Kortuddannede kræftoverlevere har en markant lavere livskvalitet

Hvis man får konstateret kræft, er fokus i første omgang naturligt nok på at overleve. Heldigvis overlever en større og større andel af de danskere, der bliver ramt af kræft.

Dette er senest vist i et stort studie blandt kræftoverlevere, som Videnskab.dk tidligere har omtalt.

Med stigende kræftoverlevelse er der imidlertid behov for mere viden om, hvordan man lever et godt liv efter en kræftdiagnose.

I et nyt studie finder vi, at udfordringerne fortsætter, efter at man har overlevet en kræftdiagnose.

Studiet er offentliggjort i Scandinavian Journal of Public Health, og det viser, at kræftoverlevere – som forventet – har en lavere livskvalitet end resten af befolkningen. Det gælder især de to første år efter kræftdiagnosen.

Men samtidig viser studiet – modsat vores forventninger – at kræft påvirker livskvaliteten lige meget hos kræftoverlevere med højt og lavt uddannelsesniveau. Det betyder med andre ord, at kræft ikke øger den sociale ulighed i livskvalitet.

Det er forventeligt, at kræft fører til en lavere livskvalitet. Tidligere studier peger på, at det blandt andet skyldes eftervirkninger af sygdom og behandling som smerter og træthed samt mentale helbredsproblemer som depression og angst.

Det er imidlertid nyt, at kræft ikke medfører et større fald i livskvalitet blandt kræftoverlevere med et lavt uddannelsesniveau i sammenligning med dem med et højt uddannelsesniveau. Det er overraskende, da negative livsbegivenheder oftest rammer personer med færrest ressourcer hårdest.

Ikke alle kræftformer rammer livskvaliteten i samme grad

I vores studie anvender vi oplysninger om livskvalitet fra Den Nationale Sundhedsprofil og oplysninger om kræftdiagnoser fra Cancerregisteret. Studiet er – så vidt vi ved – det første af livskvalitet blandt kræftoverlevere, der anvender en kombination af spørgeskema- og registerdata på befolkningsniveau.

Der indgår 11.166 kræftoverlevere og 151.117 personer uden kræft i studiet. De kræftoverlevere, der indgår i studiet, er på forskellige stadier – en del er fortsat i behandling, en del har levet i mange år med kræft, og en del er helbredt.

Fordelen ved det store datamateriale er, at vi både kan se på livskvalitet for alle kræftoverlevere samlet samt foretage en række stratificerede analyser. Vi kan eksempelvis foretage analyser af fysisk og mental livskvalitet opdelt på kræftdiagnoser og uddannelsesniveau.

Og konklusionen er entydig: Der er stor forskel på, hvor meget de forskellige kræftdiagnoser påvirker livskvaliteten (se figuren).

\ Læs mere

Smag kan forbedre kemopatienters livskvalitet

Tiden læger mange sår

I studiet ser vi både på fysisk og mental livskvalitet. Der er større forskelle i fysisk end i mental livskvalitet mellem kræftoverlevere og resten af befolkningen.

Det tyder på, at smerter, træthed og andre fysiske eftervirkninger af kræftforløbet fortsætter med at påvirke kræftoverleverne.

Livskvaliteten er mest nedsat hos kræftoverlevere indenfor de første to år efter, at de har fået stillet diagnosen. Herefter aftager forskellen i livskvalitet i forhold til resten af befolkningen.

Selv efter 10 år eller mere har kræftoverlevere dog en lidt dårligere fysisk livskvalitet.

Forskellen i mental livskvalitet er derimod udvisket efter 10 år sammenholdt med resten af befolkningen med lungekræft som en markant undtagelse.

Det ser dermed ud til, at tiden læger, hvis ikke alle, så i alt fald de fleste sår.

Vores resultater for langtidsopfølgning kan være påvirket af, at kræftoverlevere med dårligst livskvalitet dør tidligt i deres forløb og det dermed overvejende er kræftoverlevere, der ikke er så påvirket af sygdom og behandling, der overlever i lang tid efter diagnosen.

