Kvinder på p-piller havde mere kærlighedshormon - og det er ikke en god ting
I et nyt dansk studie var niveauet af oxytocin - også kendt som kærlighedshormonet - højest blandt kvinder, der tager p-piller.

P-piller er flere gange blevet knyttet til hormonforstyrrelser og psykiske udfordriner. Det nye studie giver endnu en antydning af den slags bivirkninger. (Foto: Shutterstock)

P-piller er flere gange blevet knyttet til hormonforstyrrelser og psykiske udfordriner. Det nye studie giver endnu en antydning af den slags bivirkninger. (Foto: Shutterstock)

Evidensbarometer
Hvor meget kan jeg umiddelbart stole på denne forskning?
Evidensbarometer
Hvor meget kan jeg umiddelbart stole på denne forskning?
Peer reviewed
(Peer review betyder, at andre forskere har kvalitetssikret den videnskabelige artikel før udgivelse. Læs mere)

Videnskab.dk har vurderet forskningen ud fra 4 kriterier:
  • Videnskabelig publicering
  • Undersøgelsens metode
  • Forskerens erfaring
  • Særlige bemærkninger

Forskning bliver udgivet, ofte i tidsskrifter, som bliver rangordnet. Kun ganske få tidsskrifter opnår 3 BFI-point. Nogle af de mest anerkendte er Science, Nature og New England Journal of Medicine.

En BFI-score på 2 er også høj. En række gode tidsskrifter gemmer sig i denne kategori.

En BFI-score på 1 er normal. Forskningen har været igennem peer review og er troværdig.

Solid sundhedsvidenskabelig forskning er altid peer reviewed. Det betyder, at uvildige forskere har læst og sagt god for indholdet. Uden peer review indgår tidsskriftet ikke i rangordenen, og konklusionerne er i bedste fald usikre.

Det har stor betydning for konklusionerne, hvilken metode forskerne har benyttet.

Nogle undersøger ting på mus eller måske blot på enkelte personer, mens andre kigger på data fra hele befolkninger eller de sammenligner måske data fra en hel masse forskellige undersøgelser.

Selvom alle typer forskning kan være lige godt udført, så er vægten af resultaterne større, jo længere oppe i dette evidenshieraki, forskningen ligger. 

Jo længere oppe i hierakiet – desto mere kan vi basere behandlinger, politik og livsstilsvalg på forskningen.

H-index er et mål for, hvor meget en forsker fylder i det videnskabelige landskab.

H-index er antallet af gange, forskeren har udgivet videnskab i f.eks. et tidsskrift, parret med antal gange hvert stykke videnskab er blevet refereret af andre forskere.

Kun de mest refererede – citerede – stykker videnskab tæller med for hver forsker. Jo mere forskning, du har udgivet, des større vil chancen være for at have et højt h-index.

Urutinerede forskere med lavt h-index kan dog sagtens lave solid forskning. Derfor vægtes h-indexet mindre end de øvrige parametre i Evidensbarometeret.

Studiet er finansieret af The Templeton Foundation

Man kan i nogen grad stole på konklusionerne i dette studie

Læs mere

Alarmen ringer. Det er tid til den daglige p-pille. De små piller er et af de mest populære præventionsmidler i Danmark og hele verden i dag. 

Det er de på trods af kendte bivirkninger, der spænder fra humørsvingninger og hovedpine til depression og øget risiko for brystkræft og blodpropper.

Nu kan endnu en mulig bivirkning tilføjes til listen: et konstant højere niveau af hormonet oxytocin - også kendt som kærlighedshormonet.

»Man skulle tænke, at det var en god ting at have mere af det her kærligheds-kramme-hormon, men det er det faktisk ikke,« fortæller lektor Michael Winterdahl, som står bag et nyt studie, der for første gang har påvist en kobling mellem p-piller og oxytocin. 

Michael Winterdahl er lektor på Institut for Klinisk Medicin ved Aarhus Universitet, og han har sammen med et amerikansk forskerhold, undersøgt 185 kvinder i studiet, der er publiceret i Scientific Reports. 

P-piller i Danmark og USA

Et studie fra 2017 konkluderede, at 42 procent af danske kvinder brugte receptpligtig prævention i 2013.

Det anslås desuden, at 55 millioner kvinder i USA alene bruger p-piller.

