Forestil dig to personer, der kører forbi en stor ulykke på motorvejen. Den ene person bryder fuldstændigt sammen og må køre ind til siden. Den anden tænker ikke over det og suser bare forbi.
Selv om begge måder at reagere på kan betegnes som normale, så fungerer hypersensitive eller følelseskolde mennesker ikke altid lige heldigt, og med håb om at kunne hjælpe disse mennesker har hjerneforskere længe forsøgt at kaste lys over, hvorfor der er så stor forskel på, hvor følsomme, vi er.
Den forklaring har danske forskere nu fundet et godt bud på igennem et omfattende forskningsprojekt på PET-centret ved Aarhus Universitetshospital. Deres studier har afsløret en hidtil ukendt mekanisme i hjernen, der sørger for at rette os ind, hvis vores sensitivitet kommer for langt væk fra den gyldne middelvej.
Opdagelsen giver et helt nyt syn på de mekanismer, der bestemmer, hvor sensitive vi er. Og den viser, at det kan lade sig gøre at hjælpe hypersensitive såvel som følelseskolde mennesker med at komme i bedre balance ved at indtage 'lykkepiller', der er betegnelsen for serotonin-fremmende medicin.
»Ud over at give en helt ny forståelse af, hvorfor vi reagerer forskelligt på bevægende situationer, så åbner vores opdagelse også op for en medicinsk måde at kunne behandle sensitive eller mindre følsomme mennesker på, så de kommer mere i balance,« siger professor dr. med. Albert Gjedde, PET-centret, Aarhus Universitetshospital, der har været med til at gennemføre projektet.
Indadvendt eller udadvendt
Vores sensitivitet styres af den del af hjernen, som kaldes pandelapperne. De har ansvaret for at sortere de mange input, der kommer til os udefra.
Pandelappens aktivitet bestemmes bl.a. af signalstoffet serotonin, og hvis serotonin-niveauet er lavt, er det kun den nedre del af pandelappen, der bliver aktiveret. Det gør os nærtagende og følsomme. Men hvis serotonin-niveauet stiger, så aktiveres også den midterste del af pandelappen, og så bliver vi mere udadvendte og robuste.
\ Fakta
Den præcise kobling mellem serotonin og følsomhed har dog hidtil svævet i tågerne. Derfor gennemførte forskerne et eksperiment, der skulle afsløre hvordan vores følsomhed bliver påvirket, når man kunstigt skruer op for serotonin-niveauet i pandelappen på en gruppe forsøgspersoner (se boks nederst på siden).
Resultatet kom som en kæmpe overraskelse.
De meget sensitive forsøgspersoner, hvis serotonin-niveau som udgangspunkt var lavt, blev mindre følsomme, når de fik mere serotonin - de mindre følsomme personer, hvis serotonin-niveau som udgangspunkt var højt, blev mere følsomme.
Serotonin kan altså påvirke aktiviteten i pandelappen på to måder, der virker hver sin vej, og det tyder på, at hjernen ikke har én slags serotonin-receptor, som hidtil antaget, men to.
Den gyldne middelvej
Hvis serotonin kan have så modsatrettede effekter på pandelappen, så må forklaringen være, at hjernen har to forskellige slags serotonin-receptorer indbygget. Den ene receptor åbner for aktivitet i pandelappen, og den anden lukker ned.
»Serotonin virker som en nøgle, der passer i to forskellige låse. Hvilken af de to låse, der bliver aktiveret, afhænger af, hvor højt personens eget serotonin-niveau er i hjernen,« siger neurolog Jacob Geday, der ledede forskningsprojektet.
Medicinen får os altså til at befinde os i en mellemtilstand. Den sørger for at bringe os tilbage til det normale, hvis vi er på afveje.
Den mekanisme vil man formentlig kunne udnytte til at hjælpe personer, der enten er meget sensitive eller mindre følsomme, påpeger de to hjerneforskere.
»Vores forskningsresultater tyder på, at personer, der er lige i overkanten følsomme og lader alt gå ind kan gøre sig selv mere robuste ved at få den rette dosis serotonin-fremmende medicin - også følelseskolde vil kunne få glæde af at indtage denne medicin, fordi det vil gøre dem mere følsomme,« siger Albert Gjedde.
Effekten af lykkepiller er meget forskellig
Mængden af serotonin i hjernen øges altså efter indtagelse af lykkepiller. Men hvor lykkepiller bruges i behandling af syge mennesker, der lider af depression, så er ovenstående metode brugt på raske og frivillige forsøgspersoner.
»Hvis man hele tiden bryder grædende sammen i hverdagen, så kunne man formentlig komme til at fungere bedre ved at tage serotonin-fremmende medicin. På samme måde har følelseskolde personer ofte svært ved at begå sig i sociale sammenhænge, fordi de ikke kan leve sig ind i hvordan andre har det. Men her vil de kunne øge deres følsomhed ved at tage stoffet. Så det er ikke et spørgsmål om at behandle en sygdom, men en måde at komme til at fungere bedre i dagligdagen,« siger Albert Gjedde.
Opdagelsen af den nye mekanisme kan dog også forklare, hvorfor lykkepiller ikke har samme effekt på forskellige mennesker.
»Nogle patienter skal formentlig slet ikke have lykkepiller, andre skal have små mængder og nogen skal have store mængder. Hvilken dosis de skal have afhænger af den mængde serotonin, som den enkelte patients hjerne producerer. Ved at måle den enkelte persons serotonin-niveau vil man kunne finde den helt rigtige dosis af lykkepiller, i stedet for, som i dag, at være nødt til at prøve sig frem,« siger Jacob Geday.
