Indledende forsøg: Blodprøve kan afsløre tilbagefald af tarmkræft
Forskere håber, at de ved at spore kræft-DNA i blodet kan hjælpe kræftsyge tidligere.

Fritflydende DNA fra kræftceller i blod kan afsløre, om en kræftpatient vil få tilbagefald ifølge nyt studie. (Illustration: Shutterstock)

Tarmkræft er en af de mest udbredte kræftformer i Danmark. Næsten alle med sygdommen bliver opereret, men 25-30 procent har tilbagefald og får kræft igen efter operationen.

Har man først fået tilbagefald er overlevelsesraten lav, og under 10 procent af patienterne er i live efter 5 år.

I dag er det ikke muligt at vurdere risikoen for tilbagefald med særlig stor nøjagtighed, og derfor får mange mennesker tilbudt belastende kemoterapi for en sikkerheds skyld, selvom de måske ikke behøver det.

Samtidig bliver tilbagefald ofte først opdaget, når kræften har vokset sig stor.

Begge dele forsøger danske forskere dog at lave om på nu.

»Vi har udviklet en metode der kan finde DNA fra kræft i blodprøver, og vi har tidligere vist, at der kun er kræft-DNA i blodet, hvis der også er kræftceller i kroppen. Vores nye studie viser, at finder man kræft-DNA i patientens blod efter operationen, er det et meget stærk markør for at patienten vil udvikle tilbagefald, og det kan forhåbentlig komme til at betyde, at færre patienter overbehandles i fremtiden,« siger professor på Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet og Molekylær Medicinsk Afdeling på Aarhus Universitetshospital, Claus Lindbjerg Andersen til Videnskab.dk.

Han er seniorforfatter på et nyt studie netop udgivet i det anerkendte tidsskrift JAMA Oncology.

LÆS OGSÅ: Tidlige forsøg: Dansk blodprøve opdager stort set alle typer kræft

Tilbagefald ved tarmkræft

Fire ud af fem patienter med tarmkræft bliver opereret med sigte på at blive helbredt. På trods af operationen får 25-30 procent tilbagefald.

Derfor giver man i dag yderligere behandling, i form af kemoterapi, til de patienter hvis tumorer har spredt sig til de lokale lymfeknuder i det stykke tarm, der fjernes ved operationen.

Spredning til lymfeknuderne i tarmen er forbundet med øget risiko for, at der også er spredning til områder uden for tarmen og dermed tilbagefald.

Det er dog ikke en særligt nøjagtig markør. Kun ca. 30% af patienterne med spredning til lymfeknuderne får tilbagefald. Hos langt de fleste (op til 70%) har sygdommen altså ikke spredt sig udenfor det stykke tarm, som blev fjernet ved operationen. Udfordringen er at man kun ved at risikoen er øget, men ikke præcist hvem der vil få tilbagefald. Derfor får hele gruppen i dag kemoterapi for en sikkerheds skyld.

(Kilde: Hans Jørgen Nielsen / Claus Lindbjerg Andersen)

Indledende forsøg viser 100 procent succesrate for blodprøver

I det nye studie har forskere fulgt 125 patienter med tarmkræft siden de blev opereret i 2014 og frem til år 2018.

Hver tredje måned har de fået taget blodprøver, og resultaterne har vist, at målinger af såkaldt ‘fritflydende kræft-DNA’ i blodet har kunnet forudsige patienternes risiko for tilbagefald med en succesrate på hele 100 procent.

»Tidligere studier har vist, at når kræftceller fra solide tumorer dør, kan det ske at noget af deres DNA kommer ud i blodet. Den viden har vi udnyttet. Ved at gen-sekventere DNA fra patientens tumor finder vi de mutationer, som karakteriserer kræftcellernes DNA. Mutationerne findes kun i kræftcellerne, og ikke i patientens raske celler. Derfor kan vi bruge mutationerne til at undersøge, om der er kræft-DNA i blodet,,« siger Claus Lindebjerg Andersen.

Det er altså en individuelt tilpasset metode, hvor DNA fra patientens tumor gen-sekventeres, og forskerne finder frem til 16 mutationer i tumorens DNA, som de herefter kan lede efter i patientens blodprøver.