Vi kan godt få for meget kærlighedshormon

Oxytocin spiller en helt afgørende rolle for alle menneskers sociale liv.

»Det er et hormon, som kroppen udskiller, når man har en positiv social interaktion. Det kan være i form af en stormende forelskelse eller bare det at høre til i en gruppe. Derfor er hormonet også vigtigt i et parforhold eller i et venskab,« fortæller Michael Winterdahl.

»Men frigivelsen af oxytocin skal gerne komme i et ‘peak’, når man har haft en ekstraordinær god oplevelse. Hvis man hele tiden har et højt niveau af oxytocin, så svarer det til en lille bølge i et stort hav,« tilføjer hjerne-forskeren.

Umiddelbart lyder det jo tillokkende, men en forelskelse eller et godt grin med vennerne giver ikke det samme kick eller opturs-følelse, hvis ens oxytocin-produktion hele tiden kører på fuld blus. 

Tidligere forskning har påvist, at p-piller generelt kan virke stabiliserende for kvinder, der har voldsomme humørsvingninger - selvom pillerne altså også giver humørsvingninger hos nogle - men igen er det ikke særligt positivt:

»Ser man nøjere på den effekt, så betyder stabiliseringen, at ens positive oplevelser faktisk bliver dæmpet, så igen har man svært ved at opleve de her ‘peaks’. Ens humør bliver måske jævnt, men ikke nødvendigvis godt,« forklarer Michael Winterdahl. 

Kan oxytocin skyldes andre ting?

Kvinder på p-piller er som regel seksuelt aktive.

Derfor er det oplagt at forestille sig, at det højere oxytocin-niveau i p-pille-brugerne også kan skyldes en øget intimitet.

Men det har forskerne i studiet taget højde for og korrigeret for statistisk ifølge Michael Winterdahl.

»Vores analyse viste, at oxytocin-niveauet kun afhang af, om kvinderne brugte p-piller eller ej. P-piller kaprer altså biokemien fuldstændigt,« forklarer han.

Læs mere om, hvordan forskere forsøger at afgøre, om en behandling er årsagen til en observeret effekt, eller om der blot er tale om et statistisk sammenfald, i artiklen 'Korrelation eller kausalitet: Hvornår er der en årsagssammenhæng?'.

Kobling mellem p-piller og depressionsmedicin

Ifølge Michael Winterdahl kan den konstante oxytocin-produktion, som p-piller medfører, derfor også være en del af forklaringen på, at kvinder på p-piller flere gange er blevet koblet til depression.

»Det er ikke, fordi vi har påvist, at et forhøjet niveau af oxytocin leder til depression, men jeg tænker, at det kan være en god del af forklaringen, at hvis man over lang tid ikke er i stand til at føle glædesudbrud, så påvirker det én i den retning,« fortæller han.

Et stort dansk registerstudie fra 2016 med 1 milion kvinder viste eksempelvis, at der var en tydelig sammenhæng i, at kvinder, der var på p-piller også oftere fik udskrevet antidepressiva og oftere fik stillet en depressionsdiagnose. 

Samme studie viste i 2017, at brugen af p-piller er blevet knyttet til flere selvmordsforsøg og selvmord blandt unge kvinder.

Charlotte Wessel Skovlund var en del af forskergruppen på Rigshospitalet og førsteforfatter på de to studier, og hun undrer sig ikke over koblingen i det nye studie:

»Det er ikke overraskende, at p-piller kan have en effekt på kvinders psyke. Det er kendt, at når du får p-piller, så mister du noget af din følsomhed, og det er jo også derfor, at de virker mod eksempelvis PMS,« forklarer Charlotte Wessel Skovlund, der i dag er tilknyttet som forsker ved Kræftens Bekæmpelse.

»At der lige præcis skulle være en kobling mellem oxytocin og p-piller er nyt for mig, og jeg kan ikke sige, hvilken biologisk effekt det kan skyldes. Jeg tror, at forklaringen mellem p-piller og depression handler om pillernes påvirkning af vores serotonin-receptorer,« tilføjer hun.

Studiet: 185 kvinder er undersøgt

Forskerne har indsamlet og analyseret blodprøver fra 185 unge kvinder i USA med en gennemsnitsalder på 21,2 år. 

