Medicinsk cannabis kan måske hjælpe anorektikere

Endelig er der godt nyt til de anoreksipatienter, som gentagne gange har været indlagt og gennemgået et utal af behandlinger uden at blive raske.

Ny dansk forskning antyder, at patienter, som i årevis har sultet sig selv, måske får en smule mere appetit på mad og livet, når de tager piller tilsat en lille dosis cannabinoid, som er det virksomme stof i cannabis.

»Patienterne tog en smule mere på i vægt, og udskillelsen af stress-hormonet kortisol var lavere, når de fik cannabinoidpiller, sammenlignet med når de fik placebopiller. Det er positive resultater og godt nyt, for der findes ellers ikke nogen særlig effektiv behandling til den her patientgruppe,« siger Alin Andries, der er overlæge og ph.d. på Endokrinologisk Afdeling, Sydvestjysk Sygehus Esbjerg.

I test, Alin Andries har lavet, tog patienter, der fik cannabinoid-medicin, mens de var i behandling for anoreksi, i gennemsnit 0,73 kilo mere på, end når de fik placebomedicin. Samtidig blev de mindre stressede og fik tilsyneladende et mindre kritisk blik på deres krop.

Resultaterne af hans forsøg er blandt andet publiceret i det videnskabelige tidsskrift International Journal of Eating Disorders.

Anoreksipatienters kroppe tærer på eget væv

I Alin Andries forsøg, som over de sidste tre år er blevet gennemført på Odense Universitetshospitals Center for Spiseforstyrrelser, har 24 kvinder på op til 62 år med svær, kronisk anoreksi fået piller i en måned, som indeholder en lille dosis syntetisk cannabinoid, kaldet dronabinol.

I en anden måned fik de placebomedicin.

Projektdeltagerne havde i gennemsnit haft anorexia nervosa i 15 år og mindst i 5 år. De var alle i behandling på Center for Spiseforstyrrelser.

Forsøgene viste, at:

• Cannabinoid-behandlingen medførte en beskeden vægtstigning, som var højere, end når patienterne fik placebomedicin. Behandlingen gav ikke alvorlige eller uønskede bivirkninger.
  
• Patienternes udskillelse af stresshormonet kortisol faldt mere, når de fik cannabinoid-behandling, end når de fik placebo. Kortisol-udskillelsen er ofte høj hos patienter med kronisk anoreksi. Det skyldes, at patienternes organisme er i en konstant stresstilstand, fordi de spiser så lidt, at deres kroppe omsætter eget væv for at skaffe energi til livsnødvendige funktioner. Forskere kalder det 'autokannibalisme', når kroppen på den måde begynder at omsætte egne organer og muskler.

Normalt får vægtøgning kortisol-niveau til at stige

Alin Andries var overrasket over, at forsøgsdeltagernes udskillelse af kortisol var lavere i en periode, hvor de samtidig begyndte at tage på i vægt, for normalt stiger anoreksi-patienters udskillelse af stresshormonet, når de under et behandlingsforløb begynder at tage på.

»Anoreksipatienter er ofte præget af en udtalt vægtfobi. Udskillelsen af kortisol er derfor ofte endnu højere, når de starter i behandling og tager på. Når patienterne har opnået en normal og stabil vægt, falder deres udskillelse af kortisol igen,« siger Alin Andries og fortsætter:

»Det er en vigtig detalje, at dronabinol tilsyneladende medførte et fald i kortisol-niveauet, selv om deltagerne fik en beskeden vægtøgning.«

Det er sandsynligt, at anoreksipatienterne tog på i vægt, fordi de spiste mere, når de fik cannabinoid-medicin, end når de fik placebo, men forskerne ved det ikke med sikkerhed, for det har ikke været muligt at føre kontrol over, hvad og hvor meget patienterne spiste.

Dronabinol fører til mindre slitage på kroppen

Anoreksipatienters høje kortisol-niveau er som sagt tegn på, at kroppen er i øget stresstilstand forårsaget af, at den tærer på sit eget væv.

Autokannibalismen fører til skader blandt andet på indre organer som hjerte, lunger, lever, bugspytkirtel og nyre, samt på nervesystemet, muskler og knogler.

»En lavere kortisol-udskillelse medfører mindre slitage på kroppen. Teoretisk set kan det medføre et fald i antallet og alvoren af de somatiske komplikationer (fysiologiske sygdomme forsaget af anoreksien, red), som patienterne ofte udvikler i årenes løb. På sigt kan dronabinol - også rent teoretisk - betyde en mindre sygdomsbyrde hos patientgruppen,« siger Alin Andries.

Patienterne blev mindre perfektionistiske

I forbindelse med de kliniske forsøg har Alin Andries og kolleger bedt patienterne om at svare på spørgeskemaer om, hvordan de havde det.

Skemaerne tyder på, at forsøgsdeltagernes frygt for at tage på i vægt, var en smule mindre, når de fik cannabinoid, end når de fik placebo.

Det er ellers karakteristisk for anoreksipatienter, at deres angstprægede modvilje mod at tage på er mindst lige så stor som ønsket om at blive helbredt. Desuden er anorektikere ofte ekstremt perfektionistiske.

»I spørgeskemaerne kunne vi se, at deres perfektionisme og deres frygt for at tage på, så ud til at være en smule reduceret, mens de fik dronabinol. Det ser ud til, at pillerne hjalp dem til at acceptere tanken om vægtøgning på en mere afslappet måde,« siger Alin Andries.

