Nyt studie viser, at juledesserter fra den engelske udgave af dysten er mere tilbøjelige til at bruge ingredienser, der er forbundet med fald end stigning i risiko for død eller sygdom. Desværre skal du tage studiet med et gran sne.
Hvordan julemanden har fået sin store, bløde mave, er med ét blevet et rigtig godt spørgsmål. For det er åbenbart ikke, som de fleste af os nok har antaget, fra julens konfekt, klejner, brunkager eller risalamande.
Dén forklaring har amerikanske forskere nemlig skudt ned. En stor gennemgang af forskningen når frem til, at juledesserter – specifikt dem, der bliver lavet i den engelske udgave af Den Store Bagedyst – er mere sunde end usunde for dit helbred.
Der er nemlig flere juleopskrifter, der er forbundet med fald i risiko for død og sygdom, end der er opskrifter, der er forbundet med det modsatte.
Studiet skal dog tages med et gran sne. Men gør man det, er de amerikanske forskere glade for at kunne meddele, at alle denne jul kan »have their cake and eat it too«. Et udtryk, som på dansk bedst kan oversættes til, at du denne jul både kan blæse og have mel (til julekagerne) i munden.
Det lyder alt sammen lidt fjollet, men der er solid forskning bag studiet, som er lavet af forskere primært fra det prestigefyldte Yale University i USA og udgivet i et af verdens mest velansete lægevidenskabelige tidsskrifter The BMJ, som i deres julenummer giver plads til finurlig forskning.
Studiet er tilmed peer-reviewed, hvilket betyder, at det er fagfællebedømt af kyndige forskerkolleger, der siger god for dets kvalitet.
De amerikanske forskere har baseret analysen på en søgning blandt 7.008 videnskabelige optegnelser og derfra udvalgt 46 paraplystudier, der evaluerer sammenhængen mellem en række ingredienser og risikoen for at dø eller udvikle forskellige sygdomme.
Ingredienserne udvalgte forskerne fra 48 juledessertopskrifter fundet på webstedet for den engelske udgave af Den Store Bagedyst – The Great British Bake Off.
Opskrifter på alt fra kager og småkager til buddinger og desserter, og forskerne inddelte herefter ingredienserne i 17 grupper, såsom bagepulver, smør, chokolade, kaffe, æg, frugt, mel, sukker og nødder.
Resultatet af deres forskning er lige så overraskende som at åbne en blød pakke og opdage, at det er en LP med Bing Crosby.
Forskerne fandt nemlig, at ud af 149 statistisk signifikante sammenhænge mellem ingrediensgrupper og risiko for død eller sygdom, var 110 af dem (74%) forbundet med reduceret risiko for død eller sygdom, mens kun 39 (26%) var forbundet med øget risiko.
Derfor konkluderer forskerne:
»De fleste juledessertopskrifter fra The Great British Bake Off kan reducere risikoen for død eller sygdom«.
Men det kræver, at man tilføjer det foromtalte gran sne. For forskerne peger selv på flere begrænsninger i studiet.
Blandt dem er, at studiet fokuserer snævert på specifikke ingrediensgrupper og ikke det bredere kostindtag. En anden begrænsning er, at studiet ikke undersøger alle ingredienser i juledesserterne, for eksempel ikke madfarve.
Den vigtigste begrænsning er dog, at forskerne ikke tager højde for mængden af hver ingrediens i opskrifterne og indrømmer i den videnskabelige artikel, at selvom der kun er ét bær i en given opskrift, blev det vægtet ligeligt med eksempelvis en masse smør.
En anke, som også Randi Tobberup understreger. Hun er ledende klinisk diætist ved Center for Ernæring og Tarmsvigt på Aalborg Universitetshospital.
»Studiet giver ikke helt mening, når det ikke kigger på mængder. Der er jo stor forskel på at spise én rosin og så et halvt kilo sukker eller fedt,« siger hun.
»Men sjovt skal det være,« tilføjer hun.
Forskerne bag studiet anerkender da også, at en vægtet analyse havde været mere informativ:
»Men mindre sjov,« som de skriver.
Det er Randi Tobberup helt enig i.
»Man kan lave forskning på meget, det viser dette studie. Der skal også være plads til humor,« siger hun med smil i stemmen.
Selvom studiets forbehold nok vil ærgre de fleste lige så meget som at få strikkede grydelapper i julegave, er der stadig grund til at tro lidt på jule(kage)manden.
For sandt er det – som forskerne finder – at de meget almindelige ingredienser i juledesserter frugt, kaffe og nødder er forbundet med reduceret risiko for død eller sygdom.
Omvendt er alkohol den mest almindelige juledessert-ingrediens, som er forbundet med øget risiko for død eller sygdom. Sammen med sukker. Alkohol er nemlig blandt andet forbundet med øget risiko for at udvikle tyktarmskræft, mavekræft, gigt og uregelmæssig hjertefrekvens.
Derfor afskriver forskerne også en såkaldt ’chocolate yule log’ fra den britiske bagedyst - bedst at sammenligne med en dansk chokoladeroulade - som særligt usund, da den er ’pyntet’ med Baileys-likør.
Skal man ikke bare udskifte eller skære ned på de usunde ingredienser i julekagerne? Nej, mener ledende klinisk diætist Randi Tobberup. Man bør ikke begynde at tænke i at gøre sine julekager sundere ved at ændre på opskriften, lyder hendes holdning.
Men man kan godt. Det ser man for eksempel med raw cakes, der er kager lavet med friske, rå ingredienser - for eksempel udelukkende frugter.
»Du kan godt lave den slags ekstreme kager, men det er bare ikke kager, som hovedparten af hr og fru Danmark ville anerkende som en kage,« siger Randi Tobberup, der mener, at det ville være ærgerligt at bage en ekstremt sund kage - og ende med at få en hel bradepande af kage for sig selv, fordi ingen andre vil sætte tænderne i den.
I stedet skal man ifølge diætisten glæde sig over den julekage, man får serveret, men måske kigge på mængden. Ligesom man skal med sovsen.
»Sørg for at fylde tallerkenen godt op med en masse grøntsager, så de fylder halvdelen. Så er der mindre plads til sovsen. Og så nyd den gode flødesovs,« lyder hendes råd.
»Så er der også plads til lidt dessert,« supplerer hun og drysser endnu et godt råd ovenpå:
»Dyrk motion. Kager og sovs gør ikke samme skade, som hvis du er inaktiv,« siger hun.
Men måske kan du overlade noget af løberiet til julemandens rensdyr. For forskerne fremhæver faktisk en julekage, som er særligt sund.
En tysk ’julestollen’, som er et kageagtigt brød fyldt med tørret frugt, mandler og marcipan, der ifølge forskerne indeholder 82 sammenhænge mellem ingrediensgrupper og risiko for død eller sygdom, hvoraf 70 af dem mindsker risiko for sygdom.
Derfor konkluderer de:
»Samlet set er denne dessert, uden æg, smør og sukker, dybest set en frugtsalat med nødder. Mums!«.
Få en ugentlig dosis sund viden om kost, motion, sygdomme, behandlinger og kroppens mysterier.
