Lungesurfaktant er et meget tyndt væskelag, som dækker indersiden af dine lunger (du kan læse mere om lungesurfaktant og dens funktion her). Alle dyr, som har lunger, har også lungesurfaktant – til og med fisk har 'lunge'-surfaktant i deres svømmeblære.
Så nu er spørgsmålet: hvad kom først, lungesurfaktanten eller lungerne (hønen eller ægget)? Hvorfor blev lungesurfaktanten udviklet, hvis dyret ikke havde lunger, eller hvordan kunne lungerne udvikles uden surfaktant?
Sandsynligvis var det surfaktanten, som kom først. Den blev formentlig brugt som 'smøremiddel' i fordøjelsessystemet tidligt i evolutionen. Med andre ord blev surfaktanten udviklet før lungerne i evolutionstid, og surfaktant har således været en forudsætning for udviklingen af lungerne.
Der er kun små forskelle i lungesurfaktant fra fugle og amfibier
Da lungesurfaktant blev opdaget, kom det ikke kun som en overraskelse, at den kunne findes i lungerne på alle ilt-åndende dyr, men også hvor ens dens sammensætning er i vidt forskellige dyr.
Det lyder måske mærkeligt, at dette overraskede forskerne, en lunge er vel en lunge? Men med tanke på, at evolutionen af bestemte funktioner, for eksempel syn, og således øjet som organ, formentlig er opstået ved mange (50-100) anledninger, er det underligt, at surfaktanten er så ens.
Kun små forskelle findes i lungesurfaktant fra fugle og amfibier i forhold til mennesker, mens deres lunger har en helt anderledes udformning end lungerne i pattedyr. I surfaktanten fra dyr, som er nærmere beslægtet mennesker, er forskellene så små, at surfaktant fra ko- eller griselunger faktisk bruges som et lægemiddel til at redde for tidligt fødte menneskebørn. Heldigvis ligner vi alle grise…
Denne artikel er oprindeligt publiceret som et blogindlæg.


































