Madallergi kan måske opstå via huden
Et nyt, danskledet studie peger på, at mennesker med tør og skrøbelig hud oftere har problemer med allergi over for fødevarer. Eksperter efterlyser mere forskning på området.

Allergi for eksempelvis mælk kan skyldes proteiner, der svæver rundt i luften og kommer ind gennem huden. (Foto: Colourbox)

Måske får nogle mælkeallergi, fordi små mælkeproteiner svæver rundt i luften og trænger ind gennem huden. Det samme kan gælde for dem, der er allergiske over for æg, hvedemel eller fisk.

I hvert fald har personer med mangel på filaggrin, et protein, der påvirker hudens gennemtrængelighed, større tendens til at sige, at de har fødevareallergi.

Det er resultatet af en undersøgelse med 3.471 deltagere, ledet af Allan Linneberg, overlæge og forskningsleder ved Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed ved Glostrup Hospital.

»Vi ved, at filaggrin påvirker, hvor gennemtrængelig ens hud er for udefrakommende faktorer på molekyleniveau. Vores teori er, at folk med den her hudbarriere-defekt har øget risiko for at få fødevareallergi, fordi mikroskopiske mængder af f.eks. hvedemel kan trænge ind gennem huden,« siger Allan Linneberg.

Filaggrin-mangel er tidligere blevet kædet sammen med både astma, eksem og allergi i et stort dansk studie fra 2010 med 382 medvirkende børn.

Allergi og eksem – samme synder?

Filaggrinmanglen skyldes en genetisk mutation, som mellem otte og ti procent af befolkningen har.

Disse menneskers hud holder dårligt på vandet, hvilket giver tørhed og ofte problemer med eksem. Når huden mangler proteinet, fungerer den dårligere som barriere mod skidt og stoffer udefra. Det er allerede velkendt, at fødevareallergi er mere almindeligt blandt folk med børneeksem.

»Vi har altså fundet en fælles genetisk disposition for børneeksem og fødevareallergi, som skal undersøges nærmere,« siger Allan Linneberg og understreger, at selve forklaringen på sammenhængen endnu er usikker.

Fakta

Allergisk straks-reaktion
Alvorlig allergi over for f.eks. hvedemel kan have fatale konsekvenser, hvis man sætter tænderne i den forkerte kiks. I løbet af få timer udvider blodkarrene sig voldsomt og bliver utætte. Der trækkes væske ud i underhuden, og blodtrykket stiger drastisk. En reaktion, der samlet set svarer til et hjertestop, fordi hjertet ikke kan følge med.

Inden den allergiske reaktion, er immunforsvaret blevet overfølsomt og begyndt producere allergi-antistoffer mod hvede-allergenet. Når disse antistoffer næste gang støder på hvedemel, frigives en række stoffer, som tilsammen udgør den allergiske reaktion.

Allergisk sen-reaktion
Opstår f.eks. ved nikkelallergi og viser sig som regel ved kontakteksem. Ved denne type allergi er der ikke tale om en overreaktion fra immunforsvaret, men derimod en langsommelig proces, som skyldes en form for betændelse.

Et bud kunne ifølge ham dog være, at timing og mængde, når f.eks. komælk introduceres første gang, påvirker risikoen for at udvikle allergi.

»Hvis kroppen første gang møder en stor mængde af et protein, fordi man spiser det, vil immunforsvaret måske tro, at det er uhensigtsmæssigt at begynde at bekæmpe det. Omvendt vil immunsystemet måske reagere, hvis proteinet introduceres i en lille mængde gennem huden,« siger Allan Linneberg.

Det betyder ikke, at man skal være bange for at bage med sit barn, men den videre forskning vil muligvis kunne få betydning for, hvornår og hvordan man introducerer bestemte fødevarer til spædbørn. Der er dog endnu langt til konkrete råd ifølge Allan Linneberg.

Læs også: Gavnlige bakterier skal forhindre astma og allergi

Madallergi er sjældnere, end vi tror

Videnskab.dk har forelagt studiet for to eksperter på allergiområdet, Charlotte Mørtz og Tina Skjold, der begge er overlæger og daglig ledere af Allergicentrene på henholdsvis Odense Universitetshospital og Aarhus Universitetshospital.

De er enige om, at studiet er behæftet med usikkerhed, da forsøgsdeltagerne ikke har fået stillet en decideret diagnose med fødevareallergi.

Deltagerne har i stedet udfyldt et spørgeskema, hvor de selv svarer på, om de har fødevareallergi, mens der på nogle af dem er blevet målt allergi-antistoffer, som immunforsvaret danner, når man har allergi.

»Det er besværligt at stille en diagnosen fødevareallergi, fordi det ofte kræver en blindet provokationstest, hvor man udsættes for fødevaren. Det er dog vigtigt, hvis vi skal kunne bruge resultaterne til noget konkret. Rigtig mange voksne tror, at de er allergiske, selvom det ikke er tilfældet,« siger Charlotte Mørtz fra Odense Universitetshospital.

Fakta

Mangel på filaggrin
Hvis huden skal virke som en barriere mod skidt og stoffer udefra, skal den blandt andet indeholde proteiner.

Hvis et særligt gen har mutationer (R501X og 2282del4), producerer den ikke proteinet filaggrin, som binder keratinfibre sammen og holder huden tæt.

Uden filaggrin bliver huden populært sagt hullet som en si, så væske kan fordampe fra kroppen, og huden tørrer ud eller udvikler eksem.

9% af befolkningen har den særlige gendefekt.

Kilde: Dansk BørneAstma Center. Læs mere i artiklen Astma kommer ind gennem huden

Ifølge hende viser undersøgelser fra Odense Universitetshospital, at det er kun omkring hver fjerde, som mener at have fødevareallergi, som faktisk får bekræftet diagnosen.

Det er kun omkring to-tre procent af den voksne danske befolkning, som reelt har fødevareallergi.

Læs også: Fordøjede proteiner kan fremkalde fødevareallergi

Tina Skjold fra Aarhus Universitetshospital mener heller ikke, at filaggrinmangel nødvendigvis kan forklare fødevareallergi.

»Det er muligvis én af årsagerne, men det kræver flere undersøgelser. Man skal være forsigtig med at koble ting sammen. Vi ved, at der er mange med eksem, som oplever, at deres hudsygdom bliver værre, når de spiser noget bestemt, men det behøver ikke skyldes en allergi. Det er ofte blot overfølsomhed, som ikke har noget med filaggrinmangel at gøre,« siger hun.

Allan Linneberg og hans kolleger er nu i gang med at undersøge, om filaggrinmangel kan hænge sammen med jordnøddeallergi.

Derudover er der dyrestudier undervejs, som skal undersøge koblingen mellem genmutationen og fødevareallergi yderligere.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om Evidensbarometeret, som Videnskab.dk lige har lanceret.