Kalorier påvirker muligvis risikoen for kræft

Mus og aber får ikke så ofte kræft, hvis de er på kaloriefattig diæt. Det har adskillige laboratorieforsøg vist.

Lene Mellemkjær, som er human biolog hos Kræftens Bekæmpelse, har med støtte fra Det Frie Forskningsråd sat sig for at finde ud af, om mennesker også har mindre risiko for at få kræft, hvis de over en længere periode spiser mindre.

»Indtil videre har vi ikke kunnet finde et entydigt svar. Men vores hypotese er, at mennesker har en nedsat tendens til at få kræft, hvis de reducerer deres energiindtag gennem kosten. Det tyder en lang række dyreforsøg på,« fortæller hun.

Anoreksipatienter kan give et hint

For at finde ud af om hypotesen holder stik, skal Lene Mellemkjær i gang med at undersøge forekomsten af kræft blandt mennesker, der over en længere periode har spist en kaloriefattig kost.

Faktisk har de alle været så syge af spiseforstyrrelsen anoreksi, også kendt som Anorexia Nervosa eller nervøs spisevægring, at de på et tidspunkt inden for de seneste 40 år har været indlagt på hospitaler i Danmark, Sverige eller Finland.

»I Skandinavien har vi et enestående registreringssystem, der giver os mulighed for at identificere personer, som har været indlagt med anoreksi. Allerede i løbet af 1970’erne blev der oprettet registre for indlagte patienter, så de kan følges for kræft frem til i dag,« siger Lene Mellemkjær.

I samarbejde med forskere fra Sverige og Finland indsamler hun oplysninger om næsten 30.000 patienter, der alle har haft anoreksi og derfor har fået meget få kalorier over en længere periode.

Kæmpe statitisk arbejde venter

Når datamaterialet er i hus, går Lene Mellemkjær i gang med et omfattende statistisk arbejde for at finde ud af, hvor ofte de spisevægrende har fået kræft senere i livet.

Bagefter sammenligner hun anoreksipatienterne med en tilfældig kontrolgruppe. På den måde kan hun se, om anorektikerne sjældnere får kræft end resten af befolkningen.

Forskningsprojektet er seneste skud på stammen af en række studier, der viser, at diæter, faste og sult på en eller anden måde påvirker kræftceller.

Kalorier påvirker tumorer

Allerede i 1909 implanterede en tysk forsker kræfttumorer i mus. Derefter satte han nogle af de kræftinficerede forsøgsdyr på en diæt med reduceret energimængde.

Det viste sig, at tumorerne voksede meget langsommere, når musene fik færre kalorier gennem kosten end normalt.

Senere har et andet forsøg vist, at abers risiko for at få kræftsygdomme bliver halveret, når de indtager færre kalorier, end de plejer.

»Men man kan ikke uden videre overføre resultaterne til mennesker, og de undersøgelser, man indtil videre har foretaget af personer, der har spist kost med nedsat energi, giver ikke et klart resultat,« siger Lene Mellemkjær.

Modstridende og usikre resultater

Norske kvinder, der under anden verdenskrig var tvunget til at spise mindre end normalt, fik for eksempel ikke så ofte brystkræft som kvinder, der i den samme periode spiste, som de plejede.

Hollandske kvinder, der sultede under krigen, fik derimod oftere sygdommen end normalt.

»Det kan skyldes, at de hollandske kvinder sultede over en kortere periode, og at de spiste for meget, da der kom mad igen. Men vi ved det ikke med sikkerhed,« forklarer Lene Mellemkjær.

For 11 år siden var hun selv med til at lave et studie af et par tusind danske anoreksipatienter.

»Men datamaterialet var størrelsesmæssigt ret begrænset, så resultaterne blev usikre,« siger hun.

Den mest omfattende undersøgelse

Tre år senere undersøgte svenske forskere mere end 7.000 kvinder med anoreksi. De spisevægrende kvinder fik brystkræft sjældnere, end kvinder der spiste normalt, konkluderede de.

Den undersøgelse Lene Mellemkjær skal i gang med bliver den mest omfattende af slagsen.

Formentlig bliver den et vigtigt bidrag til den øvrige forskning i sammenhængen mellem et nedsat kalorieindtag og kræft.

»Når vi er færdige, håber jeg, at vi med det store datamateriale får en mere præcis bestemmelse af kræftrisikoen blandt patienter med anoreksi,« siger hun.

En brik i det store puslespil

»I modsætning til de tidligere undersøgelser ser vi ikke bare på brystkræft. Vi undersøger risikoen for alle typer kræft tilsammen,« siger Lene Mellemkjær.

Alligevel har den planlagte undersøgelse svagheder, der gør, at man ikke uden videre kan overføre dens resultater til den almindelige befolkning, erkender hun. Det skyldes, at anoreksipatienterne har levet et liv, der adskiller sig fra det typiske.

For eksempel har patienterne i mange tilfælde været fejlernærede, og forskerne kan ikke tage højde for, om de har røget, motioneret mere end normalt eller haft andre vaner, der kan have påvirket deres risiko for at få kræft. Undersøgelsen kommer derfor ikke til at give endegyldige svar.

»Den er en brik i det store puslespil. Vi prøver at stykke forskellige brikker sammen for at finde ud af, hvordan man på længere sigt kan nedsætte kræftrisikoen,« siger Lene Mellemkjær.