Hjemmesider hvor folks helbred er i fokus er blevet meget populære. På online-tjenesterne kan man få rådgivning fra sundhedspersonale og læse artikler om forskellige symptomer og lidelser. Desuden kan læserne diskutere helbredsproblemer med hinanden i egne diskussionsgrupper.
Nu viser en norsk undersøgelse, at selve det at deltage i sådanne net-diskussioner opleves som yderst nyttigt, og måske sænker tærsklen for at åbne sig.
»I hvert fald siger brugerne, at de giver udtryk for andre ting i diskussionsgrupperne, end de gør overfor terapeuter, venner eller familie,« siger Jan-Are K. Johnsen.
Han har for nylig forsvaret en doktorgradsafhandling om helbredsdiskussioner på internettet ved Universitetet i Tromsø.
Spiseforstyrrelser og overgrebUndersøgelsen er delvis baseret på besvarelser af spørgeskemaer, som blev lagt ud på de grupper, hvor der blev diskuteret psykiske problemer.
Deltagerne blev rekrutteret fra diskussionsgrupper om blandt andet spiseforstyrrelser og overgreb.
»Hele 46 procent svarede, at de tager ting op på nettet, som de ikke diskuterer med deres læge eller terapeut. Dette var et overraskende højt tal,« siger Jan-Are K. Johnsen.
Venner og familieDesuden svarede hele tre ud af fire, at det er lettere at fortælle om helbredsproblemer på internettet, end overfor venner og familie.
»Dette kan tolkes som at diskussionsgrupper på internettet udgør et supplement til almindelig terapeutisk behandling,« siger Johnsen.
Skriftlig eller mundtligI forbindelse med undersøgelsen har han også gennemført en række laboratorieforsøg, hvor deltagerne skulle udtrykke sig både skriftligt og mundtligt. Forsøgene viste hvordan valget af udtryksform også påvirker indholdet i det, som kommunikeres.
»Især når det, som skal kommunikeres, opleves som følelsesmæssigt vanskeligt, kan det virke som om, at en ansigt-til-ansigt situation ikke er altid er det ideelle,« siger Johnsen.
Dagbog hjælperHan understreger samtidig, at undersøgelsen ikke har undersøgt den konkrete helbredseffekt af at deltage i internetdiskussioner om helbredet. Men fra tidligere forskning – særlig omkring psykiske problemer – er det velkendt, at det at få formuleret de problemer, man kæmper med, kan være positivt i sig selv.
»At udtrykke sig på skrift bruges blandt andet i behandlingen af posttraumatisk stress. Det har vist sig, at selve det at skrive om problemerne i ens liv i dagbogsform, kan være sundt,« siger Johnsen.
Begge vejeI modsætning til i en dagbog, går kommunikationen i en internetgruppe begge veje. De samme brugere kan være både afsendere og modtagere.
»Det er svært at sige om der et størst nytte-effekt af at kunne udtrykke sig selv, eller om det er responsen fra andre som betyder mest,« siger Johnsen.
Han mener alligevel at kunne se tydelige tegn på at diskussionsgrupperne opleves som et vigtigt selvhjælpstiltag for brugerne.
SygeliggøringSamtidig afviser han ikke, at sådanne internetdiskussioner også kan have negative sider.
»Ved at fordybe sig i beskrivelser af psykiske og fysiske lidelser og symptomer, opstår der en risiko for at man kan sygeliggøre sig selv. Men sådan er det jo også, indenfor det almindelige behandlingsapparat. Der er jo dem, som går til lægen uden at der egentlig er behov for det,« påpeger han.
Han ser også en fare for misforståelser og fejlfortolkninger, hvis folk prøver at stille deres egen diagnose ved hjælp af disse grupper.
»Netop derfor er det vigtigt, at disse tjenester kvalitetssikrer indholdet, og at fagfolk modererer diskussionerne, når der er behov for det,« siger Jan-Are K. Johnsen.
© forskning.no. Oversat af Johnny Oreskov.
