Flere overlever kræft i Danmark, men visse kræftformer er stadig svære at behandle
Det går meget bedre med at bekæmpe tarmkræft, men lægerne kan fortsat sjældent få bugt med spiserørskræft.

Nyt studie bekræfter, at kræftbehandlingen er blevet bedre. (Foto: Shutterstock.)

Evidensbarometer
Hvor meget kan jeg umiddelbart stole på denne forskning?
Evidensbarometer
Hvor meget kan jeg umiddelbart stole på denne forskning?
Peer reviewed
(Peer review betyder, at andre forskere har kvalitetssikret den videnskabelige artikel før udgivelse. Læs mere)

Videnskab.dk har vurderet forskningen ud fra 4 kriterier:
  • Videnskabelig publicering
  • Undersøgelsens metode
  • Forskerens erfaring
  • Særlige bemærkninger

Forskning bliver udgivet, ofte i tidsskrifter, som bliver rangordnet. Kun ganske få tidsskrifter opnår 3 BFI-point. Nogle af de mest anerkendte er Science, Nature og New England Journal of Medicine.

En BFI-score på 2 er også høj. En række gode tidsskrifter gemmer sig i denne kategori.

En BFI-score på 1 er normal. Forskningen har været igennem peer review og er troværdig.

Solid sundhedsvidenskabelig forskning er altid peer reviewed. Det betyder, at uvildige forskere har læst og sagt god for indholdet. Uden peer review indgår tidsskriftet ikke i rangordenen, og konklusionerne er i bedste fald usikre.

Det har stor betydning for konklusionerne, hvilken metode, forskerne har benyttet.

Nogle undersøger ting på mus eller måske blot på enkelte personer, mens andre kigger på data fra hele befolkninger eller de sammenligner måske data fra en hel masse forskellige undersøgelser.

Selvom alle typer forskning kan være lige godt udført, så er vægten af resultaterne større, jo længere oppe i dette evidenshieraki, forskningen ligger. 

Jo længere oppe i hierakiet – desto mere kan vi basere behandlinger, politik og livsstilsvalg på forskningen.

H-index er et mål for, hvor meget en forsker fylder i det videnskabelige landskab.

H-index er antallet af gange, forskeren har udgivet videnskab i f.eks. et tidsskrift, parret med antal gange hvert stykke videnskab er blevet refereret af andre forskere.

Kun de mest refererede – citerede – stykker videnskab tæller med for hver forsker. Jo mere forskning, du har udgivet, des større vil chancen være for at have et højt h-index.

Urutinerede forskere med lavt h-index kan dog sagtens lave solid forskning. Derfor vægtes h-indexet mindre end de øvrige parametre i Evidensbarometeret.

Der er ingen særlige bemærkninger til dette studie.

Man kan i høj grad stole på konklusionerne i dette studie

Læs mere

Danmark er blevet bedre til at behandle kræft. Det gælder for alle kræfttyper i et nyt stort studie, der viser, at flere mennesker overlever kræft i Danmark.

Studiet indeholder data fra hele 3,9 millioner kræftpatienter fra syv forskellige højindkomstlande og sammenligner overlevelsen blandt kræftramte i Danmark, Australien, Canada, Irland, New Zealand, Norge og Storbritannien.

Danmark har blandt andet haft den største fremgang blandt patienter med tarmkræft, der er gået fra, at 49,1 procent i 1995 levede fem år efter diagnosen, til at det i 2014 gælder 65,7 procent.

Men studiet viser også, at Danmark stadig er bagerst, når det gælder spiserørskræft. Her overlever blot 14,7 procent deres kræftdiagnose. Til sammenligning overlever 23,5 procent spiserørskræft i Australien.

»Nogle kræftformer påvirkes mere af livsstil end andre. Vi har for eksempel en høj andel af borgere, der ryger i Danmark, og rygning er den største enkeltstående risikofaktor for mange kræftformer og rygning er også en stor riskofaktor for spiserørskræft,« siger Linda Aagaard Thomsen.

Hun er områdechef i Forskningsafdelingen hos Kræftens Bekæmpelse, der har været med til at lave studiet, som netop er udkommet i det videnskabelige tidsskrift The Lancet Oncology.

