Kan tarmbakterier påvirke spædbørns afføringsmønstre?

En varm sommeraften i 2015 blev jeg far til min ældste datter. En begivenhed som vendte op og ned på mit liv.

Hvad jeg ikke vidste på dette tidspunkt var, at de daglige bleskift senere skulle inspirere til et forskningsprojekt, som nu, snart syv år senere, skal undersøge, om spædbørns tarmbakterier påvirker afføringsmønstrene.

Kort tid efter, at vores datter var kommet til verden på Rigshospitalet i København, oplevede vi, at hun blev meget ked af det og ofte var utrøstelig.

Årsagen var højst sandsynlig hendes fordøjelse. Hendes mave blev oppustet, og afføringerne var uregelmæssige – ofte med 14 dages mellemrum.

Sundhedsplejersker og ’Doktor Google’ kunne berolige os med, at dette var helt normalt. Jeg kunne dog ikke lade være med at undre mig over, hvorfor nogle ammede spædbørn havde afføring mere end fem gange dagligt, mens andre blot havde afføring hver 14. dag.

Afføringsmønstre varierer i barnets første leveår

På dette tidspunkt var jeg i gang med mit ph.d.-studie om tarmbakterier, kost og sundhed.

Jeg kunne derfor ikke – fagligt skadet som man er – lade være med at spørge mig selv, hvad i alverden der foregik i min datters tarm, som forårsagede disse mavesmerter og uregelmæssige afføringer.

Jeg satte mig for at finde ud af, hvad man vidste om sammenhænge mellem spædbørns kost, afføringsmønstre og tarmbakterier.

I min egen søgen efter viden og gennem egen empiri fandt jeg ud af, at spædbørns afføringsmønstre ændrer sig markant det første år af barnets liv:

• Den første måned af barnets liv er det ikke unormalt med mere end fem afføringer per dag
• Når barnet er seks måneder, falder det gradvis til 1-2 afføringer per dag
• Herefter forbliver det typisk på det niveau

Modermælk, modermælkserstatning og den første faste føde

Både afføringens hyppighed og konsistens ændrer sig med børnenes kost.

Hård afføring er mere hyppig hos børn, som får modermælkserstatning, mens hård afføring sjældent forekommer hos børn, som udelukkende ammes.

Hos børn, som udelukkende ammes, er afføringen til gengæld mere hyppig.

Endelig forekommer forbigående forstoppelse også ofte, når børnene introduceres til fast føde og mere varieret mad.

Desuden varierer hyppighed, konsistens og farve af afføringer utrolig meget fra barn til barn.

Hvilken rolle spiller tarmbakterier?

Jeg fandt også ud af, at man ved ret lidt om tarmbakteriernes rolle i forhold til at påvirke disse afføringsmønstre.

Det er på trods af, at flere probiotika-virksomheder naturligvis længe har arbejdet med hypotesen om, at lige netop deres mælkesyrebakterier kan afhjælpe ikke mindst kolik.

Resultaterne er dog ikke entydige.

Men fra især studier i mus ved vi, at både tarmbakterier og bestemte stoffer, som de producerer, kan påvirke tarmenes bevægelser. Det sker blandt andet ved, at bakteriernes stoffer kan regulere tarmcellernes produktion af stoffet serotonin.

Dette signalmolekyle er måske mest kendt for at påvirke vores humør og hjernefunktion, men faktisk vurderes det, at 90 procent af kroppens serotonin produceres i tarmen, hvor det regulerer tarmens bevægelser (peristaltik).

Derfor er der god grund til at tro, at sammenspillet mellem kost og tarmbakterier hos spædbørn kan være relateret til de vekslende afføringsmønstre, kolik, diarré og forstoppelse, som mange forældre stifter bekendtskab med i barnets første år.

\ Læs mere

Dine tarme kan påvirke, hvad du føler

Madens rejsetid er afgørende for bakteriesammensætning

Disse indledende overvejelser og undersøgelser lagde kimen til det forskningsprojekt, som senere blev konkretiseret. Men før det kom så vidt, gjorde vi nogle vigtige opdagelser.

Vi fandt dels ud af, at afføringsmønstre hos voksne, målt ved forskelle i den tid, det tager mad at rejse igennem tarmsystemet, er en nøglefaktor for tarmbakteriernes sammensætning og aktivitet.

Dette er sidenhen blevet bekræftet af andre forskere, og vi ved nu, at forskelle i madens rejsetid er én af de faktorer, som forklarer allermest af tarmbakteriesammensætning hos voksne.

Endelig fandt vi ud af, at vi, ved at måle stoffer i spædbørns afføring over tid, kan identificere stoffer produceret af bakterierne, som kan påvirke børnenes fysiologi.

Disse opdagelser bekræftede, at der er god grund til at undersøge, om spædbørns tarmbakterier danner stoffer, som kan påvirke tarmens bevægelser og dermed bidrage til at forklare de meget varierende afføringsmønstre tidligt i livet.

Påvirker tarmbakterier spædbørns afføringsmønstre?

Derfor var jeg også en meget glad og taknemlig mand, da Danmarks Frie Forskningsfond i november 2020 valgte at støtte mit forskningsprojekt MOTILITY, som netop skal undersøge dette.

Og nu, knap syv år efter, at min datter kom til verden, er vi gået i gang med at lede efter frivillige gravide i Københavns-området, som sammen med deres kommende barn ønsker at hjælpe os med at blive klogere på, hvordan spædbørns tarmbakterier og kost kan have indvirkning på ikke bare afføringsmønstre, men også børnenes sundhed i det hele taget.

Forældrene, som deltager i MOTILITY-projektet, vil blandt andet indsamle prøver fra bleerne og registrere børnenes afføringsmønstre og kost løbende i barnets første leveår.

\ Læs mere

Skal min afføring flyde eller synke til bunds?

Hjælp til diarré, forstoppelse og mavesmerter

Det vil gøre os i stand til at kortlægge tarmbakterierne og deres produktion af små stoffer i afføringsprøverne og sammenholde dette med børnenes afførings- og kostmønstre.

Herved håber vi at identificere de bestemte bakterier og stoffer, som er forbundet med forskellige afføringsmønstre og i laboratoriet undersøge, om disse stoffer potentielt er i stand til at påvirke tarmens bevægelser.

Formålet er at identificere nogle af de grundlæggende måder, hvorpå tarmbakterier kan påvirke afføringsmønstre hos spædbørn.

Denne viden vil på sigt kunne bane vejen for nye måder at forebygge og afhjælpe diarré, forstoppelse og mavesmerter hos spædbørn – til glæde for både børn og deres trætte forældre.

Projektet forventes afsluttet i 2025. Du kan læse mere om projektet her.

\ Læs mere

Studie: Mennesker med skizofreni har markant anderledes tarmbakterier

\ Læs mere

Tarmbakterier: De største opdagelser i 2021, og hvad vi stadig savner svar på

\ Læs mere

Forskere har transplanteret afføring for at behandle irritabel tarmsyndrom