Det kan betyde, at livskvaliteten reelt ikke forbedres så meget over tid, som det vi finder i vores studie.

\ Læs mere

Tror du, at en kræftsygdom er en dødsdom?

Lavest livskvalitet blandt kortuddannede kræftoverlevere

For både kræftoverlevere og personer uden kræft er der en positiv uddannelsesgradient i livskvalitet – desto højere uddannelse, desto højere livskvalitet.

I vores studie er forskellen i livskvalitet mellem kræftoverlevere og personer uden kræft imidlertid den samme uanset uddannelsesniveau.

Kræftoverlevere med et lavt uddannelsesniveau ender dog stadig med den dårligste livskvalitet.

Det skyldes, at personer med et lavt uddannelsesniveau – som følge af uddannelsesgradienten – ’starter’ med en lavere livskvalitet end dem med et højt uddannelsesniveau, og da faldet i livskvalitet efter en kræftdiagnose er det samme uanset uddannelsesniveau, så sender en kræftdiagnose kræftoverlevere med et lavt uddannelsesniveau ned på en meget lav livskvalitet.

Lungekræft går hårdest ud over livskvaliteten

Den største forskel i livskvalitet finder vi for fysisk livskvalitet mellem alle lungekræftoverlevere og dem, der ikke har kræft.

Befolkningen uden kræft har en fysisk livskvalitet score på 51 point mod lungekræftoverlevernes score på 41 point (se figuren).

En forskel på 5 point betragtes som middel, en forskel på 8 point som stor (se boksen lige under artiklen for uddybende forklaring af pointforskellene).

En forskel på 10 point er så stor, at den har betydning for kræftoverlevernes mulighed for et godt hverdagsliv.

Nogle har sværere ved at udføre dagligdagsaktiviteter som eksempelvis at gå på trapper eller cykle.

Forskellen er af samme størrelse som den forskel, der findes mellem personer med blodprop i hjertet og resten af befolkningen.

Selvom en kræftdiagnose – som nævnt – ikke øger den sociale ulighed i livskvalitet, betyder kombinationen af et lavt uddannelsesniveau og en kræftdiagnose, at kræftoverlevere med lavt uddannelsesniveau ender op med en meget lav fysisk livskvalitet.

Det betyder også, at den allerstørste forskel i livskvalitet er forskellen i fysisk livskvalitet mellem dem, der har et højt uddannelsesniveau og ingen kræftdiagnose og dem, der har et lavt uddannelsesniveau og en lungekræftdiagnose.

Forskellen er 15 point og således udtryk for en voldsomt forringet livskvalitet blandt lungekræftoverlevere med et lavt uddannelsesniveau.

Forskellen er i samme størrelsesorden som den forskel, der er mellem multisygepersoner med fire eller flere samtidige sygdomme og personer uden sygdom.

Behov for mere fokus på livet efter kræft

Hvilke praktiske konsekvenser har studiets resultater?

Før det første er der behov for kræftrehabilitering med fokus på at forbedre livskvaliteten blandt alle kræftoverlevere.

I takt med at flere og flere overlever kræft, er vi også nødt til at investere i, at de får et godt hverdagsliv efter kræften.

Der er dog også behov for yderligere viden om, hvordan man kan leve et godt liv efter en kræftdiagnose, hvilket er samme konklusion, som en række eksperter for nyligt præsenterede i EU's forsknings- og innovationsmagasin.

Derudover er der behov for en målrettet indsats til kortuddannede med meget lav livskvalitet, som må forventes at have særlige rehabiliteringsbehov.

\ Læs mere

Mindfulness kan øge livskvaliteten hos syge personer

\ Læs mere

Kroppen glemmer aldrig kræftbehandling

\ Læs mere

Kræftbehandling er blevet meget bedre

\ Læs mere

Flere overlever kræft i Danmark, men visse kræftformer halter bagud sammenlignet med andre lande