Kan type 2-diabetes kureres med kostændringer?

Mange har nok set artiklerne i aviser eller ugeblade: En smilende eks-diabetiker bag en kæmpetallerken fuld af kød, sovs og grøntsager.

Efter at patienten har skåret det meste af kartoflerne, pastaen og brødet væk, så er alt blevet bedre: Blodsukkeret er lavere og mere stabilt, og han har til og med kunnet stoppe med insulinbehandling.

Samtidig holder norske sundhedsmyndigheder fast på anbefalinger om en diabeteskost med lidt fedt og et relativt højt indtag af kulhydrater (45-60 procent).

Nogle afskriver succesfortællingerne som mediehysteri eller højst en positiv bivirkning af, at patienterne er gået ned i vægt.

Men er dette bare et mediedrevet glimt af kulhydratfattig feber?

Der findes også anerkendte fagfolk, som stiller spørgsmål ved det officielle syn på diabeteskost, og forskning som antyder, at en kulhydratfattig kost kan give gode resultater.

Cellerne kan ikke optage sukker

Ideen om at behandle patienter med type 2-diabetes med en kulhydratreduceret kost udspringer fra en teoretisk forståelse af sygdommen i sig selv.

Type 2-diabetes er en tilstand, hvor kroppen får problemer med at håndtere sukkeret glukose.

Når vi spiser mad som indeholder kulhydrater, nedbrydes disse stoffer til glukose, som optages gennem blodet.

Så udskiller kroppen hormonet insulin, som åbner cellerne i kroppen op, så de kan tage glukosen til sig.

Men hos mennesker, som udvikler type 2-diabetes, bliver cellerne gradvist mindre følsomme over for insulin – de udvikler insulinresistens. Kroppen prøver at kompensere ved at lave stadig mere insulin, men til sidste kan den ikke holde trit.

Cellerne forbliver lukkede og sultne, mens blodet indeholder alt for høje niveauer af glukose. Det er dette, som kaldes type 2-diabetes (Se mere i faktaboksen).

5 gange risiko for hjertekarsygdomme

Sygdommen er forbundet med en hel bunke komplikationer – sundhedsproblemer som i høj grad er forårsaget af det dårligt kontrollerede blodsukker. Over tid kan patienten få skader på blodårer, nerver og indre organer.

Et af de største problemer er, at diabetikere har op til fem gange så høj risiko for hjertekarsygdomme, sammenlignet med resten af befolkningen. Meget af grunden til dette er skader som følger af for højt blodsukker, skriver britiske sundhedsmyndigheder.

Derfor er der stor enighed om, at det er vigtigt at få kontrol over blodsukkerniveauerne. Men så er det også slut med enigheden.

Det er nemlig på dette punkt, at nogle trækker følgende slutning: Hvis vi kontrollerer blodsukkeret ved at skære kulhydrater ud af kosten, vil problemerne mere eller mindre forsvinde.

Ingen symptomer uden kulhydrater

Siden det netop er kulhydraterne i maden, som giver en stigning i blodsukkeret, kan man reducere denne stigning dramatisk ved at fortære færre kulhydrater i hvert måltid, mener Birger Svihus, professor i ernæring ved Universitetet for Miljø- og Biovidenskab i Norge.

»Symptomerne på type 2-diabetes kan fjernes ved at spise færre kulhydrater. Så undgår du også de skadelige komplikationer ved sygdommen,« siger han.

Han mener, at de gældende råd til folk med diabetes er mere til skade end til gavn.

»Det at anbefale folk at fortsætte med en kost, hvor 50 til 60 procent af energien kommer fra kulhydrater, mens man kompenserer ved at tage insulin, er en af vores største sundhedspolitiske skandaler. Det er en kæmpe fejltagelse,« siger Birger Svihus.

Fejl i håndtering af glukose

Arne T. Høstmark, professor emeritus ved Afdeling for Samfundsmedicin ved Universitet i Oslo, vil ikke gå så langt. Men han er enig i princippet:

»Mange, måske alle, med diabetes 2 vil nok kunne få det bedre, hvis de begrænser mængden af kulhydrater i hvert måltid og er opmærksomme på at spise langsomme kulhydrater,« siger han.

