Thomas Petersen fra København er blevet ramt af en undren efter at have fulgt debatter om køn og feminisme på Facebook:

»Jeg kan læse, at nogle mennesker føler sig ekskluderede af betegnelsen 'mænd og kvinder'« skriver Thomas Petersen og følger op med spørgsmålet:

»Hvor mange køn findes der egentlig?«

Hvis du sidder og tænker, at der findes to, bliver du måske overrasket.

»Så har du en biologisk forståelse af køn,« lyder reaktionen fra Christian Groes, da Spørg Videnskaben forelægger ham den opfattelse.

Christian Groes er lektor ved Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab ved Roskilde Universitet og forsker i kønsidentitet. Ham vender vi tilbage til.

Genetikken kender til mænd og kvinder

Vi forfølger indledningsvist den biologiske forståelse af køn og ringer til Institut for Cellulær og Molekylær Medicin ved Københavns Universitet. Her sidder professor og viceinstitutleder Niels Tommerup - og han er klar med et hurtigt svar:

»Der findes genetisk set to køn. Enten har du et funktionelt y-kromosom, og så er du en mand. Har du ikke det, er du en kvinde.«

Han følger dog hurtigt op på den noget kategoriske udmelding:

»Der findes også dem, der kaldes mosaikker, hvor nogle celler har et y-kromosom, mens andre ikke har. Det kan betyde, at man i nogle organer er en mand, i andre en kvinde. Derfor er der en masse ’in between’, så svaret er mere komplekst end bare at sige mand og kvinde.«

Niels Tommerup henviser til Center for Vækst og Reproduktion på Rigshospitalet, hvor de er eksperter i den slags, så vi griber knoglen og graver dybere.

Rigshospitalet kan tælle mere end to

På Rigshospitalet tager Katharina Maria Main telefonen. Hun er professor og ekspert i den biologiske side af kønsspørgsmålet.

»Jeg ville sige to. Biologisk, fysisk, findes der to,« indleder hun.

En persons køn afgøres af de arveanlæg, der findes i kromosomerne, fordi de styrer den udvikling, som kroppen gennemgår fra undfangelsen og frem, forklarer professoren. Derfor er kromosomerne udgangspunktet, når vi snakker om køn.

Men derfra bevæger vi os ind i en mere kompleks verden:

»Både inden for det mandlige og kvindelige køn, findes der variationer i, hvordan du er bygget både indvendigt og udvendigt,« forklarer Katharina Maria Main og følger op:

»Der findes en bevægelse, der arbejder på at få tildelt et tredje køn til alle de variationer. Udfordringen er, at de variationer er meget forskellige, så de vil ikke kunne samles i et begreb.«

Ifølge forsker i kønsidentitet, Christian Groes, spiller biologien ikke en rolle i den sociologiske forståelse af køn. Her handler køn i stedet om selvopfattelse. (Foto: Shutterstock)

Et hjerte med fejl er stadig et hjerte

Katharina Maria Main sammenligner biologisk set det at have en hjertefejl med personer, der har en variation af det mandlige eller kvindelige køn:

»Hvis du er født med en hjertefejl, har du jo et hjerte, det har bare nogle fejl. Men det er altså stadig et hjerte.«

Den måde at anskue kønsvariationer på er noget, der stammer fra Katharina Maria Mains arbejde, hvor hun hjælper mennesker, der er født med disse variationer:

»Jeg tænker på dem som mænd eller kvinder, drenge eller piger, som har en sygdom, en misdannelse eller en mangel. Vi drøfter behandling, og om det er noget, vi kan løse. Hvis du mangler hormoner, kan vi give dem. Hvis det er en kosmetisk misdannelse, kan vi måske operere. Men hvis du mangler en livmoder eller mangler testikler, kan vi ikke gøre noget.«

Kønnet et noget særligt

Selvom Katharina Maria Main gerne vil anskue patienternes kønsvariationer som alle mulige andre sygdomme, er hun helt opmærksom på, at kønsorganerne har en særlig plads i samfundet.

»Jeg ved jo godt, at man i samfundet tillægger kønsorganerne en anden betydning end andre organer, men medicinsk er det det samme. Man tror, at kønsorganerne er det samme som ens kønsidentitet, og derfor er det så stor fokus på det.«

»Hvis du er født med en hjertefejl, har det jo også en effekt på, hvordan dit liv er. Det har en svær kønsmisdannelse også, men det betyder ikke, at du skal leve et miserabelt liv. Jeg vil gerne afdramatisere det en smule ved at spørge mine patienter: 'Hvad kunne du ønske dig, at der skal ske?’ – og så tager vi den derfra. Længere er den sådan set ikke.«

Dermed kridter Katharina Maria Main banen op til den ikke-biologiske side af svaret på, hvor mange køn, der findes:

»Mange af de biologiske kønsvariationerne betyder ikke, at man ikke er mand eller kvinde, men man har bare nogle fejl. Det bliver ofte blandet sammen med kønsidentitet, seksuel orientering og seksualitet,« siger hun og overlader ekspertrollen til kønsforsker Christian Groes, der kan tale om køn, uden at det det nødvendigvis har noget med kønsorganer at gøre.

