Telomerer er gensekvenser, som repeteres i slutningen af vores kromosomer. De er blevet sammenlignet med plastikenden på snørebånd, fordi de forhindrer kromosomenderne i at trævle op og dermed klistre sig til hinanden.
Telomererne i de hvide blodceller bliver kortere over tid og bruges tit som en markør for biologisk aldring.
Nu har forskere opdaget, at telomerlængden hos zebrafinkeunger kan give en god indikation på, hvor gamle de bliver.
»Som udgangspunkt er dette et interessant og overraskende fund, hvis det er sådan, at de har klaret at forudse levealder på en organisme ud fra telomerer,« siger professor i biologi ved Institut for laboratoriemedisin, barne- og kvinnesykdommer på Norges teknisk-naturvitenskapelige universitet i Trondheim, Helge Klungland.
Telomrerer gav klart billede af aldring
Forkortelse af telomererne er blevet knyttet til både normal aldring og til forskellige degenerative sygdomme hos mennesker.
I 2003 publicerede forskere et studie i The Lancet, hvor de havde undersøgt 20 år gamle blodprøver. De fandt, at dem med de længste telomerer havde bedst chance for at leve 15 år, efter de fyldte 60.
For at finde ud af, om telomererne ved en ung alder kunne give en indikation på, hvor længe et individ ville leve, tog professor Pat Monaghan ved University of Glasgow og kolleger altså en gruppe intetanende zebrafinker.
De målte telomerlængden hos fuglene fra de var 25 dage gamle og livet ud. Fuglenes naturlige levealder varierede kraftigt, fra 210 dage til næsten ni år på vingerne.
De fugle, som havde de længste telomerer, da de var små fjertotter i reden, levede også længst.
Telomererne blev gradvist kortere med alderen hos dem alle, men de som levede længst, havde de længste telomerer gennem hele livet.
Fra zebrafinke til menneske
I et studie om telomerer, som forskning.no skrev om i 2008, fandt forskere, at folk som trænede meget, havde længere telomerer, end de som kun trænede lidt.
Helge Klungland understreger, at der er mange faktorer, som bidrager til levealderen hos et menneske – både genetiske og miljømæssige.
»Genetisk set ved vi, at der blandt andet er en del alvorlige mutationer på kromosomerne, som påvirker levealderen,« siger Helge Klungland.
»Hvis telomererne viser sig at have noget at skulle have sagt om forventet levealder, vil vi blive nødt til at begynde at se på dem på lige linje med andre genetiske faktorer for levealder, « siger han.
Er korte eller lange telomerer arvelige?
Ifølge Pat Monaghan og kolleger bag det nye studie, er det stadig uklart, hvorfor nogle af zebrafinkerne havde så forskellig længde på telomererne.
Helge Klungland mener, at telomerlængden antageligvis er arvelig, også blandt os mennesker.
»Du arver sikkert telomererne fra dine forældre, og det er en genetisk variation på linje med andre genetiske variationer,« siger han.
En del af grunden til, at telomererne er nyttet til aldring, kan have noget med stabiliteten i kromosomerne at gøre, mener Helge Klungland.
»Hvis der er noget, der bliver nedbrudt i et kromosom, så er det naturligt at tænke på, at det sker i enderne, der hvor telomererne er,« siger han.
Her har forskerne set på telomererne hos zebrafinker. Er det unaturligt at drage en sammenhæng mellem menneskets telomerer og aldring ud fra det?
»Det viser sig ofte, at de klare sammenhænge, man finder, når man forsker på andre arter, ikke helt så simpelt lader sig reproducere, når man undersøger dem i mennesker, men set i lyset af det, vi ved om telomerernes rolle i menneskets aldring, er det ikke en unaturlig sammenhæng.«
»Det er ikke taget ud af den blå luft, at de har undersøgt dette,« siger Helge Klungland.
© forskning.no Oversættelse: Julie M. Ingemansson
