Kan man ‘narre’ folk til at købe mindre slik i supermarkedet?

20 håndfulde lakridser, vingummier og chokolade. Så meget slik spiser en dansker i gennemsnit om ugen - og det er alt for meget.

Det mener danskerne selv, og det mener Fødevarestyrelsen og organisationer som Kræftens Bekæmpelse og Diabetesforeningen.

Men hvordan får man folk til at købe mindre usundt?

Et af forslagene, der blandt andet kommer fra de nævnte organisationer, er, at man skal flytte slik og andre usunde varer væk, så det ikke frister ved kassen.

»Der er jo noget forkert i, at man skal kæmpe sig igennem chips, slik og sodavand for at komme hen og handle mælk og kartofler,« siger Mette Lolk Hanak, der er forebyggelseschef ved Kræftens Bekæmpelse, til dr.dk.

Men virker det?

Ifølge Jesper Clement, der er lektor ved Department of Marketing på Copenhagen Business School, vil sådan et tiltag betyde »ingenting«.

»Jeg har ikke set noget, der overbeviser mig om, at det kommer til at have nogen som helst effekt på langt sigt, at man flytter det væk fra kassen,« fortæller han til Videnskab.dk.

Flere studier finder effekt

Flere studier viser imidlertid, at der er noget, der tyder på, at placeringen af fødevarer har en effekt på forbruget.

I et spritnyt af slagsen har forskere undersøgt, hvad der sker, hvis man erstatter de usunde varer ved kassen med sunde varer i Berkeley, Californien.

Her indførte man i 2021 en ‘sund kasse-politik’. Det betyder, at der kun må være ‘sunde’ varer ved kassen – altså varer med op til fem gram tilsat sukker og op til 200 milligram natrium.

Salget af de sunde varer ved kassen blev fordoblet, efter de indførte den nye politik – det gik fra 29 procent til 62 procent på omkring et år.

Et engelsk studie fandt også en ændring i forbrugernes købsvaner.

I studiet undersøgte de 34 butikker i London og sammenlignede med 151 butikker fra andre steder i England.

I perioden fra 15. februar til 3. april 2019 fjernede man de usunde varer fra kassen og rykkede dem til andre steder i butikken.

I de 34 butikker, hvor interventionen fandt sted, faldt salget i perioden gennemsnitligt med 127 enheder per uge – svarende til 21 kilo.

Men det er altså ikke nok til at overbevise Jesper Clement.

»Det kan godt være, at man ser en effekt på kort sigt. Men det betyder ikke, at det kommer til at have en vedvarende effekt,« fortæller Jesper Clement.

Han mener nemlig, at det kan forvirre forbrugeren, at varerne ikke er, hvor de plejer.

»Måske regner man med, at varen er udsolgt, fordi den har rykket plads – og så kan det være derfor man køber mindre i en periode. Men på sigt skal man nok finde frem til det.«

Er usunde varer impulskøb?

Jørgen Dejgård Jensen er professor ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet. Han har selv været med til at undersøge placeringen af fødevarers betydning i danske supermarkeder.

I studiet fra 2017 undersøgte man, om det betød noget for brugernes købsvaner, hvis man flyttede rundt på mejeriprodukterne i køledisken. Mere præcist ville forskerne vide, om forbrugerne køber færre kalorier, hvis man rykker de fede mejeriprodukter længere væk og de magre tættere på.

På det overordnede salg af mejeriprodukter var der ikke en signifikant effekt, men det var der derimod på enkelte produkter.

For tre kalorietætte desserter, som er anonymiserede og kaldt dessert 3, 4 og 5, faldt salget efter interventionen. Salget faldt med henholdsvis 28, 65 og 20 procent.

Til gengæld steg salget af de mindre kalorietætte desserter, dessert 1 og 2, med 32 og 25 procent efter interventionen.

»Forbrugerne er tilbøjelige til at vælge de produkter, der er i øjenhøjde, så det hjalp at rykke de fede produkter længere ud af synsfeltet,« fortæller han.

Det er dog svært at overføre resultaterne til usunde varer generelt, forklarer Jørgen Dejgård Jensen.

»Jeg er ikke sikker på, at det er de samme mekanismer, der spiller ind, når det kommer til slik og andre søde sager,« fortæller han og fortsætter:

»Men jeg vil mene, at vi er mere impulsdrevne, når det kommer til de usunde sager, så jeg tror godt, at det kan have en effekt, hvis man gemmer det lidt af vejen,« fortæller han.

At man er mere impulsdrevet, når det kommer til usunde varer end med sunde varer, køber Jesper Clement ikke.

»Flotte gule bananer kan lige så vel være et impulskøb, som chokolade kan,« fortæller han og fortsætter:

»Hvis konen ringer, det er fredag, og der er ikke mere slik, så skal der købes fredagsslik til børnene – og så er det lige meget, hvor det er placeret.«

Jesper Clement har selv undersøgt, hvad der optager mennesker, når de står ved kassen – og det er ikke tivolistænger og chokoladebarer, der tager førstepladsen.

»Vi kunne se, at mennesker er mest optagede af hinanden. Hvorfor lægger han varerne op på den måde? Hvorfor drejer hun varen anderledes?« fortæller han.

Danskerne synes selv, det er en god idé

Knap halvdelen af danskerne – 47 procent – synes, at det er en god idé at indføre regler for, hvor mad- og drikkevarer med et højt indhold af fedt, sukker eller salt må placeres i daglig-varebutikker, mens 25 procent er uenige.

Det viser rapporten ‘Danskernes viden om og holdninger til overvægt og sundhed 2023’.

Men hvor ligger ansvaret?

I England har man i 2022 fra politisk hold indført forbud mod at placere usunde varer bestemte steder i butikken.

Hos Kræftens Bekæmpelse mener man, at der skal ske noget lignende i Danmark – »politikerne er efterhånden nødt til at skrue bissen på«, som dr.dk opsummerer foreningens opfordring.

Politikerne har tidligere forsøgt at regulere forbruget af andre varer gennem lovgivning. Et forbud, der trådte i kraft i 2021, betyder, at tobak, nikotinposer og e-cigaretter ikke længere må stå synligt fremme i butikkerne.

Diabetesforeningen har tidligere udtalt, at også supermarkederne bør tage ansvar:

»Vi vil gerne sende en kraftig opfordring til supermarkederne om at bidrage til at gemme de usunde fødevarer mere væk,« siger Claus Richter, der er administrerende direktør i Diabetesforeningen, til AvisenDanmark og tilføjer:

»Vi har som mennesker et ansvar for, hvilke valg vi tager, og hvordan vi lever. Men vores valg påvirkes i høj grad af de omgivelser, vi lever i, og hvad vi bliver eksponeret for.«