Meget strengt biologisk har jeg svært ved at se 71 køn, men taler du fænotyper og adfærd, er der rigtig mange variationer.

Tre er i den rigtige retning, men…

Vi vender derfor tilbage til Christian Groes. Og hvor mange køn er der så ifølge ham?

»Altså… ja. For det første kommer det helt an på, hvor i verden vi befinder os. I Danmark og en vestlig sammenhæng har man tænkt i to køn, når det handler om mennesker. Men der er kommet større opmærksomhed på, at der er nogle mennesker, der ikke alene kan identificere sig med det ene eller andet køn eller befinder sig i en overgangsfase mellem kønnene, de såkaldte transpersoner, og i den fase ikke føler sig som hverken det ene eller andet,« siger Christian Groes.

Christian Groes kan altså umiddelbart tælle tre køn. Men hvilke betegnelser skal man bruge, hvis man vil inkludere alle i sin opremsning af kønnene?

»Mænd, kvinder og trans-personer. Det er et godt forsøg. Det gør jeg ofte eksempelvis i kronikker eller i en forskningsartikel, når det er relevant.«

Vi er dog ikke endegyldigt i mål med de tre køn:

»Der er nogle transkønnede, som både opfatter sig som transkønnede og kvinde eller mand på én gang. Det kan være en biologisk kvinde, der identificerer sig som kvinde, men også som transkønnet. Så man kan ikke bare sige, at transkønnet er noget tredje og dermed mene, at man er dækket ind,« siger Christian Groes og tilføjer:

»Jeg tør ærlig talt ikke sætte antal på.«

De mange kønstyper kræver nye symboler. Her 10 bud på, hvordan de kan illustreres. (Foto: Shutterstock)

Dit køn er, hvad du tænker, det skal være

Der er dog langt fra Rigshospitalets forståelse af køn som noget biologisk og fysisk til Christian Groes' udlægning af kønsdefinitionen:

»Min forståelse af køn er, at det handler om selvopfattelse. Der vil være et samfund, som ser på de fysiske træk og en medicinsk forståelse, som du bliver pålagt, men derfor kan folk godt føle, at de er født i den forkerte krop. Så for mit vedkommende er det et spørgsmål om erfaring, oplevelse og identitet,« siger Christian Groes og understreger, at i den sociologiske forståelse af køn spiller biologien ikke nogen rolle.

Men hvis køn udelukkende er en identitet, hvad så med OL? Kan en biologisk mand også bare identificere sig som kvinde, kan man spørge. For i så fald vil han jo kunne vinde medaljer i mange discipliner?

»Ja, der kommer biologien og hævner sig, fordi der er nogle biologiske forskelle som blandt andet har at gøre med styrke og udholdenhed. Det kommer og bider os i halen og viser, at biologien har en betydning, uanset hvad man identificerer sig som.«

Debatten om køn kan rykke på normerne

Biologien spiller altså fortsat en rolle for kønsidentiteten. I hvert fald på nogle områder. Men debatten om kønsidentitet er med til at rykke på normerne i samfundet, selvom mænd ikke kan stille op som kvinder ved OL:

»Det giver ny, god inspiration til kønsdebatten med de her nye kønsidentiteter. Ligestillingsdebatten er meget fastlåst i mænd og kvinder, hvilket jeg synes er helt hul i hovedet. Debatten om antallet af køn bryder lidt med de stereotyper, vi normalt arbejder med.«

Vi fandt altså aldrig det præcise svar på, hvor mange køn der findes. Men måske er det netop svaret:

Anlægger man en sociologisk kønsforståelse ligesom Christian Groes, findes der det antal køn, som folk føler for.

Er man derimod tilhænger af den biologiske forståelse, findes der mænd og kvinder og et antal variationer derimellem, som dog ikke er lige til at sætte tal på.

Vi håber, at Thomas fik et tilfredsstillende svar på sit spørgsmål. Vi takker ham i hvert fald for at sende det og kvitterer med en af vores eftertragtede Spørg Videnskaben-T-shirt.

Sidder du som Thomas inde med et spørgsmål, som du gerne vil have videnskaben til at svare på, er du mere end velkommen til at sende det ind til os på sv@videnskab.dk