For lidt salt kan også være usundt
En amerikansk gennemgang finder ingen gode grunde til at anbefale meget lavt saltindtag for udsatte grupper.

Efterhånden ved vi alle, at for meget salt er usundt, men hvad med for lidt? (Foto: Colourbox)

Efterhånden ved vi alle, at for meget salt er usundt, men hvad med for lidt? (Foto: Colourbox)

Meget salt er ikke godt, står der i kostanbefalingerne. Og med god grund. Meget forskning kobler et højt indtag af salt sammen med højt blodtryk – en alvorlig risikofaktor for hjerte-kar-sygdomme og slagtilfælde.

Men betyder det, at der er en direkte kobling mellem salt og sygdom?

I den seneste tid er der kommet en god del nye studier, som ser på dette, og nu har Institute of Medicine of the National Academies gennemgået de samlede resultater.

De fandt beviser for, at risikoen for hjertesygdom stiger med højere saltindtag. Forskningen støtter de amerikanske kostråd om at forsøge at sænke saltforbruget til ned mod 2,3 gram om dagen.

Der findes derimod ikke videnskabelig støtte for at sige, at et endnu lavere indtag er godt, selv ikke for udsatte grupper, som mennesker med diabetes, nyresygdom eller hjertesygdom.

For lidt salt havde negativ indvirkning

Tidligere har de amerikanske sundhedsmyndigheder netop anbefalet, at den generelle befolkning faktisk bør stræbe mod, at saltindtaget skal under 2,3 gram om dagen, og helt ned til 1,5 gram for grupper med højere risiko for hjertesygdom.

Men den nye undersøgelse viste ingen sundhedsfremmende effekter af et så lavt saltindtag, selv ikke for mennesker med diabetes, nyresygdom eller hjertesygdom.

Tværtimod fandt forskergruppen nogle tegn på, at så lidt salt faktisk var forbundet med en negativ indvirkning på sundheden.

Der er ingen videnskabelig grund til at give andre anbefalinger til de udsatte grupper end til resten af befolkningen, konkluderer rapporten.

Størstedelen af vores saltindtag kommer fra industribearbejdet mad – helt op til 80 procent, så måden at kontrollere sit saltindtag på, er ved selv at lave al sin mad fra bunden, hvilket nok er lidt uoverkommeligt for de fleste. (Foto: Colourbox)

Forskerne påpegede imidlertid også, at mange af undersøgelserne havde begrænsninger og var svære at sammenligne, og at der er brug for mere og bedre forskning på området.

Vi spiser for meget salt

Desuden er resultaterne for de allerfleste slet ingen undskyldning for at spise mere salt. Det nuværende estimat antyder nemlig, at hverken nordmænd eller andre befolkningsgrupper er i større fare for at spise for meget end for lidt af stoffet.

Ifølge Helsedirektoratet i Norge vides det ikke med sikkerhed, hvor meget salt nordmændene spiser, og der er nok stor variation fra person til person. Men det gennemsnitlige saltindtag er anslået til at være omtrent 10 gram per dag blandt voksne.

Størstedelen af saltet i kosten – hele 70 til 80 procent af vores indtag – er at finde i industribearbejdet mad, oplyser Helsedirektoratet.

'Sund' mad kan også indeholde for meget salt

Undersøgelser fra Danmark, England og USA tyder på, at saltning af maden, når vi laver og spiser den, bidrager med kun 10 til 15 procent af det totale saltindtag.

Kantinemåltider og gadekøkkenmad kan derimod have ganske meget saltindhold. Danske undersøgelser af kantinemåltider viste, at de i gennemsnit havde 3,4 gram salt per måltid.

Forskellige typer af gadekøkkenmad indeholdt i gennemsnit mellem 2 og 11 gram salt per portion. Værst var pizza. Nogle typer havde hele 11 til 14 gram salt per portion.

Men det, vi opfatter som sundere madvarer, kan også have et højt saltindhold. Dette gælder for eksempel forskellige typer kødprodukter, spegemad, brød, frokostblandinger, pålæg, oste og snacks.

© forskning.no Oversættelse: Julie M. Ingemansson

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om de utrolige billeder af Jupiter her.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk