ADHD er den hyppigste børnepsykiatriske lidelse i Danmark. Ca. 3,6 procent af alle børn i Danmark har diagnosen. Hvor i landet man bor, er imidlertid langt fra ligegyldigt i forhold til information om ADHD.
\ Historien kort
- Nogle regioner har masser af information om behandlingstilbud til børn og unge med ADHD, mens andre næsten ingen har.
- Den mangelfulde information i eksempelvis Region Syddanmark og Region Nordjylland er et stort problem for de berørte børn og forældre.
- Regionerne bør lære af hinanden, således at hvilken region du bor i, ikke har betydning for den information og behandling, du kan få adgang til.
I Region Hovedstaden kan man nemt finde information om regionens behandlingstilbud til børn og unge med ADHD. Der er både tilgængelige informationer om rådgivning, psyko-edukation, medicin mv.
I Region Syddanmark forholder det sig markant anderledes. Her er der stort set ingen information om regionens behandlingstilbud. I det hele taget er der store forskelle regionerne imellem.
Det viser en nylig gennemført dokumentanalyse, hvor vi har set nærmere på alle de ADHD-dokumenter, regionerne har gjort tilgængelige for offentligheden.
Vi skal understrege, at der ikke nødvendigvis er et 1:1 forhold mellem den behandling, der tilbydes, og de behandlinger, de beskriver på deres hjemmesider. Men når der ikke er information om en given behandling, er det alt andet lige svært for borgeren at finde frem til det som en mulighed.
Borgerne efterlades uden information
Forskellene er et stort problem for de berørte forældre, hvis børn har ADHD. Lidelsen menes at være tre gange hyppigere blandt drenge end blandt piger, men måske er der flere piger, da de kan være overset i udredningen af ADHD.
Bliver dit barn diagnosticeret med ADHD, er det næste skridt typisk, at du sætter dig ned og undersøger, hvilke muligheder der er for behandling af netop dit barn.
Det gør de fleste på nettet. Men borgerne i landets regioner er altså hjulpet vidt forskelligt, fordi nogle regioner har masser af information om deres behandlingstilbud, mens andre har yderst begrænset information.
Når borgernes ADHD-forståelse og forberedelse til mødet med systemet ofte stammer fra regionernes og sygehusenes internetbaserede PDF-dokumenter, leder det naturligt til spørgsmålet: Er beskrivelsen af behandlingstilbud til børn og unge med ADHD i alle fem regioner tilstrækkelige?
Det korte svar er nej.
\ Læs mere
Ingen ADHD-information i Region Syddanmark
Region Syddanmark har ingen beskrevne tilbud. Region Nordjylland har ikke et dokument om psyko-edukation, men de har en pjece med praktiske informationer, hvor den eneste form for behandling de nævner er psyko-edukation, som kan forstås som uddannelse i forhold til lidelsen, en slags hjælp-til-selvhjælp.
De øvrige tre regioner har en bred vifte af dokumenter, der beskriver en større række af behandlingstilbud. Det er til gengæld kun Region Midtjylland, der beskriver, at der findes et tilbud om psykoterapi, se tabellen nedenfor.
Som tabellen viser, er der markante forskelle på de beskrevne behandlingstilbud. Region Midtjylland er den eneste region, der tilbyder terapi. Region Hovedstaden er den eneste, der tilbyder rådgivning.
Region Syddanmark har ingen information om behandlingstilbud. Region Midtjylland og Region Hovedstaden har de mest indholdsrige dokumenter med beskrivelser af behandlingen. Derimod har Region Sjælland, Region Syddanmark og Region Nordjylland ingen egentlig tilgængelig information om, hvad behandlingen indebærer.
Region Midtjylland: Det gode eksempel
Sammenfattende kan det konkluderes, at to af regionerne har en lang række gode beskrivelser af behandlingstilbud til børn og unge med ADHD. Hos Region Nordjylland og Syddanmark er der til gengæld et meget stort potentiale til forbedringer.
I den forbindelse kan et af de gode eksempler understreges: Dokumenter fra ADHD-klinikken i Region Midtjylland fremtræder med en markant autenticitet. Det er underskrevne dokumenter, hvor forfatterens navn og ekspertise tydeliggøres, ligesom der er en bred vifte af beskrivelser (se selv efter her).
Hvor meget information bør borgerne kunne forvente?
Rådgiver regionerne borgerne i tilstrækkelig grad? Og hvor meget information kan man som borger forvente at finde på regionernes hjemmeside om ADHD?
Vi har at gøre med den hyppigste børnepsykiatriske diagnose. På Region Syddanmarks hjemmeside findes blot ét enkelt oversigtsdokument, der meget kortfattet beskriver ADHD og en henvisning eksternt til ADHD foreningens hjemmeside. Det er ikke imponerende!