Sociale forskelle har betydning for overlevelsen

Ifølge Linda Aagaard Thomsen kan social ulighed, være noget af forklaringen på at kræftoverlevelsen i Danmark stadig ikke ligger på linje med de øvrige lande i studiet.

»Alkohol og rygning er risikofaktorer for spiserørskræft, og derudover ved vi, at der er en vis ulighed i, hvor hurtigt man bliver udredt og kommer i behandling, som kan have betydning for overlevelsen,« siger hun.

Hun tilføjer desuden, at det nye studie kigger på tal for overlevelsen fem år efter diagnose, hvoraf de seneste tal i undersøgelsen er fra 2014.

»Selvom færre ryger i dag end tidligere, så kan der være et efterslæb, hvor personer, der har røget, men er stoppet, stadig får en kræftdiagnose,« sig Linda Aagaard Thomsen.

LÆS OGSÅ: Professor: Motion kan både forebygge og bremse flere kræftformer

Kræft er den største dræber

Andre studier udgivet i The Lancet viste for nylig, at kræft nu har overhalet hjertekarsygdomme som den største dødsårsag i rige lande.

I Danmark er kræft den suværent største dræber. 30,1 procent af alle dødsfald herhjemme skyldes kræft, viser Dødsårsagsregisteret 2017.

Danmark har indhentet det tabte

Selvom overlevelsen stadig er lav for patienter med spiserørskræft, er der i Danmark sket store fremskridt inden for overlevelsen af alle de undersøgte kræfttyper.

Størst er fremgangen inden for overlevelse af tarmkræft, der er steget fra 49,1 procent til 65,7 procent.

»Vi har i Danmark haltet lidt bagefter, så vi er rykket fra at være bagud, hvor vi nu er på niveau med nogle af bedste lande i verden,« siger Gerda Engholm, der er seniorstatistiker ved Kræftens Bekæmpelse samt medforfatter på det nye studie. 

Professor John Brodersen fra Københavns Universitet mener dog ikke, at overlevelses-rater kan bruges til at sammenligne kvaliteten af forskellige landes kræftbehandling. Læs mere om hans kritik af metoden i boksen under artiklen.

Men selv hvis tallene ikke kan sammenlignes på tværs af grænser, står det klart, at Danmark har forbedret sig.

Og der er mange grunde til, at flere danskere nu overlever kræft, fortæller Lene Hjerrild Iversen, der er professor på afdelingen for Mave- og tarmkirurgi på Institut for Klinisk Medicin ved Aarhus Universitet.

»Kirurgien er blevet mere optimeret. Den er blevet samlet på steder, hvor mange fagligheder er involveret, så kirurger, anæstesilæger, radiologer, patologer og onkologer kan arbejde sammen. Der er også kommet mere skånsom kirurgi såsom kikkertkirurgi til,« siger hun.

At Danmark er kommet godt med i kræftbehandlingen understreger Linda Aagaard Thomsen også.

»Der er gjort kæmpe fremskridt indenfor de sidste 10 år. Der er sket en stor indsats med kræftpakker, der definerer, hvor hurtigt man skal komme i behandling, og der er kommet et større udvalg af behandlinger,« siger Linda Aagaard Thomsen, der er områdechef for Forskningsafdelingen hos Kræftens Bekæmpelse og programleder for den danske indsats i International Cancer Benchmarking Partnership.

LÆS OGSÅ: Kræftbehandling er blevet meget bedre

Nyt studie bekræfter tidligere tal

I det nye studie finder forskerne i Danmark en fremgang i overlevelse fem år efter diagnosen indenfor:

  • Spiserørskræft på 9,6 procentpoint (fra 5,1 mellem 1995-1999 til 14,7 procent i 2010-2014)
  • Mavekræft på 8,6 procentpoint (fra 14 procent til 22,6 procent)
  • Tyktarmskræft på 16,6 procentpoint (fra 49,1 procent til 65,7 procent)
  • Endetarmskræft på 21 procentpoint (fra 48,1 procent til 69,1 procent)
  • Kræft i bugspytkirtlen på 6,4 procentpoint ( fra 3,2 procent 9,6 procent)
  • Lungekræft på 10,7 procentpoint (fra 8,2 til 18,9 procent)
  • Kræft i æggestokkene 10,1 procentpoint (fra 32 til 42,1 procent)

Hvis du kan nikke genkendende til tallene i det nye studie, så er det med god grund. I januar 2018 udkom nemlig et tidligere studie i The Lancet, som indeholdt nogle af de samme tal, og dem skrev vi også om på Videnskab.dk.

