Kronisk stress sætter sig i sæd - og påvirker ungerne

Forskning har tidligere vist, at mødre, der er kronisk stressede under graviditet, får børn, der er mindre intelligente, og som har større tilbøjelighed til blandt andet at udvikle skizofreni. Men det har hidtil været et ukendt terræn, hvilken rolle faderens oplevelser med stress betyder for børnene.

En ny amerikansk undersøgelse viser nu for første gang at genetiske forandringer forårsaget af kronisk stress hos hanmus gives videre til deres unger.

Undersøgelsen, som er beskrevet i en artikel i tidsskriftet The Journal of Neuroscience, viser, at en hanmus’ arvemateriale ændres, når de udsættes for stress over en periode på seks uger. Ændringen i hanmusens arvemateriale gives endda videre til ungerne, og det påvirker ungernes fysiske reaktioner på stress.

Læs også: Lev længere med god sæd

»Ændringerne gør, at ungerne får en nedsat respons i HPA-aksen (en hormonel forbindelse mellem hjernen og binyrerne, red.), og deres regulering af stress bliver derfor forstyrret i forhold til andre ungers. Vi ved ikke med sikkerhed, hvad det indebærer endnu, bare at deres respons på stress er sløvere,« siger Anders Børglum, professor i biomedicin ved Aarhus Universitet, efter have læst studiet.

Tidligere studier viser dog, at nedsat respons i HPA-aksen og dårligere regulering af reaktioner på stress er forbundet med større risiko for udvikling af blandt andet depression, angst og autisme hos mennesker.

Forandringerne er ikke permanente

De genetiske forandringer i hanmusens sæd forårsaget af stress er epigenetiske. Det vil sige, at det er forandringer, som opstår på grund af påvirkning fra omgivelserne.

»Der er ikke tale om mutationer eller en ændring i rækkefølgen af byggestenene i vores DNA, men nærmere hvordan generne bliver udtrykt,« siger Anders Børglum som kommentar til det amerikanske studie fra University of Pennsylvania Philadelphia.

»Nogle gener bliver mere dominerende, og andre bliver dæmpet, så organismen tilpasser sig situationen og miljøet, den færdes i.«

Hvordan de forskellige gener dominerer afhænger altså af miljøet og vil derfor kunne ændres igen. Forsøget viser dog, at ændringen i generne er langvarig hos mus. Selv hvis stressoplevelsen har fundet sted i puberteten hos fædrene, så vil den epigenetiske forandring vare ved helt op i voksenlivet. Om det også gør sig gældende hos mennesker er endnu uvist.

Stress er en overlevelsesstrategi

Vores fysiske reaktioner på stress er i virkeligheden en overlevelsesstrategi fra naturens side.

»Hvis man møder en farlig løve eller et andet farligt dyr, så er det vigtigt, at man får aktiveret de ting i kroppen, som gør én bedst i stand til at reagere,« forklarer Anders Børglum.

Under stress udskiller kroppen, eller rettere HPA-aksen, en cocktail af hormoner, som får vores hjerte til at banke hurtigere og blodtrykket til at stige. Det gør vores krop mere klar til at reagere med større styrke.

»Hormonerne påvirker cellernes genudtryk, fordi der skal forskellige mekanismer i gang, for at man bedst kan tage kampen eller flygte og være parat til det, hvis man møder en fare,« siger professor Anders Børglum.

Stress i kortere perioder er ikke skadeligt – for eksempel når man prøver at komme til toget i tide. Men kronisk stress over en længere periode er sundhedsskadeligt og giver risiko for depression og hjerte-kar-sygdomme.