Kort nyt

Kort nyt

Med 'Kort nyt' får du overblik over nyheder fra forskningens verden. De mest interessante begivenheder og fund - kort fortalt.

Videnskab.dk's redaktion udvælger og resumerer det mest spændende, andre troværdige medier og forskningsinstitutioner har bragt.

Husk dog vores guide til kritisk læsning af nyheder om forskning og især rådet om, at et enkelt, nyt forskningsresultat aldrig kan rumme den endegyldige sandhed.

Det er derfor en god idé at holde sig for øje, hvad anden forskning på området viser, og vi henviser altid til den oprindelige kilde, så du kan dykke yderligere ned i detaljer og forbehold.

Lille studie: Et varmt soveværelse gør dig dummere

Annonce:

Føler du dig udmattet og dvask her til sommer?

Ikke så underligt.

For ny amerikansk forskning, der er publiceret i PLOS Medicine, viser, at for høj varme svækker vores hukommelse og reaktionsevne, skriver dr.dk.

Forskningen, der kommer fra Harvard T.H. Chan School of Public Health, har undersøgt forskellen på præstationen fra studerende med og uden aircondition på værelset.

De i alt 44 studerende, der blev undersøgt, blev testet for deres kognitive færdigheder, ved at de hver morgen skulle udfylde forskellige tests.

Det viste sig, at de studerende, der sov med aircondition, generelt klarede disse tests hurtigere og mere korrekt - især ved de mere komplekse tests brillerede de.

Annonce:

Lars Nybo, viceinstitutleder for Institut for Idræt og Ernæring ved Københavns Universitet, forklarer over for dr.dk, at varmens indvirkning på vores kogntive færdigheder, skyldes vores væskebalance.

»Hvis du sover et sted uden aircondition eller udluftning, vil det påvirke din væskebalance. Hvis man er bare en smule dehydreret, når man vågner, bliver man dårligere i alle kognitive tests,« siger han.

Han tilføjer desuden, at danske huse og bygninger generelt er bygget til at holde på varmen, og det derfor kan give os problemer med søvn og væskebalance i varme perioder som nu.

fghs