»Når man skal behandle sygdommen, kan det være klogt at se på, hvordan patienternes stofskifte er skruet sammen.«

»Generelt er de altså godt tilpasset en kost med mange kulhydrater, men hos folk med diabetes er der noget, som er i udu med kroppens håndtering af glukose. En del behandlere har sikkert erfaring med, at en kulhydratreduceret kost kan virke godt.«

Stoppet helt med at tage medicin

En af dem, som har en sådan erfaring, er Ingvild Felling Meyer, læge ved 4M-klinikken i Oslo. Hun mener også, at for højt blodsukker som følge af kulhydratrig kost er det største problem for mennesker med type 2-diabetes.

»De, som ikke taler for dette, har misforstået menneskets fysiologi,« siger hun.

Ingvild Felling Meyer mener, at hun har set rigtig gode resultater, når hendes patienter har reduceret kulhydratindtaget til mellem 50 og 150 gram om dagen.

Hun fortæller, at de er lykkedes med at vende den negative udvikling hos folk, som er på vej til at få diabetes.

»Effekten er slående. Vi har reduceret vægten hos diabetespatienter. Vi har fået dem over på reduceret insulinbehandling, og nogle har kunnet stoppe helt med at tage insulin. Og vi ser bedre værdier på både blodsukker og fedtstoffer i blodet,« siger hun.

Flere etablerede ernæringseksperter mener imidlertid, at det er forkert at fokusere så meget på blodsukkeret.

Tunnelsyn på kompleks biologi

Svein Olav Kolset, professor i ernæringsvidenskab ved Universitetet i Oslo, er ikke enig i, at kulhydratfattig kost er en mirakelkur for folk med diabetes.

»Der er ikke fagligt grundlag for at sige det. Det er vigtigt at få blodsukkeret ned, men det må gøres sammen med vægtreduktion og stigning i fysisk aktivitet. Det er overvægt og insulinresistens, som er det store problem hos mennesker med diabetes 2.«

»Går man ned i vægt eller øger aktivitetsniveauet, får man en øget insulinfølsomhed og derefter bedre blodsukkerregulering.«

Svein Olav Kolset mener, at nogle har set sig blinde på blodsukker, mens problemet i virkeligheden er meget mere sammensat.

»De ser med tunnelsyn på en kompleks biologi. Det at hænge sig ensidigt op på kulhydrater er ganske enkelt useriøst.«

»Et højt indtag af komplekse kulhydrater og et lavt indtag af sukker er et godt grundlag for god sundhed og bakkes op af en meget stor mængde data.«

Andre faktorer spiller også ind

Anne Marie Aas, klinisk ernæringsfysiolog ved Oslo Universitetssygehus Aker, mener også, at der er meget mere end blodsukkeret, der spiller ind på problemerne knyttet til type 2-diabetes.

»Risikoen for hjertekarsygdomme er også i høj grad påvirket af blodtryk og fedtstoffer i blodet.«

Dermed er det ikke godt med en kost med for mange proteiner og mættet fedt.

Anne Marie Aas og Svein Olav Kolset mener, at der er flere grunde til at anbefale relativt mange kulhydrater til folk med diabetes.

Nedskæring af kulhydraterne fører til, at man spiser mere usundt fedt. Oveni indeholder mange madvarer med langsomme kulhydrater også stoffer, som er forbundet med gode effekter på sundheden.

Kornfibre reducerer for eksempel risikoen for hjertekarsygdomme. Og frugt og grøntsager – som næsten kun består af kulhydrater – er forbundet med mange positive sundhedseffekter.

Et tveægget insulin-sværd

Flere ernæringsfysiologer mener altså, at det er en bedre løsning at beholde kulhydraterne, og så hellere regulere blodsukkeret med medicin.

Det bør ikke være noget mål i sig selv at stoppe med at tage insulin, mener ernæringsfysiolog Ingrid Løvold Mostad ved St. Olavs Hospital, som selv har vejledt personer med diabetes i en årrække.

»Nogle ser på insulin som den store, stygge ulv, men det er ikke noget problem at bruge mere insulin ved behov, sådan som raske personer producerer mere insulin, når deres krop har brug for det,« siger hun.

»Insulin er et livgivende hormon, som bygger kroppen op. Øget fysisk aktivitet vil desuden øge følsomheden for insulin.«

Men insulinbehandling er også knyttet til problemer, mener andre.