Blodprøverne blev opdelt i to grupper, der blev undersøgt for niveauer af oxytocin og en række andre hormoner. 

Prøverne viste, at kvinderne, der brugte p-piller, havde et signifikant højere oxytocin-niveau.

Et overset felt

P-piller består af kunstige varianter af to slags hormoner, østrogen og gestagen, og derfor er det heller ikke overraskende, at p-piller går ind og forstyrrer hormonerne. 

Hormonforstyrrelserne fra p-piller har en effekt på biokemien og psyken. Et studie tyder eksempelvis på, at p-piller eksempelvis kan gøre det vanskeligere at tolke andres følelser, ligesom et andet studie tyder på, at pillerne kan påvirke hukommelsen.

I en stor artikel i Weekendavisen 4. juni er det også blevet behandlet, hvordan p-piller virker som et ‘hormonbad’, der påvirker vores »følelser, indlæring, frygt, aggression og seksualitet.«

Derfor mener Michael Winterdahl heller ikke, at det er overraskende, at pillerne også kan påvirke oxytocin-niveauet. Til gengæld var han overrasket over, at det slet ikke var undersøgt før.

»Inden vi gik til det, troede jeg egentlig, at man kunne slå det op i en lærebog og læse om sammenhængen mellem oxytocin og p-piller. Men det har faktisk ikke rigtigt været undersøgt,« siger Michael Winterdahl, der mener, at det peger ind i et større hul i forskningen: 

»Der er ingen tvivl om, at forskning i p-pillers effekt for det psykiske velvære er et forsømt emne. Helt generelt mangler vi meget viden om kvinders hormonsystem. Jeg tror, at det hænger sammen med, at det har været anset for at være meget kompliceret på grund af menstruationscyklussen blandt andet.«

P-piller har været ‘fredet’

Charlotte Wessel Skovlund tilføjer, at p-piller har været »et fredet område« i mange år, fordi man har været så glad for effekten af dem. Det oplevede hun selv, da hun publicerede sine studier i 2016 og 2017. 

»Da vores studie kom, var mange chokeret over, at der ikke før havde været studier, der koblede p-piller til kvinders psykiske helbred. Mange havde haft mistanken, og mange kvinder følte sig endeligt hørt, da studiet kom. Det var i hvert fald min oplevelse.«

Charlotte Wessel Skovlund oplevede samtidig, at det var svært at komme ud med et negativt budskab om p-piller blandt sine lægelige fagfæller. 

»Mange læger var direkte kede af resultatet, fordi vores studier viste, at alle p-pillerne (både mini-pillerne og de almindelige p-piller, red.) havde en psykisk effekt,« siger hun.

En lille brik et stort puslespil

Michael Winterdahl håber nu på, at han kan forske videre i koblingen mellem p-piller og oxytocin. Det gør han blandt andet, fordi hans eget studie stadig har flere mangler.

Der bliver eksempelvis ikke skelnet mellem, hvilke p-piller kvinderne i studiet er på, og det er en alvorlig begrænsning, mener Michael Winterdahl selv.

»Der er selvfølgelig en grænse for, hvor forskellige pillerne kan være - de består alle sammen af ét eller to hormoner - men det er vigtigt at undersøge dem nærmere for at få mere konkret viden om, hvilke piller der er gode eller dårlige. Så studiet her er en lille brik i et stort puslespil.«

Endnu en hage ved studiet er, at man fra start af har siet testpersoner med depression fra. Derudover har man kun testet en gruppe af p-pille-brugere, der er i begyndelsen af 20’erne og derfor sandsynligvis har været på p-piller i et par år allerede. 

»Det betyder jo, at de kvinder eller unge piger, hvis krop tidligt har sagt fra over for p-pillerne og oplevet meget slemme bivirkninger, ikke er en del af studiet. Det er kun de såkaldt ‘robuste’ brugere, hvis krop har kunne tackle pillerne, der er med,« påpeger Charlotte Wessel Skovlund.

Derfor er det også vigtigt for Michael Winterdahl at pointere, at han ikke vil skræmme nogen væk for prævention eller p-piller med studiet. 

»Det er overhovedet ikke vores sag. Men det er vigtigt for kvinder at foretage kvalificeret og oplyste valg om deres prævention, og det håber jeg at kunne hjælpe med.«

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.