Burde borgerne ikke som minimum kunne forvente information om:
- hvilke behandlingstilbud udbyder regionerne?
- hvad indebærer disse behandlingstilbud?
I dag er det kun Region Hovedstaden og Region Midtjylland, som opfylder denne målsætning. Burde de andre regioner ikke følge trop?
Tilfældigheden er ikke fair overfor borgerne
Denne undersøgelse afdækker, at informationerne til borgerne om behandlingstilbud til børn og unge med ADHD er meget forskellige de fem regioner imellem. Kan man indvende, at vi sammenligner pærer og appelsiner? Nej.
Alle dokumenterne er til at finde (se kildelisten) og enhver borger, politiker eller forsker kan selv se efter. Endvidere er alle analyserede dokumenter af nyere dato (fra 2014 og frem) og findes frit tilgængeligt på regionernes hjemmesider under beskrivelsen af behandlingstilbud for børn og unge med ADHD.
Undersøgelsens resultater viser, at der er meget stor forskel på kvaliteten af information om ADHD hos børn og unge, alt efter hvilken region borgeren og de berørte børn og unge nu engang har bosat sig i.
Analysen kan som nævnt ikke sige noget om, hvilken behandling de knap så meddelsomme regioner rent faktisk tilbyder. Men uden information ved borgeren ikke, at en given behandling eksisterer.
Såvel behandlingstilbud som informationsniveauet er derfor stærkt afhængig af, hvilken region man tilfældigvis bor i. Kan børn, unge og forældre være tjent med det? Kan det danske sundhedssystem?
Svaret er naturligvis nej. Det drejer sig trods alt om den mest hyppige børnepsykiatriske diagnose i Danmark.
De regioner, der p.t. sakker agterud, bør derfor lade sig inspirere af ’best practice’, som ses hos Region Hovedstaden og Region Midtjylland. Men selv de bedste kan formentlig gøre det bedre. Ifølge de tilgængelige dokumenter tilbyder Region Hovedstaden ikke terapi, mens Region Midtjylland ikke tilbyder rådgivning.
Potentialet for at forbedre informationsniveauet og behandlingstilbuddene er derfor tilstede i alle regioner – og for flere af regionerne er der meget store muligheder for forbedringer.
Interesserede i yderligere resultater fra undersøgelsen kan henvende sig til Ole Michael Spaten her.
\ Kilder
- Ole Michael Spatens profil (AAU)
- ’Information om ADHD hos børn og unge’, Region Hovedstaden
- ’ADHD hos børn og unge’, Region Sjælland
- ’ADHD-centret’, Region Syddanmark
- ’Team for ADHD og adfærdsforstyrrelser’, Region Syddanmark
- ’Hvad er ADHD’, Region Syddanmark
- ’Information om ADHD hos børn og unge: Lidelsen, behandling og forebyggelse’, Region Midtjylland
- ’Information om medicin mod ADHD til børn og unge’, Region Midtjylland
- ’Velkommen til Ambulatorium for ADHD’, Region Nordjylland
- Børn og unges mentale helbred – forekomst af psykiske symptomer og lidelser og mulige forebyggelsesindsatser (2014), Due et al.
- Tidligere skriv fra Ole Michael Spaten på ForskerZonen
\ Antallet af unge med ADHD stiger hurtigst i Region Sjælland
Analysen afslører også, at der er sket en markant stigning i antal børn og unge med ADHD i regionerne. Fire af regionerne – Hovedstaden, Syddanmark, Midtjylland og Nordjylland – er alle procentuelt steget ca. lige meget fra 2005 til 2011.
Antallet af børn og unge med ADHD, der er set ambulant – dvs. hvor man ikke er indlagt, men bliver tilset af egen læge eller i et ambulatorium – er ca. tredoblet i alle fire regioner i perioden.
I Region Sjælland er antallet til gengæld mere end femdoblet. Hvad ligger bag disse markante forskelle? Er der bare flere med ADHD, der bosætter sig i Region Sjælland? Eller er der en større bevidsthed omkring ADHD i nogle regioner frem for andre? Det kan analysen ikke svare på.
Den markante stigning i samtlige regioner antyder i det mindste, at der over hele landet er kommet et større fokus på ADHD. Ellers ville vi ikke se en tredobling eller mere på blot seks år.
Fagfolk er imidlertid ikke enige om, hvad denne stigning skyldes: Er der en ’passende’ diagnosticering af ADHD, eller er der måske i stedet tale om overdiagnosticering? Et kritisk blik på den såkaldte diagnosekultur findes for eksempel hos vores kollega Svend Brinkmann (nr. 27, s. 7)