Mange af patienterne har ofte allerede meget insulin i blodet, fordi kroppen selv prøver at få de insulinresistente celler til at reagere. Når disse personer tager insulinsprøjter oveni, kan niveauerne blive endnu højere.

Ingen entydige svar

Et sådant øget indhold af insulin gør det lettere at tage på. Mere overvægt kan igen bidrage til at cellerne i kroppen bliver endnu mindre følsomme over for insulin, og sådan kan man komme ind i en ond cirkel.

Derudover kan høje insulinniveauer øge blodtrykket, og dermed bidrage til større risiko for hjertekarsygdomme.

Disse problemer vil man undgå med en kulhydratreduceret kost, argumenterer Birger Svihus og Ingvild Felling Meyer. De mener, at en sådan kost heller ikke betyder en mangel på fibre og grøntsager.

Man behøver ikke gå over til et ekstremt lavkulhydrat-regime for at bekæmpe type 2-diabetes, siger de. En kost med 50 til 150 gram kulhydrater om dagen giver plads til omtrent så mange grøntsager, som du orker, og måske et par skiver fuldkornsbrød oveni.

Er det så en grund til at styre udenom en kost med relativt få kulhydrater?

Desværre er det svært at finde entydige svar i forskningen på området.

Ingen konklusioner endnu

Udfordringen er, at der er foretaget få lange studier på virkningen af en moderat lav-kulhydrat-kost for mennesker med diabetes.

Dermed har vi kun lidt sikker viden om, hvordan en sådan kost vil påvirke kroppen over år og årtier.

Flere store opsummeringer af forskning giver ingen klare konklusioner, hverken om få eller mange kulhydrater i diabeteskost.

En grundig gennemgang af studier i den meget prestigefulde Cochrane-database konkluderede for eksempel, at der ikke findes nok højkvalitetsdata til at sige noget om, hvilken kost er den bedste for patienter med type 2-diabetes.

Alligevel findes der nogle videnskabelige belæg for at mene, at diabetikere kan have en fordel i færre kulhydrater i kosten.

Lovende resultater fra kortere studier

Nogle undersøgelser med tidsrum fra nogle måneder til nogle få år antyder, at kost med relativt få kulhydrater giver bedre kontrol over blodsukkeret og mindre insulinresistens, uden at niveauerne af farlige fedtstoffer i blodet stiger.

Flere forskere, blandt andet Svein Olav Kolset fra UiO, mener imidlertid, at disse resultater først og fremmest skyldes de positive virkninger af, at deltagerne går ned i vægt.

Og i nogle af undersøgelserne er det ganske rigtigt umuligt at sige, om forbedringerne skyldes vægtnedgang eller selve kosten. Men andre studier peger mod, at kosten kan give resultater selv uden vægttab.

I en forskningsopsummering fra 2005 konkluderer Surender K. Arora og Samy I. McFarlane, at en kulhydratreduceret kost sandsynligvis giver bedre resultater.

Og i 2010 skrev Kevin J. Acheson, at stadig mere peger mod, at det at reducere kulhydrater og øge umættet fedt og/eller proteiner i kosten kan hjælpe diabetikere til at blive slankere, samtidig med at insulinsensitiviteten og glukosetolerancen stiger.

Derudover mener han, at en sådan kost forbedrer risikofaktorer for hjertekarsygdomme, ofte uafhængigt af om patienten går ned i vægt eller ej.

Og akkurat dette punkt er vigtigt. En af grundene til, at mange har været skeptiske over for kulhydratfattig kost, er nemlig frygten for at mere mættet fedt i kosten forhøjer den allerede høje risiko for hjerteproblemer.

Fedt er måske ikke så farligt

»Hovedgrunden til, at vi har lagt vægt på en lidt-fedtstrategi ved diabetes, er først og fremmest, at vi i vores kosttradition har haft allermest mættet fedt i kosten,« siger Anne Marie Aas ved OUS.

Skulle man have skåret mere i det mættede fedt for at forebygge hjertekarsygdomme, ville det for de fleste nordmænd have betydet at skære i det totale fedtindtag, fordi der hverken har været tradition for eller adgang til madvarer, der er rige på umættet fedt i Norge.

I dag findes der imidlertid mange af den slags varer på markedet. Og megen forskning antyder, at det at bytte nogle af kulhydraterne i kosten ud med umættet fedt snarere forbedrer end forværrer niveauerne af gode og dårlige fedtstoffer i blodet.

