Svup! Kikkerten, som mest af alt ligner tyk gummiledning med lys i enden, smutter ind i hullet og begynder sin forhindringsfyldte vej op gennem tarmen.
Det går da glat. Hvor svært kan det egentlig være for en uddannet læge, tænker den fuldstændigt uerfarne journalist, som skal lave sin første kikkertundersøgelse på en tarmdukke.
Men en kikkertundersøgelse af tyktarmen, kan være en smertefuld affære, hvis lægen sjusker og kommer til at mase kameraet igennem tarmen. Fra marts i år kan alle danskere over 50 år indsende en afføringsprøve, og på baggrund af den få tilbudt en potentielt ret smertefuld og ikke helt ufarlig kikkertundersøgelse hvert andet år.
Derfor er man på en række hospitaler ved at teste en ny metode til at evaluere lægernes scanningsevner.
Man følger via et it-program kikkertens vej gennem tarmen og registrerer både tidsforbruget, og om lægen rammer tarmsiden. På den måde kan lægerne blive bedre til at lave undersøgelserne, så patienterne får den mindst smertefulde behandling.
»Hvis spidsen af kikkerten ikke bevæger sig, men læger maser på, dannes der smertefulde slynger på skopet inden i patienten. Det er blandt andet det, man håber at undgå i højere grad, når lægerne kan evalueres sort på hvidt,« forklarer civilingeniør, Morten Bo Søndergaard Svendsen, som er en af idémændene bag det nye system.
Læger får point
Kikkerten har sat sig fast. Den er nået til første store forhindring, venstresvinget, på sin vej gennem øvetarmen, og nu sidder den ubehjælpelig fast. Videnskab.dk’s udsendte forsøger først forsigtigt at lirke den fremad. Uden held. Lidt tilbage. Heller ingen effekt.
\ Fakta
Teknologien er udviklet i et samarbejde mellem civilingeniør Morten Bo Søndergaard Svendsen, læger på Center for Klinisk Uddannelse, Rigshospitalet samt medicovirksomheden Simonsen og Weel. I første omgang var det bare meningen, at systemet skulle bruges til at evaluere kommende læger. Men man udvidede det til også at omfatte uddannede læger. Ind til videre har 30 uddannede læger fra Rigshospitalet været gennem evalueringen, og resultatet var klart. Der er markant forskel på eksperter, som laver mange kikkertundersøgelser og ikke-eksperter. Systemet bliver desuden testet på Hvidovre og Herlev Hospital.
Til sidst må der bare mases på for at komme igennem undersøgelsen.
Heldigvis tilhører tarmen en af de dukker, som kommende koloskopister (læger, der udfører kikkertundersøgelser red.) øver sig på, før han/hun er dygtig nok til at scanne levende mennesker.
»Inde på Center for Klinisk Uddannelse (CEKU på Rigshospitalet) ville de gerne have en objektiv vurderingsmekanisme af de læger, som er under uddannelse til speciallæge. Før stod der en læge ved siden af og holdt øje og evaluerede under en undersøgelse. Men det er måske ikke så objektivt, og det giver heller ikke mulighed for at holde øje med den enkelte læges udviklingsniveau,« fortæller Morten Bo Søndergaard Svendsen.
Derfor udviklede han sammen med sin far, som er overlæge på Rigshospitalet, idéen om evalueringssystemet.
I spidsen af kikkerten sidder der en lille chip og via en modtager, som står i lokalet, registreres det, hvor kikkerten kører i tarmen.
Et stykke software, som er tilføjet til den computer, der følger kameraet, viser, hvor man har lavet fejl eller været lang tid om at komme igennem tarmen. Der dannes simpelthen en tegning med prikker, og jo tættere de sidder, jo sværere har man haft ved at komme igennem det område.
Samtidig udregnes en score, som viser, hvor god lægen er til at udføre en koloskopi.
Større patientsikkerhed
Louise Preisler er speciallæge i kirurgi på kirurgisk gastroenterologisk afdeling på Rigshospitalet. Lige nu er hun igang med ph.d. studier på Center for Klinisk Uddannelse, hvor hun studerer den nye evalueringsmekanisme. Hun har flere gange ført kikkerten ved en undersøgelse af tyktarmen.
»Jeg undersøger, om det her system kan gøre lægerne mere klar til at scanne levende mennesker. Tidligere har evaluering af den tekniske del af undersøgelsen været afhængigt af, at en supervisor står ved siden af og holder øje,« fortæller hun.
Fordi systemet er lavet, så det udregner en score for den enkelte læge, er det en rigtig god indikator for, hvornår lægen er klar til at udføre en rigtig kikkertundersøgelse. Har du ikke point nok, kommer du simpelthen ikke i nærheden af en patients anus.
Ifølge Louise Preisler giver det både større sikkerhed for patienterne og i sidste ende bedre uddannede læger.
»Vi vil kunne analysere på de kommende koloskopisters læringskurve og optimere den. Efter en undersøgelse kan man sammen med en supervisor, en mere erfaren koloskopist, se på kortet over tarmen og evaluere. Hvis kikkerten for eksempel har siddet fast et sted, kan man få gode råd til, hvordan man kunne have fået den bedre igennem tarmen,« påpeger hun.
Svær tarm, vælg en ekspert
Ud over at lægerne bliver vurderet og evalueret, når de laver kikkertundersøgelserne, kan man også få et overblik over sværhedsgraden af den enkelte patients tarm.
»Hvis en patient har haft dårlig score flere gange, så skal man måske sætte en meget dygtig læge på ved næste scanning,« påpeger Morten Bo Søndergaard Svendsen.
De dygtigste læger har typisk en score på over 1000 point. 118,47 point var dog alt, hvad denne journalist kunne præstere på den relativt nemme øvetarm fra Center for Klinisk Uddannelse. Så der ligger ikke umiddelbart potentiale for tarmscreening gemt på Videnskab.dk’s redaktion.
\ Flere hospitaler tester systemet
På Gastroenhederne på Hvidovre og Herlev Hospital er systemet netop nu også ved at blive testet. Både kommende og færdiguddannede speciallæger evalueres.
Lene Brink er uddannelsesansvarlig overlæge på Herlev Hospitals Gastroenhed. Hun er en af de læger, som hver dag fra 8-16 står og udfører kikkertundersøgelserne. Og med det nye evalueringssystem bliver hun også målt hver eneste dag.
Ifølge hende har lægerne taget fint imod det nye system.
»Nogen har lige luftet, at de følte sig overvåget, men når de fik idéen forklaret, havde de det egentlig okay med det,« fortæller hun.
Hun vurderer oven i købet, at pointsystemet måske kan anspore nogen til at dygtiggøre sig.
»På langt sigt kan man måske bruge det som ekstra hjælpemiddel til at vurdere læger, som er under uddannelse til at sige, at man nu er klar til at udføre undersøgelser selvstændigt. Og fordi du kan se dine point, vil det måske få folk til at ville øve sig lidt mere for at få en bedre score,« påpeger hun.
