Vi mennesker - såvel som andre pattedyr - trækker vejret gennem enten vores næsebor eller vores mund og ned i lungerne.
Men nu viser et nyt japansk studie, der er blevet publiceret i tidsskriftet Med, at pattedyr også kan være i stand til at få vejret med hjælp fra deres tarme.
Eller med andre ord: gennem deres numse. I hvert fald når forskere som i dette studie fremprovokerer den uventede mekanisme.
Men kan det virkelig være rigtigt?
Det har Videnskab.dk spurgt Christian Lodberg Hvas om. Han er overlæge på afdelingen for Lever-, Mave- og Tarmsygdomme på Aarhus Universitetshospital og klinisk lektor ved Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet.
Han ved meget om luft i tarmen, som nok er noget af det, der kommer tættest på dette »usædvanlige studie«, mener han.
»Dette japanske studie kombinerer på en unik måde viden om andre dyreformer, en videnskabelig frygtløshed og avancerede metoder for at bringe vores tanker på nye veje. De japanske forskere viser i studiet, hvordan rotter og grise kan få ført ilt ind i tarmen og derfra rundt i kroppen og på den måde udsætte kvælningsdød ved mangel på ilt til lungerne,« siger Christian Lodberg Hvas.
Forsker: Det er overraskende
Når vi mennesker spiser, bliver maden brudt ned i tarmene, og senere absorberes næringsstofferne af vores krop. Det samme er tilfældet for de fleste pattedyr.
Imidlertid har nogle væsner - for eksempel smerling-fisken - evnen til også at absorbere luft gennem deres tarme. Forskerne ønskede at undersøge, om pattedyr mon også var i stand til det.
I studiet har forskerne brugt ilt både som gas og i flydende form.
De forårsagede et kunstigt åndedrætssvigt hos dyrene - grise og gnavere - og for at give deres kroppe de nødvendige doser ilt blev begge former for ilt listet ind i endetarmen på dem (læs mere om metoden i boksen under artiklen).
På den måde opdagede forskerne, at begge former for ilt bidrog til genopretningen af pattedyrenes åndedrætssvigt - altså til at kunne få vejret igen.
Og det er overraskende, mener Christian Lodberg Hvas. For vi forbinder ikke transport af ilt med tarmens funktioner. Ikke fordi absorption af gasarter i sig selv er overraskende, for tarmen optager både brint, kuldioxid og metan fra tarmrummet, hvorfra det transporteres gennem blodet, så vi kan udånde det gennem lungerne.
»Det nye består i, at det er luftarten ilt, som tilføres udefra, og at kroppen er i stand til at optage og udnytte ilten, ligesom når den kommer ind gennem lungerne. De japanske forskere drager blandt andet parallel til fisken smerling, der kan optage ilt direkte hen over sin tynde tarmslimhinde,« siger han og tilføjer:
»Det er ikke første gang, at studiet af havdyr gør os klogere: Søpindsvin og molboøsters har i tarmen sensorer, der minder så meget om sensorer i den menneskelige tarm, at de kan bruges som modelorganismer til at forstå, hvordan immunsystemet 'ser' mikroorganismer.«
\ Læs mere
Kan være en vital opdagelse
Studiets resultater kan vise sig at være en vital opdagelse, mener én af forskerne bag studiet, Takanori Takebe.
»Kunstig åndedrætsstøtte spiller en vital rolle i den kliniske styring af åndedrætssvigt på grund af alvorlige sygdomme som lungebetændelse eller akut åndedrætsyndrom,« siger Takanori Takebe fra Tokyo Medical and Dental University og Cincinnati Children's Hospital Medical Center ifølge en pressemeddelelse.
»Selvom bivirkningerne og sikkerheden skal vurderes grundigt hos mennesker, kan vores tilgang tilbyde et nyt paradigme til støtte for kritisk syge patienter med åndedrætssvigt.«
Christian Lodberg Hvas er også positiv over for studiet, som »åbner en helt ny dør til at forstå en usædvanlig funktion af tarmen«.
»Om det kan anvendes i behandling af iltmangel hos mennesker er uvist, men det foreslås anvendt hos personer med svigt af lungerne – et problem, som er blevet højaktuelt med COVID-19, der da også var motivationen bag studiet. Om man så skal have respirator i begge ender, når man er indlagt på intensiv, bliver det næste gode spørgsmål, som studiet ikke svarer på. Det er nok også rigeligt til en start overhovedet at bringe spørgsmålet på bane.«
\ Læs mere
\ Læs mere
\ Sådan fremprovokerede de japanske forskere iltmangel
De japanske forskere har udført forsøg på grise, mus og rotter. Dyrene var bedøvede under hele forsøget.
For at undersøge om tarmen kunne optage ilt, sørgede forskerne for, at dyrene ikke fik så meget ilt som normalt via lungerne.
I en del af forsøget fik dyrene via en lunge-respirator tilført vekslende koncentrationer af ilt.
»Normalt er der 20 procent ilt i atmosfærisk luft, og den eksperimentelle hypoksi (iltmangel, red.) blev induceret ved indblæsning af luft med 10 procent ilt, hvilket giver et ilttilbud svarende til, hvad man vil opleve i bjerge i omkring 6.000 meters højde. Uden bedøvelse vil det give akut højdesyge og død grundet iltmangel,« forklarer Christian Lodberg Hvas.
I en anden del af forsøget bedøvede de japanske forskere dyrenes vejrtrækningsmuskler, så de trak vejret gennem lungerne langsommere.
Til sidst blev dyrene aflivet under fuld bedøvelse.
Læs også: Hvad bruger forskere forsøgsdyr til?