Nu, hvor fedtbekymringerne blegner, vokser en kulhydratreduceret kost frem som en fornuftig – ja, måske den bedste – strategi for at behandle type 2-diabetes, skrev Richard D. Feinmann i en opsummeringsartikel i 2008.

Alligevel er mange fortsat uenige. Ikke mindst fordi det er naturligt at antage, at fedt er fedende.

Diabetikere har svært ved at ændre madvaner

Siden netop overvægt og fedme både kan udløse og forværre type 2-diabetes, anbefaler sundhedspersonale i dag at skære fedtet væk fra kosten.

Der findes mange studier som viser, at en lav-kulhydratkost kan give gode slankeresultater på kort sigt, men det er meget mere usikkert, om en sådan kost kan holde vægten nede på sigt.

Derimod findes der meget dokumentation på, at en fedtfattig kost kan hjælpe dig både med at reducere vægten og med at holde den nede, siger Svein Olav Kolset fra UiO.

»Man kan slanke sig på mange måder, men den mest effektive måde er at kombinere en mager kost med meget fysisk aktivitet.«

Problemet er alligevel, at mange diabetikere i praksis er i stand til at ændres kosten og reducere vægten på denne måde.

Kulhydratrig mad er tradition

Svein Olav Kolset mener, at det i mange tilfælde næsten drejer sig om en form for madafhængighed, og det at skifte til og holde fast på en mager og plantebaseret kost kan være meget vanskeligt for mange.

Så kan det måske virke fristende med en kost, som tillader mere fedt og proteiner.

På den anden side kan det nok være lige så svært at holde sig til en kulhydratfattig kost. Mange kernemadvarer i den norske kost indeholder relativt mange kulhydrater, og det kan være både en gastronomisk og en social udfordring at undgå dem.

Dette er faktisk også noget af grunden til, at mange ernæringseksperter anbefaler meget kulhydratrige madvarer, fortæller Anne Marie Aas fra UiO.

»Denne type varer har en stærk plads i vores tradition, og vi skal give råd, som det er muligt at leve efter. Hvis der ikke er meget gode grunde til at udelukke disse varer, giver vi heller ikke råd om det.«

Der er flere løsninger

Birger Svihus fra UMB vil heller ikke benægte, at det kan være svært at leve med få kulhydrater.

»Et reduceret indtaget af kulhydrater væsentligt kræver radikale ændringer i kosten. Det er ikke nødvendigvis realistisk, at alle diabetikere kan klare sådan en omlægning,« siger han.

»Men at sige, at en kulhydratreduceret kost ikke virker, er noget helt andet. Medicinen er mindre effektiv end kostændringer, og folk skal have adgang til den viden,« siger Birger Svihus.

Og med det er vi muligvis i færd med at komme til en slags konklusion: Måske handler dette om individuel tilpasning, i langt højere grad end debatten genspejler?

Måske findes der ikke én løsning for alle diabetikere derude, men flere, måske forskellige, muligheder?

Det var i hvert fald en forsigtig konklusion i en stor gennemgang af forskning i 2010.

Vigtigt at se på, hvad folk kan lide

Anne Marie Aas fra OUS tror også på flere løsninger:

»Der er mange veje til Rom, og vi må prøve at hjælpe den enkelte med at finde den vej, som passer lige til dem,« siger hun, »Du kan sammensætte en sund kost på mange forskellige måder. Men det kræver, at du ved en del om forskellige varer.«

Du kan spise en god, mager og kulhydratrig kost fuld af madvarer med langsomme kulhydrater, fibre og massevis af grøntsager og frugt.

På den anden side kan du også sammensætte en sund lav-kulhydratkost med bunker af grøntsager, nogle få fuldkornsvarer, kød og umættet fedt fra nødder, fisk og planteolier.

»Det er måske vigtigst at finde ud af, hvad folk kan lide at spise, og så sammensætte kosten med det i tankerne,« siger Anne Marie Aas.

Og så minder hun om, at en af de vigtigste pointer ofte bliver glemt i diskussionerne om lidt-fedt eller lidt-kulhydrat:

De fleste med type 2-diabetes skal ganske simpelt spise mindre, uanset hvilken slags kost de sværger til.

© forskning.no Oversættelse: Julie M. Ingemansson