Mange mennesker tager i dag mange piller hver dag. Der er sågar dem, som skal stikke sig selv flere gange dagligt. Kan sprøjterne og tabletterne i stedet inhaleres? Denne idé har længe appelleret til forskere og medicinudviklere længe.
Problemet med piller
Når du sluger en pille, optages virkestoffet i mave-tarm-kanalen. Virkestoffet havner i blodet, men blodet fører direkte til leveren. Leverenes vigtigste rolle i kroppen er at rense blodet og fjerne alle potentielt farlige stoffer. Disse brydes ned til mindre bestanddele; de metaboliseres.
Dette er et problem, fordi det er virkestoffet, som har den gavnlige effekt på kroppen ved at bekæmpe sygdom, mens metaboliterne ikke har nogen virkning. Derfor skal du indtage en høj dosis for at opnå et niveau af det aktive stof i kroppen, som er tilstrækkeligt til at virke, som det skal.
At erstatte piller med sprøjter
Problemet kan omgås ved, at man sprøjter virkestoffet direkte ind i blodet, men der er flere problemer med sprøjter. Når du skal sprøjte noget direkte i blodet, skal du være helt sikker på, at du ikke får bakterier med, huden skal rengøres, medicinen skal tit stå på køl, og der skal bruges sterile sprøjter osv.
Alt dette er upraktisk for dem, som skal tage medicin hver dag. Derfor prøver man som regel at undgå injektioner.
Det findes også en anden måde at undgå metaboliseringen i leveren. Det blod, som strømmer gennem lungerne forsætter gennem kroppen, inden det når leveren. Derfor kan man potentielt opnå en meget højere koncentration af det aktive stof i blodet ved en lavere dosis.
Derudover synes mange, at det er rarere at tage et pust medicin end at stikke sig selv.
Hvorfor har vi så ikke mange flere inhalerede mediciner?
Der er rigtig mange dansker, som har astma eller rygerlunger, så mange inhalerer allerede medicin. Disse mediciner virker på lungerne, så derfor giver det god mening at inhalere dem.
Når nu lungerne er sådan et fristende mål for mediciner, som virker på hele kroppen, hvorfor kan vi ikke tage et sug smertestillende, migræne-medicin eller insulin?
Traditioner grund til inhalering ikke bruges
Meget af forklaringen er formentlig tradition. Der er ikke præcedens for at inhalere mediciner. Derfor er der en høj tærskel for medicinudviklere for at få regulatorisk accept for disse typer medikamenter, men med sådan en radikal ændring i doseringsmetode skal også læger og patienter flytte sig i forhold til, hvad de er vant til.
Det findes allerede et eksempel på inhaleret medicin, som påvirker hele kroppen: insulin. Inhaleret insulin kunne købes i USA i en kort periode i 00’erne, og kom så tilbage på markedet sidste år.
Måske er dette startskuddet for, at vi i fremtiden kan inhalere flere medikamenter. Det bliver meget spændende at se om vi snart kan tage et hiv hjertemedicin eller et pust p-pille.
Denne artikel er oprindeligt publiceret som et blogindlæg.

































