Når lår og lægmuskler syrer til under træning, har du måske tænkt, at mælkesyre kun ødelægger træningen og er et affaldsstof, som skal væk så hurtigt som muligt.
Det finurlige er imidlertid, at mælkesyre ikke kun er negativt for vores krop, snarere tværtimod.
»For at hjernen skal fungere optimalt, har den brug for mælkesyre,« siger professor Linda H. Bergersen til forskning.no.
Vi har en smule mælkesyre i blodet hele tiden, men når vi træner, udskilles der mere.
»Der er al grund til at være i fysisk aktivit i mindst 30 minutter hver dag.«
»Mælkesyre kan faktisk være et signal for dannelse af nye nerveceller og nervekontakter i hjernen,« fortsætter Linda H. Bergersen.
Den første til at fastslå mælkesyremodtagere
Fra tidligere studier er det kendt, at mælkesyre, i lighed med sukker, er en energikilde for menneskets øverste etage og desuden er nødvendig for læring og hukommelse.
Derudover ved forskerne, at stoffet kan have en beskyttende virkning mod hjerneskader.
I et nyt studie er Linde H. Bergersen og hendes ’Brain and Muscle Group’ ved Universitetet i Oslo ude at rapportere, at musehjerner har egne modtagere af mælkesyre.
\ Fakta
Mælkesyre er et biologisk nedbrydningsprodukt som dannes ved mikrobielle gæringsprocesser og ved metabolske processer i dyr og mennesker. Tidligere kaldet α- hydroxypropionsyre. Salte af mælkesyrer kaldes laktater. Det engelske navn på syren er lactic acid. Kilde: Store norske leksikon
»Dette fund repræsenterer et stort skifte for opfattelse af den funktion, som mælkesyre har i hjernen. Det tyder på, at mælkesyre har endnu større betydning for hjernens funktion og sundhedstilstand, end man har været klar over.«
»Når vi nu har fundet modtagerne og identificeret virkningen af dem inde i cellerne, kan vi også fastslå, at mælkesyre er et signalstof, et der sætter gang i vigtige processer i nerveceller,« siger Linda H. Bergersen.
Muligheder mod Alzheimers
UiO-professoren mener også, at resultaterne giver nye muligheder i det store puslespil for at forebygge demenssygdom og kan hjælpe til med at forklare, hvorfor folk, som er fysisk aktive, får senere udbrud af Alzheimers.
»Fordi hjernecellerne hos personer, som træner, ser ud til at fungere bedre, kan det tage længere tid før demenssygdommen får mærkbare følger i dagliglivet. Man kan dø af noget andet i mellemtiden uden at blive plejeafhængig-dement.«
»At træning kan udsætte demenssygdom og virke positivt på hjernen er konklusionen i en lang række studier,« siger Linda. H. Bergersen.
Det er på trods af, at det ikke er helt fastslået, om mælkesyre er en direkte årsag til, at folk, som træner, ikke rammes lige så tidligt af demens som inaktive personer.
Linda H. Bergersen siger, at de endnu er på et tidligt stadie i denne forskning.
Kan variation forklare forskellen?
Det, som derimod står klart, er, at vi mennesker har mælkesyre i blodet og hjernen hele tiden, men i forskellige mængder. Når du træner, produceres der mere mælkesyre end i hvile.
Linde H. Bergersen siger, at tidligere studier har vist, at det ikke er ligegyldigt, hvordan mælkesyren i kroppen produceres.
\ Fakta
Mælkesyre i kroppen: I hviletilstand har de fleste et niveau på cirka 1,5 mmol mælkesyre i blodet. Mælkesyrebalancen er en kombination af den mængde mælkesyre, som bliver produceret og den mængde, som bliver fjernet. ‘Forsuring’ er en ophobning af syre i de arbejdende muskler. Den opstår, fordi mælkesyren afgiver sin syre til musklernes vævsvæske. Kilde: Institut for Biomedicin- Fysiologi og Biofysik, Aarhus universitet
»Kommer den fra fysisk træning, er det godt for hjernen, men hvis mælkesyreniveauet stiger som følge af for eksempel tyktarmskræft, er det ikke så godt.«
»Variation gør måske forskellen mellem gunstig og skadelig virkning,« siger hun.
Store lighedstræk med musehjernen
Det nye norske studie er udført på musehjerner.
Ved hjælp af et elektronmikroskop har forskerne fundet mælkesyrereceptorer ved at binde guldpartikler på 10 nanometers størrelse – en milliarddel af en meter – til proteiner, som selv er i samme størrelsesorden.
De sidder blandt andet koncentreret på nervekontakter i hjernebarken og hjælper med at kontrollere aktiviteten i nervecellerne.
Til trods for, at der er tale om et musestudie, mener Linde H. Bergersen, at overførselsværdien til mennesker er god.
»Der er store lighedstræk mellem mus’ og menneskers hjerner, så vi kan lære meget om det grundlæggende ved at studere mus,« siger Linda. H. Bergersen.
© forskning.no Oversættelse: Julie M. Ingemansson