Kendt hormon – nye muligheder i kampen mod ufrivillig barnløshed

»Jeg kan da stadig nå at få børn, kan jeg ikke?.«

Det spørgsmål stiller mange kvinder i dag sig selv, hvor karriere, uddannelse og andre sociale normer har gjort, at vi bliver ved med at udskyde 'projekt baby'.

Flere og flere henvender sig til fertilitetsklinikkerne for at få et svar på spørgsmål som: Kan jeg stadig nå at få børn? Og, kan jeg vente lidt endnu eller har jeg travlt?

I dag forsøger behandlere og forskere at besvare disse spørgsmål ved at måle den totale mængde af hormonet AMH i kvindens blod.

AMH (Anti-Müllersk hormon) dannes i folliklerne (æg-blærerne) hos kvinder og AMH koncentrationen bruges til at vurdere kvindens æg-reserve, fordi der er direkte sammenhæng med antallet af voksende follikler i æggestokkene og koncentrationen af AMH.

Ufrivillig barnløshed er en massiv udfordring

Sidste år blev knap 5000 børn svarende til 8% af alle fødte børn i Danmark undfanget efter assisteret reproduktion på en dansk fertilitetsklinik, siger tal fra Dansk Fertilitetsselskab.

Trods indsatsen fra fertilitetsklinikkerne er ufrivillig barnløshed en massiv udfordring, både for den barnløse, og for samfundet, da fødselsraten per kvinde kun er 1,69. Det betyder altså at danske kvinder i gennemsnit får 1,69 barn og vi derfor langtfra er i stand til at reproducere os selv.

Nogen vil måske fristes til at tænke: »At det gør da ikke så meget, globalt set er vi jo vældigt overbefolkede, så skal vi ikke bare være glade for, at vi ikke bliver for mange her i Danmark.«

Men desværre kan regnestykket ikke løses sådan.

Det er et alvorligt samfundsmæssigt problem

Udfordringen med overbefolkning skal løses der hvor befolkningstilvæksten er høj og fattigdommen stor – ikke ved at vi undlader at få børn. I en tid hvor vi bliver ældre og ældre og hvor der fødes færre børn, jo flere ældre bliver der naturligvis for de yngre at forsørge – det er et alvorligt samfundsmæssigt problem.

Tallene er i samme størrelsesorden som de foregående år og vidner om, at forskning på området er af højeste relevans, da behovet for fertilitetsbehandling fortsat er stort.

Derfor forsøger forskere på Rigshospitalet at optimere de diagnostiske metoder der i dag er til rådighed, for at kunne give et mere nuanceret skøn af kvinders fertilitet og chancer for at få et barn når de kommer til fertilitetsklinikkerne.

Nuanceret fertilitetsvurdering

Vores forskergruppe fra Reproduktionsbiologisk Laboratorium på Rigshospitalet har i et nyt studie fundet en måde til at måle meget mere nuanceret på hormonet AMH. I dag er det kun muligt at måle, hvor stor en koncentration af AMH, en kvinde har – men ikke hvor meget af AMH, der er aktivt- eller inaktivt.

Det betyder at vi tidligere ikke har kunnet skelne mellem aktivt AMH, der er funktionelt, og inaktivt AMH der i denne form ikke har nogen kendt biologisk funktion, hvilket vi kan nu.

Den nye raffinerede metode har vi fundet ud af vha. helt nye specifikke antistoffer, der specifikt kan måle koncentration af aktivt AMH og inaktivt AMH hver for sig. Den nye nuancerede metode giver et klarere billede af hormonets faktiske aktivitet.

Vi forventer, at den nye nuancerede måde til at måle AMH på vil kunne give en mere præcis vurdering af kvindens æg-reserve og dermed en bedre vurdering af kvinders fertilitet.

Diagnostiske muligheder

Vi forventer, at den nuancerede metode i fremtiden vil kunne bruges i diagnostiske sammenhænge.

Man kunne forestille sig, at forholdet mellem aktivt- og inaktivt AMH kunne være af betydning for eksempelvis diagnosticeringen af PCOS, der er en af de hyppigste lidelser i underlivet blandt kvinder i den fødedygtige alder. PCOS er en hormonel ubalance, der kan lede til infertilitet og kvinder med PCOS har netop at forhøjet AMH niveau.

Derfor er det nærliggende at forestille sig at den nye raffinerede metode kan blive et vigtigt redskab til diagnosticeringen af kvinder med PCOS.

AMH – måske mere end bare et hormon

Resultater fra samme studie finder, at der er forskel i forekomsten af aktive- og inaktive former af AMH mellem kønnene. Fostre er, i det tidlige fosterliv, udstyret både med et mandligt og et kvindeligt kønsanlæg. Hvis fosteret genetisk har et X og et Y kromosom degenererer det kvindelige kønsanlæg og fosteret udvikles som dreng.

Hvis fosteret har to X kromosomer degenererer det mandlige kønsanlæg og fosteret udvikles som pige. AMH findes i drengefostre, hvor det sørger for at det kvindelige kønsanlæg degenererer. Og som beskrevet her produceres AMH også i kvinders follikler. Altså produceres AMH i kønsgangene i drengefostre og i kvinders follikler – men funktionen er forskellig.

Vi finder AMH former hos kvinder, som viser sig slet ikke at være til stede hos drengene – det er hel ny viden! Vi har også fundet en AMH form, der udelukkende kommer til udtryk i cellekernerne i folliklerne, hvilket kan tyde på at hormonet også kan fungere som transskriptionsfaktor, der sørger for at gener kommer til udtryk.

Vi har virkelig fået øjnene op for, at der er mange ting omkring AMH og dets detaljerede funktion, vi slet ikke kender til, og som vi skal arbejde videre med, da det højest tænkeligt kunne have klinisk relevans.

Studiet er publiceret i maj 2015 i det internationalt annerkendte tidskrift 'Molecular Human Reproduction' under titlen: 'Proteolytic processing of anti-Müllerian hormone differs between human fetal testes and adult ovaries' og kan findes her.

Projektet er støttet af Rigshospitalets Forskningspuljer og Novo Nordisk Fonden. Både de støttende fonde og forskerne på projektet er uvildige og har ikke haft nogen interessekonflikter. Artiklen er kåret af Molecular Human Reproduction til at være månedens mest interessante og vigtige artikel i juli.