Læger opdager ikke, hvis du vågner under narkosen

At vågne på operationsbordet, mens lægerne forsat arbejder inde i din mave, uden at du kan gøre noget, kan være meget traumatisk.

Heldigvis er risikoen for at det sker, lille. De lærde strides imidlertid om, hvor lille. En ny undersøgelse fra Storbritannien sætter tallet langt lavere end tidligere beregninger.

De har spurgt anæstesilæger rundt omkring i landet, og har fundet ud af, at lægerne kun har oplevet et tilfælde af opvågning per 15.000 operationer med fuld narkose.

En oversigtsartikel, publiceret i Tidsskriftet for Den norske legeforeningen viste højere tal. Ifølge den artikel vågner 1 af 650 patienter.

Så hvem har ret?

»Det er ikke sådan, at lægerne altid får en tilbagemelding om, at en patient har oplevet at vågne på operationsbordet,« siger Johan Ræder, anæstesilæge ved Oslo universitetssykehus og professor II ved Universitetet i Oslo.

»Dermed er det heller ikke så overraskende, at tallene er lavere end i andre studier. Hvis du vil have et rigtigt tal for, hvor meget dette faktisk sker, bliver du nødt til at spørge alle patienter.«

Ikke alle fortæller, at de vågnede

Det er to britiske og irske foreninger for anæstesilæger, som har taget initiativ til undersøgelsen, efter at det er kommet frem, at mange briter er bange for at vågne op fra narkosen før operationen er færdig.

I undersøgelsen blev alle senioranæstesilæger ved offentlige sygehuse i Storbritannien spurgt, og over 80 procent af dem svarede på henvendelsen. Det var fra disse svar, at foreningerne kom frem til en risiko på én ud af 15.000 – det vil sige 0,07 promille.

I en pressemeddelelse overvejer forskeren, som er ansvarlig for studiet, professor i anæstesiologi Jaideep Pandit ved Oxford University Hospitals, forskellige årsager til, at tallene er så meget lavere end hvad andre undersøgelser har vist.

Lægernes uddannelsesniveau, forskellig følsomhed over for lægemidler og forskellige rapporteringsrater er mulige årsager, forslår han.

Johan Ræder hælder mod det sidste.

»Hvis du skal finde et rigtigt anslag, skal du udvælge nogle tusinde patienter på forhånd. Så skal du spørge hver og en af dem, om de vågnede, og hvad de oplevede, for at kontrollere, at de ikke bare drømte,« siger han.

»Det er nok ikke sådan, at lægerne i dette studie lyver, men du får bare ikke en tilbagemelding fra alle. Nogle oplever det ikke så ubehageligt at vågne, nogle fortæller det bare til venner eller de tror, de har drømt det. Vi læger hører ikke så ofte om det, med mindre det er meget alvorligt.«

Et par patienter vågner hvert år

Johan Ræder fortæller, at det at vågne under narkose var mere almindeligt for 20 år siden. Dengang var det måske så mange som én ud af 100, der vågnede.

Bedre medicin og bedre viden om, hvad der sker med os, når vi er i narkose, har sænket risikoen betragteligt.

»Et af de største studier i dette er fra Sverige. I det studie blev mere end 11.000 patienter spurgt, om de havde været vågne i løbet af deres operation, og forskerne fandt, at det var sket for omtrent én af 2.000, eller 0,5 promille. Australske forskere fandt tilsvarende tal i en stor undersøgelser derfra,« siger Johan Ræder.

Promille er ikke så meget, men det er mere end én ud af 15.000. Og det er ikke nul.

»Der er nok nogle patienter, som oplever at vågne hvert år i Norge, og det kan opleves som meget angstfyldt,« siger lægen.

Mere psykisk end fysisk ondt

Som regel er det den psykiske belastning, som er størst for dem, der vågner på operationsbordet.

Patienterne, som har oplevet det, fortæller nemlig sjældent om at have mærket smerte.

Det er også naturligt, for smerte vises ved at blodtrykket og pulsen stiger, og de fysisk processer overvåges af anæstesilægen.

Hvis blodtrykket eller pulsen stiger, vil lægen som regel opdage det og give mere bedøvelse eller narkose.

Det er heller ikke farligt, fysisk set, hvis man vågner, fordi de vigtige funktioner i kroppen uanset hvad er overvåget under narkose.

»Det at vågne, kan imidlertid opleves som svært, fordi man ikke kan røre sig og sige fra, og man bliver ofte bange for om man får ondt. Desuden kan det være ekstra belastende, hvis man fortæller om det og ikke bliver taget alvorligt. Så kan det give psykiske problemer,« siger Johan Ræder.

Kun risiko ved brug af muskelafslappende midler

Du kan ikke vågne fra enhver narkose. Det er kun, hvis der bruges muskelafslappende stoffer, at noget sådant kan ske, fortæller Johan Ræder:

»Hvis man ikke bruger muskelafslappende, vil lægen altid se det, som om du er ved at vågne. Så vil du begynde at røre på dig, på samme måde som du grynter og vrider lidt på dig, når nogen forsøger at vække dig, før du er bevidst om det. Akkurat det samme sker under narkose, og det beskytter dig,« siger han.

»Men med muskelafslappende stoffer vil dem, der er i rummet, ikke opdage, at patienten er vågen, fordi han eller hun ligger helt stille – man kan ikke bevæge sig og ikke åbne øjnene.«

Johan Ræder anslår, at under halvdelen af operationer på norske sygehuse gennemføres med brug af muskelafslappende stoffer.

Hjælper ikke altid at spørge

For endnu bedre at sikre, at en patient ikke vågner, for eksempel hvis han eller hun har oplevet det før og nu skal opereres igen, kan lægerne koble hjernen til en forenklet EEG-maskine.

EEG måler din hjerneaktivitet, og vil give lægen en pointscore som viser, hvor dybt du sover. Nærmer du dig tærsklen for vågenhed, vil lægen give dig mere narkose.

Se mere om elektriske hjernesignaler og EEG i videoen i denne artikel.

Bør man indføre en regel om, at man altid spørger patienterne efter en operation, om de var vågne?

»Man gør som regel det, at de på opvågningen spørger, om du har haft det godt, om du har sovet godt og så videre. Men et af problemerne er, at mange ikke husker, at de var vågne, før der er gået nogle dage,« siger Johan Ræder.

Halvdelen af deltagerne i det svenske studie svarede nej på spørgsmål, om de var vågne under operationen, da de blev spurgt samme aften. En dag eller to senere huskede de imidlertid, at de havde været vågne.

»Dette sker så sjældent, at vi ikke kan ringe hjem og spørge alle, om de har været vågne under operationen. Det er vigtigere, at vi har som en regel, at patienterne altid skal kunne komme ind og snakke med nogen fra operationsholdet, hvis de har oplevet dette og det var skræmmende,« afslutter Johan Ræder.

© forskning.no Oversættelse: Julie M. Ingemansson