Hyppige bloddonorer lever længst
Det er ikke skadeligt at være bloddonor. Faktisk tyder et nyt studie på, at det forholder sig lige omvendt. De, der donerer meget blod, ser ud til at leve længere, end de der donerer sjældent.
bloddonor rhesus

Når man som bloddonor får tappet blod, mister man en lille smule af det jern, som er i kroppen. Det nye studie peger dog på, at det kortvarige jernunderskud ikke skader. (Foto: Shutterstock)

Den lange nål, der borer sig ind i huden, og den mørkerøde væske, der strømmer gennem en tynd plastikslange, kan få det til at svimle for øjnene.

Men selv hvis du har brug for et hvil og to dybe indåndinger efter en blodtapning, er det ikke ensbetydende med, at underskuddet af blod får fatale følger.

Et nyt studie konkluderer nemlig, at donorer, der ofte får tappet blod, ikke har større risiko for at miste livet de næste år frem i tiden, end donorer, som sjældent er blevet tappet. Resultaterne antyder endda, at de, der giver mest blod, overlever længere, end dem der kun har givet blod få gange.

Dermed mener forskerne én gang for alle at have vist, at det ikke skader overlevelsen at donere blod.

»Min reaktion på resultaterne er først og fremmest lettelse. I og med at dem, der har doneret meget, lever længere end dem, der har doneret lidt, er der intet belæg for, at der er noget farligt ved at donere blod,« siger professor Henrik Ullum fra Københavns Universitet, som står bag studiet.

Bloddonation slår dig ikke ihjel

Som det ser ud nu, ved lægerne, at bloddonation kan give bivirkninger som besvimelse, nær-besvimelse og smerter ved fejlstik. Men forskerne ønskede med studiet at finde ud af, om det kan have mere skadelige virkninger for de mange bloddonorer at komme i jernmangel efter en bloddonation.

De har derfor sammenlignet data om millioner af bloddonerer fra både Danmark og Sverige i et stort registerstudie.

»Det er verdens største datasæt på det her område. Skandinavien er det eneste sted, hvor man kan skrive sådan en artikel, fordi det er det eneste sted, der har den slags registre,« siger Henrik Ullum.

Men selvom studiet er godt nyt, besvarer det stadig ikke, om bloddonation kan give den type sundhedsskader og sygdomme, som ikke er så fatale, at de ender med død.

»Studiet kan bruges til at berolige bloddonorer og blodbanker. Det siger, at det tilsyneladende er sundt og sikkert at donere. Men vi arbejder stadig videre med andre underlæggede effekter, der kan betyde noget for helbredet,« siger Henrik Ullum.

Han forklarer, at undersøgelsen fokuserede på, hvor stor dødeligheden er blandt bloddonorer, fordi levetid er et ret klart mål for, hvor sundt man har levet.

LÆS OGSÅ: Kunstigt blod kan blive en realitet

Bloddonorer kan ikke sammenlignes med ikke-bloddonorer

Problemet med denne type studier er, at når man sammenligner en bloddonor og en ikke-bloddonor, kan deres dødsårstal have andre årsager end bare blodtapning.

Blodbankerne sorterer potentielle bloddonerer fra af en række sundhedsmæssige grunde: For eksempel bliver man sorteret fra, hvis man har AIDS, højt blodtryk eller diabetes.

Derfor er det sunde og raske mennesker, som donerer blod, og det gør det svært at sammenligne med mennesker, der ikke tapper blod, når man vil finde ud af, om tapningen i sig selv er skadelig.

The Healthy Donor Effect

Udtrykket kommer oprindeligt fra arbejdsmedicin, som bruger begrebet 'Healthy Worker Effect'.

Når arbejdsmedicinerne i 1885 sammenlignede dem, der arbejdede, med dem der ikke gjorde, viste det sig, at arbejderne var sundest. Men det skyldtes slet og ret, at man kun arbejder, hvis man er sund og rask.

Tilsvarende kan man kun donere blod, hvis man er rask. Derfor risikerer forskerne at drage forkerte konklusioner, hvis de ukritisk sammenligner donorer med ikke-donorer.

Kilde: Henrik Ullum

Det dilemma kalder man The Healthy Donor Effect (se faktaboks). Og netop det problem har forskerne forsøgt at prikke hul på:

»Det nye er, at vi sammenligner bloddonorer med bloddonorer. Og så sammenligner vi risikoen for at dø inden for en årrække, for dem der kun har doneret blod nogle få gange, med dem som har doneret blod mange gange,« fortæller Henrik Ullum.

Svært at komme af med The Healthy Donor Effect

Når sammenligningen sker bloddonorer imellem, kan det dog stadig være, at de bloddonorer, der donerer blod mange gange, også er dem, der altid har været mest sunde og raske.

For at justere for den fejlkilde så forskerne på risikoen for at dø blandt ældre bloddonorer, der ikke længere kunne donere blod. Eftersom bloddoner-'pensionisterne' stoppede med at donere på grund af alder og ikke sygdom, var forskerne i stand til at give et bud på The Healthy Donor Effect blandt dem og justere resten af datasættet ud fra beregningerne. Det giver stadig samme resultat:

»Når vi sammenligner med andre bloddonorer og justerer, så ser vi stadig, at folk, der har doneret meget, har en lavere risiko for at dø over de næste år,« siger Henrik Ullum.

Ifølge lektor i biostatistik Morten Frydenberg er metoden med at justere efter data fra pensionister dog studiets største svaghed:

»I studiet bliver man nødt til at antage, at The Healthy Donor Effect er den samme for alle aldersgrupper. De tager data fra pensionister og håber, at det samme gør sig gældende for dem, der stadig donerer. Med de data de har, så er det nok den rigtige måde at gøre det på, men det betyder ikke nødvendigvis, at de har løst problemet,« siger Morten Frydenberg fra Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet.

LÆS OGSÅ: Er blod altid rødt?

De aktive bloddonorer lever længst

Selvom det er rart for den altruistiske bloddonor at høre, at blodgaverne ikke forkorter dit eget liv, er det mest overraskende måske, at de mest aktive bloddonorer ligefrem ser ud til tilsyneladende at leve længst.

Henrik Ullum er enig i Morten Frydenbergs forbehold over for justeringen for The Healthy Donor Effect og vil af samme grund ikke konkludere, at det generelt øger levetiden at donere blod.

Årsagerne til de aktive bloddonorers forspring på livet kan være mange, og forskerne føler sig ikke sikre. Måske taler statistikken ikke sandt. Men hvis den gør, kan det skyldes, at nogle mennesker har for meget jern i blodet, og så er det pludselig sundt at få en smule jern ud ved en blodtapning engang imellem, forklarer Henrik Ullum.

Morten Frydenberg har også forskellige bud på, hvorfor de, der giver meget blod, i statistikken lever længst:

»Bare det, at du kommer på et hospital, kan jo gøre dig mere opmærksom på, at du skal passe på din krop. Man kan forestille sig mange forskellige forklaringer,« siger Morten Frydenberg.

Studiet er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Transfusion.

LÆS OGSÅ: Aldrig før kortlagt: Det strømmer med blod i knoglers yderste lag

LÆS OGSÅ: Indledende forsøg: Blodprøve kan afsløre tilbagefald af tarmkræft

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.