Dødelig virus fundet i danske gæs

Opsvulmede maver, forstoppelse og død.

Op mod halvdelen af alle vildgæs i Nordamerika kan være ramt af virussen 'aquatic bird bornavirus 1'. Hidtil er virussen aldrig blevet fundet blandt europæiske gæs, men nu har forskere opdaget virussen blandt vildgæs i Danmark.

»Det er første gang, at virussen er blevet fundet blandt gæs i Europa, og vi er bekymrede for, at det kommer til at sprede sig på samme måde som i Nordamerika,« siger Mads Bertelsen, som er dyrlæge i Zoologisk Have og en af forskerne bag den nye undersøgelse.

I undersøgelsen, som netop er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Emerging Infectious Diseases, viser forskerne, at både grågæs, bramgæs og kortnæbbede gæs er ramt af 'aquatic bird bornavirus 1' i den danske natur.

Virus fundet i afskårne gåsehoveder

Undersøgelsen er lavet i samarbejde med jægere, som har skåret hovedet af gæs, de har skudt rundt omkring i den danske natur og indleveret dem til forskerne.

I alt modtog forskerne 333 afskårede gåsehoveder, og i 7 af hovederne kunne de konstatere virussen.

»Vi ved ikke, hvordan virussen er kommet til Europa. En mulighed kan være, at smitten er sket i Grønland, fordi nogle gæs fra Canada yngler i Grønland, ligesom europæiske gæs,« siger Anders Fick Thomsen, der sammen med sin medstuderende Jesper Brinkmann undersøgte gåsehovederne som en del af sit speciale i veterinærmedicin på Københavns Universitet.

Ideen til undersøgelsen opstod, fordi deres specialevejleder, dyrlæge Mads Bertelsen, havde boet og arbejdet med vildgæs i Canada i perioden 2000-2003.

»I den periode begyndte vi at se gæs, som var forstoppede og døde. Når vi obducerede dem, kunne vi ikke forstå hvorfor, men senere fandt en af mine kolleger ud af, at det var på grund af virussen. I nogle områder i Canada – specielt omkring Toronto – er det et stort problem, men ingen havde undersøgt, om det fandtes i Europa,« siger Mads Bertelsen, som er adjungeret professor ved Institut for Veterinær Sygdomsbiologi på Københavns Universitet.

Gæssene æder, til de dør

Undersøgelser viser, at mellem 10 og 50 procent af alle nordamerikanske gæs i dag er ramt af 'aquatic bird bornavirus 1'. Langt fra alle fugle bliver imidlertid syge, selvom de bærer virusset – nogle fugle har slet ingen symptomer, mens andre bliver alvorligt syge og dør.

»De bliver tynde, men når man obducerer dem, finder man alligevel, at de er voldsomt opsvulmede af foder i deres spiserør og mave. De bliver ved at spise, men maven virker simpelthen ikke, så de stopper helt til,« siger Mads Bertelsen.

Han forklarer, at når gæssene bliver forstoppede, er det, fordi virusset sætter sig i nerver, som styrer deres mave. Ligesom andre fugle har gæs en muskelmave – kråsen – som 'tygger' maden for fuglene.

»Gæssene har ikke tænder, men i stedet ligger der sten og kværner foderet nede i deres muskelmave. Men hvis de nerver, som styrer muskelmaven, bliver ødelagt, kan de ikke længere tygge og fordøje maden. Alligevel bliver de ved med at æde, indtil maven stopper til,« fortæller Mads Bertelsen.

Han håber, at de danske myndigheder fremover vil begynde at overvåge udbredelsen af 'aquatic bird bornavirus 1' blandt danske gæs.

Stadig ok at spise julegås

Selvom opdagelsen af virusset kan vække foruroligelse blandt dyreelskere, som bekymrer sig om gæssenes ve og vel, så understreger forskerne, at man ikke behøver bekymre sig om at spise gås juleaften – eller andre dage for den sags skyld.

»Der er intet, der tyder på, at mennesker kan blive syge af at blive bidt af de canadiske gæs eller af at have spist stegte gæs. Så nej, man skal ikke være spor bekymret over at spise gæs,« lyder kommentaren fra læge og virusforsker Anders Fomsgaard, som er professor ved Syddansk Universitet og Statens Serum Institut.

Samme melding kommer fra forskerne bag undersøgelsen.

»Indtil videre er der ikke noget, der tyder på, at virussen kan smitte fra gæs til mennesker. Det er ikke blevet set før, og det virker usandsynligt, fordi virus sjældent smitter på tværs af dyreklasser. Det er typisk pattedyr, som smitter pattedyr, og fugle, som smitter fugle. Så på nuværende tidspunkt er konklusionen, at der ikke er nogen risiko forbundet med at spise gæs,« siger Anders Fick Thomsen, som nu er ansat som dyrlæge ved Aarhus Universitet.

Egern bornavirus kan være farlig

Anders Fick Thomsen henviser dog til en enkelt sag, hvor en anden type af bornavirus, som smitter egern, blev forbundet med tre dødsfald blandt tyske egernopdrættere.

De tre egernopdrættere kendte hinanden og mødtes regelmæssigt, og alle tre mænd døde efter kortere tids sygdom af hjernebetændelse – en betændelse, som ifølge en undersøgelse, der tidligere i år blev publiceret i det videnskabelige tidsskrift New England Journal of Medicine, muligvis skyldtes, at mændene var blevet smittet med 'egern bornavirus 1'.

»Indtil sagen om de tre tyske mænd havde man kun en teori om, at nogle typer af bornavirus måske også kunne gøre mennesker syge. Men efter at egern bornavirussen er blevet fundet i de tyske mænd, har man et bevis for, at det måske kan smitte fra egern til mennesker. Men den type virus, som blev fundet i egern, er af en anden type end gæssenes virus,« understreger Anders Fick Thomsen.

Professor og virusforsker Anders Fomsgaard mener heller ikke, at man skal lade sig skræmme af egernhistorien og skriver i en e-mail, at man hverken behøver at være »bekymret over at spise gæs (eller egern)!«

Andre dyr får også bornavirus

Kan man alligevel ikke lade være med at bekymre sig om julegåsen efter det nye fund af bornavirus i danske vildgæs, skal man også til at bekymre sig om at komme i nærheden af får, katte, kvæg, heste, gnavere, krybdyr og andre fugletyper – forskellige typer af bornavirus kan nemlig også ramme mange andre dyr end lige netop gæs.

Men hvis bornavirus er så almindeligt, hvorfor så overhovedet bekymre sig om at undersøge, at danske vildgæs er ramt af en særlig type bornavirus?

»Det er ikke så tit, at en virus, som er vidt udbredt på et kontinent, ikke bliver fundet på et andet kontinent. På den måde synes vi, at det er lidt en stor opdagelse, at vi kan påvise, at virussen også findes i Europa,« siger Mads Bertelsen.

Den nye undersøgelse er udført i samarbejde med DTUs Veterinærinstitut, Københavns Universitet og Zoologisk Have.