Studiet fra 2018 viste også en fremgang i overlevelsen hos danske patienter med alle kræftformer mellem år 2000-2004 og 2010-2014, men det nye studie er med til at bekræfte tallene og er muligvis også en smule mere nøjagtige, fortæller Gerda Engholm.

»Tallene for 2010-2014 er fremskrivninger, da vi ikke kan følge patienterne for død længere end til udgangen af 2015 . Det vil sige, at man regner med den udvikling, de viser. I det nye studie indgår lidt flere nye tilfælde, og dermed er den lidt mere præcis,« siger Gerda Engholm.

Lene Hjerrild Iversen, der er professor og mave-tarm-kirurg på Aarhus Universitet tilføjer desuden, at hun regner med endnu højere overlevelsesrater i fremtiden.

»Tallene her slutter jo i 2014, og der er allerede sket meget siden med kirurgien, så jeg forventer helt klart, at overlevelsesraten er bedre i dag, og at vi vil komme til at se det i kommende tal,« siger hun.

LÆS OGSÅ: Forskere: Vi finder aldrig en kur mod kræft

Forsker: Vi arbejder på at finde ud af, hvad forskellene skyldes

Danmark er altså kommet godt med i kræftbehandlingen, når vi sammenligner os med andre højindkomstlande. Men der er stadig forskelle.

For eksempel er Australien foran Danmark, når det gælder mavekræft, spiserørskræft, lungekræft og kræft i æggestokkene.

Men forskerne bag studiet fortæller også, at de har flere studier undervejs, som undersøger, hvad forskellene kan skyldes. 

»Vi ser i øjeblikket på, om vi kan udnytte informationen om, hvilket stadie kræften opdages i, og om vi kan lære noget af de andre lande. Det kan vi forhåbentlig, men det tager tid,« siger Gerda Engholm.

LÆS OGSÅ: Tyktarmskræft rammer flere unge i rige lande: Stigningen er værst i Danmark

LÆS OGSÅ: Indledende forsøg: Blodprøve kan afsløre tilbagefald af tarmkræft

Professor: Man kan ikke sammenligne overlevelsesrater mellem lande

John Brodersen, der er professor ved Forskningsenheden for Almen Praksis og Afdeling for Almen Medicin på Københavns Universitet og Region Sjælland, er dog ikke så begejstret for de nye resultater. Man kan nemlig ikke bruge overlevelsesrater til at sammenligne, hvor god behandlingen er i forskellige lande, fortæller han.

»Forskellige lande har forskellige screeningsprogrammer og sundhedsstrukturer. Og når man sammenligner overlevelsesrater på tværs af dem, så tilfører man bare støj, som ikke siger noget om, hvorvidt vi gør noget godt eller skidt,« siger han.
John Brodersen forklarer, at det skyldes et såkaldt bias, en systematisk fejl, som introduceres, når overlevelsesrater udregnes

»Hvis jeg for eksempel finder nogle afvigelser hos dig, før du egentlig får symptomer, så kan det være, du får en diagnose, men dør samme tid, som du ellers ville have gjort, så stiger din overlevelse, blot fordi jeg opdagede afvigelserne hos dig, men du har faktisk ikke levet længere,« forklarer han og tilføjer:

»Jo flere mennesker, jeg undersøger, des flere afvigelser vil jeg finde, og jo større vil den systematiske fejl være.«

Hvordan skal man så sammenligne, hvor godt forskellige landes kræftbehandling klarer sig?

»Det skal man gøre ved at sammenligne dødelighed. Dødelighed er ikke det samme som overlevelsesrater. Dødelighed er baseret på antallet af personer, der er døde af kræft, og ikke hvor mange, der har fået diagnosticeret kræft og lever videre.«

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om Evidensbarometeret, som Videnskab.dk lige har lanceret.