tale om, at snegæssene har ødelagt?
»Det ved vi ikke, for vi kan kun sige noget, om de områder, som vi har undersøgt. Vi har studeret snegæssene omkring La Perouse Bay i Canada, og her havde de oprindeligt en ynglekoloni på nogle få kvadratkilometer.«
\ Fakta
Snegåsen er på størrelse med kortnæbbet gås og har dermed et vingefang på omkring 133-156 cm. Snegåsen yngler i kolonier på den arktiske tundra i Alaska og det nordlige Canada samt på Wrangel Island nord for det østligste Sibirien og i mindre antal i Nordgrønland. I Danmark er der siden århundredskiftet iagttaget ca. 30 snegæs-individer årligt i gennemsnit. De fleste snegæs, der ses i Europa, er formentlig undslupne fangenskabsfugle (eller efterkommere efter disse) men der er også eksempler på individer, som er kommet fra den nordamerikanske bestand. Kilde: Dansk Ornitologisk Forening
»Kolonien har bredt sig og strækker sig nu omkring 100 kilometer langs kystlinjen og omkring 10-12 kilometer ind i landet. Men det er altså kun den koloni, som vi studerer. Vi ved, at der også er mange andre kolonier i området - også længere oppe nordpå i de arktiske egne. Men de kolonier er så øde, at de er svære at undersøge. Vi ved, at det står slemt til ved vores undersøgelsesområde, og det kan muligvis være ligeså slemt ved andre ynglesteder,« siger Lise Aubry.
Hvordan ved I, at det er snegæssenes skyld, at yngleområderne bliver ødelagt?
»Der har været en hel masse undersøgelser af det i løbet af de seneste 45 år. Nogle forskere har for eksempel lavet eksperimenter, hvor de har lavet små indhegninger i områder, som gæssene endnu ikke er begyndt at benytte. Og der kan man tydeligt se, hvad der sker, når gæssene kommer til området.«
»Så der er en masse forskning, som viser, at ødelæggelserne er drevet af gæssene og ikke andet,« siger Lise Aubry.
Normalt tænker de fleste på gæs som harmløse dyr. Skal vi til at ændre opfattelse af snegæs?
»Det er ikke onde dyr. Vi har bare en situation, hvor de har reageret på nogle forandringer i deres vinter-levested, og bestanden er eksploderet. De her forandringer i landbruget er menneskeskabte, så hvis nogen skal føle sig ansvarlige, så er det os mennesker.«
»Det er ikke gæssenes skyld, men udviklingen betyder, at vi er nødt til tænke på bevarelsen af andre arter i det nordlige Canada, som kan lide under tabet af levesteder på grund af snegæssene,« siger Lise Aubry.
Lise Aubrys forskning i snegæssene er en del af The Hudson Bay Project, som har studeret snegæssenes yngleområder i det nordlige Canada igennem fire årtier.
\ Kilder
- Lise Aubrys profil (Utah State University)
- The Hudson Bay Project
- "Climate change, phenology, and habitat degradation: drivers of gosling body condition and juvenile survival in lesser snow geese, ", Global Change Biology, 2013, DOI: 10.1111/gcb.12013
- "Metapopulation dynamics of midcontinent lesser snow geese: Implications for management", Human-Wildlife Interactions, 2010
- "Harvest, Survival, and Abundance of Midcontinent Lesser Snow Geese Relative to Population Reduction Efforts", Wildlife Monographs, 2011, ; DOI: 10.1002/wmon.5


