»Om det kan være en direkte konsekvens af det lavere kortisol-niveau, ved vi ikke. Men det beviser, at syntetisk cannabinoid ikke kun havde en rent metabolisk effekt, men også en beskeden positiv virkning på deltagernes spiseforstyrrelsesrelaterede psykopatologi,« fortsætter han (se faktaboks om psykopatologi).

Cannabinoid påvirker måske hypothalamus

Alin Andries ved ikke med sikkerhed, hvorfor syntetisk cannabinoid tilsyneladende har en positiv effekt på anoreksipatienters appetit og stressniveau, men ud fra dyreforsøg gætter han på, at cannabinoid påvirker hypothalamus, som er en samling af kerneceller, der ligger i den centrale del af hjernen.

Hypothalamus styrer blandt andet vores hormonproduktion, stofskifte, sultfornemmelse, seksuelle adfærd, frygt og vrede. Ved at regulere vigtige belønningsmekanismer er hypothalamus også vigtig for vores valg og beslutninger.

I hypothalamus findes blandt andet en stor koncentration af cannabinoid-receptorer kaldet CB-1.

CB-1-receptorer kaldes også cannabionoid-receptorer, fordi det er dem stoffet cannabinoid binder til, både når man ryger cannabis, eller får stoffet i pille-form.

Mus får mere appetit af cannabinoid

»I teorien kunne man forestille sig, at medicin med syntetisk cannabinoid påvirker netop det område i hjernen, men der findes ikke studier hos mennesker, som bekræfter det,« siger Alin Andries.

Alin Andries nævner også, at tvillingstudier, hvor den ene tvilling har anoreksi, mens den anden er rask, tyder på, at der er visse genetiske karakteristika i CB-1-receptoren hos den syge tvilling, som ikke findes hos den raske.

»Der er ikke klare beviser for noget, men små videnskabelige indicier, som antyder, hvad der er på spil,« siger Alin Andries.

Man bør ikke medicinere sig selv med cannabis

Det er første gang, forskere tester, hvordan syntetisk cannabinoid virker på anoreksipatienter sammenlignet med placebobehandling, men man har allerede gode erfaringer med at give syntetisk cannabismedicin til patienter med AIDS og kræft for at stimulere deres appetit.

Alin Andries fraråder dog, at man eksperimenterer med at medicinere sig selv med cannabis, for resultater fra dyreforsøg tyder på, at cannabinoidernes effekt er dosis-afhængig: Små mængder modvirker angst, mens større koncentrationer kan fremprovokere alvorlige angsttilfælde, forklarer han:

»Ukontrolleret dosering kan formentlig føre til alvorlige psykiatriske lidelser som angst og psykoser. Derfor bør patienter med anoreksi aldrig selv forsøge at medicinere sig med cannabis eller cannabinoid-baserede lægemidler,« siger han.

»I de kontrollerede forsøg, vi har lavet, har den lave cannabinoid-dosis ikke medført mærkbare kliniske effekter. Med det mener jeg, at ingen af deltagerne har haft de ellers frygtede og velbeskrevne psykotropiske (euroforiserende; red.) bivirkninger. Med andre ord er de ikke blevet skæve af pillerne,« siger Alin Andries.

Mere forskning er nødvendig

Syntetisk cannabis er endnu ikke en godkendt behandling mod anoreksi, og Alin Andries understreger, at der skal laves flere studier, før man kan være sikker på, at det er et hensigtsmæssig supplement til de behandlinger, man på nuværende tidspunkt bruger til de hårdest ramte kronisk syge patienter:

»Det studie, vi har lavet, var et meget lille studie med få forsøgspersoner. Der skal mere til, før vi kan sige, at syntetisk cannabinoid har en plads i behandlingen af kronisk anorexia nervosa,« siger Alin Andries.

Ingen har kommentarer til studiet

Medicinsk cannabis som dronabinol kan være et kontroversielt emne, for cannabis er mest kendt som et euforiserende stof, man ryger. Måske er det derfor, at Videnskab.dk enten ikke har fået svar eller har fået afslag fra den række forskere, vi har bedt om at kommentere Alin Andries’ resultater.

Det nærmeste vi kommer, er et skriftligt svar fra Kristian Rokkedal, der er overlæge og leder af Center for Spiseforstyrrelser i Region Midtjylland:

»Jeg har ingen kommentarer til de nævnte resultater. Der er tale om en enkelt undersøgelse, og jeg tror ikke, man skal lægge for meget i det,« skriver han i en mail til Videnskab.dk.

Behandlinger mod anoreksi virker ikke

Der er ellers hårdt brug for nye behandlinger til patienter med kronisk anoreksi, viser en dansk gennemgang af 119 studier, der har målt effekten af anoreksibehandlinger mellem 1950 og 1999.

Gennemgangen viser, at resultaterne for behandling af anoreksi- og bulimipatienter ikke er målbart forbedret i den sidste halvdel af det 20. århundrede - trods mange nye behandlingsmetoder.

Ud af de 5.590 patienter, der har deltaget i de 199 studier, er mindre end halvdelen blevet helbredt. En tredjedel viser forbedringer, mens en femtedel forbliver kronisk syge.

Gennemgangen er publiceret i The American Journal of Psychiatry og er lavet af Hans-Christoph Steinhausen, der er klinisk professor på Aalborg Universitets Institut for Klinisk Medicin – Børne og Ungdomspsykiatri.

Det har desværre ikke været muligt at få fat i Hans-Christoph Steinhausen til en kommentar om studiet.