»Finder man mutationerne i blodet er det et stærkt tegn på, at der stadig er kræftceller i kroppen, fordi chancen for at netop de samme 16 mutationer også skulle opstå et andet sted i kroppen er forsvindende lille. At det netop er 16 mutationer, vi undersøger, skyldes, at tidligere studier har vist, at det giver en sikker undersøgelse, som ikke er påvirket af tilfældigheder,« siger Claus Lindbjerg Andersen.

Hos alle patienter, hvor der i blodet blev fundet muteret DNA efter operationen, udviklede patienterne også tilbagefald i løbet af studiet.

LÆS OGSÅ: Mange opfølgende kontroller gavner ikke tarmkræftspatienter

Opdager kræft tidligere

Den bedste nuværende metode til at vurdere patientens risiko for tilbagefald af kræft er en CT-skanning. Men skanningen kan ikke bruges til at finde kræften lige efter operationen.

Det skyldes, at man ikke kan se de enkelte kræftceller på skanningsbillederne, før de har vokset sig store nok til at fremstå som synlige klumper.

Derfor bliver man nød til at vente med scanningen, og i Danmark siger behandlingsretningslinien at den første skanning bør foretages 9-12 måneder efter operationen.

Det betyder også, at kræften vil være langt mere fremskreden, før den opdages, end hvis man undersøgte patienterne med blodprøver, forklarer Claus Lindbjerg Andersen.

»DNA i blodet bortfiltreres hele tiden. Halveringstiden er under 2 timer. Det betyder, at kun hvis der løbende tilføres nyt DNA, vil der være kræft-DNA i blodet. Hvis operationen fjerner alle kræftceller vil der derfor ikke være kræft-DNA i blodet efter ganske kort tid. Omvendt, hvis man efter en operation finder kræft-DNA i blodet, er der også kræftceller i kroppen som har frigivet det,« siger Claus Lindbjerg Andersen.

Med den nye metode vil man forhåbentlig både kunne undgå unødvendig kemoterapi og sikre, at man opdager tilbagefald tidligere, fortæller han.

Kræft-DNA i blodet to dage efter operationen er et tegn på, at der stadig er kræft i kroppen, fortæller Claus Lindbjerg Andersen. (Illustration: Shutterstock.)

Giver mulighed for bedre behandling

Hidtil har man ikke kunnet måle, om en patient stadig har kræft i kroppen umiddelbart efter operationen. Derfor er det i højere grad en risikovurdering frem for egentlig sygdom, der afgør om en patient tilbydes kemoterapi, fortæller Claus Lindbjerg Andersen.

»Risikoen vurderes ud fra den kræftknude, der er blevet fjernet ved operationen. Problemet er, at det godt kan være lykkedes lægerne at fjerne hele kræftknuden, selvom patientens kræftknude havde spredt sig til lymfeknuderne. I sådanne tilfælde behandles patienten unødigt med kemoterapi, der desværre ikke er uden bivirkninger og skadelige langtidseffekter,« siger han.

Kan man derimod identificere de syge patienter kort tid efter operationen, kan man ikke alene undgå overbehandling, men også sætte ind overfor de patienter, der vil få tilbagefald, tidligere og mere effektivt, ifølge Claus Lindbjerg Andersen.

»Det er lettere at slå få kræftceller ihjel, end mange. Jo længere tid, der går, jo mere spreder kræften sig. Kan man opdage den tidligt, kan man hurtigt vurdere, hvem der har brug for kemoterapi og prioritere skanninger, så vi ikke behøver at skanne alle, men i stedet tilbyde flere skanninger til de reelt syge,« siger Claus Lindbjerg Andersen.

LÆS OGSÅ: Blodprøve sladrer om kræftrisiko hos 60-årige

Bivirkninger ved kemoterapi

Kemoterapi angriber celler, der deler sig, og derfor virker den på kræftceller, som deler sig hurtigt, men det er der også nogle af kroppens normale celler, der gør. For eksempel hårceller, blodlegemer, blodplader (som sikrer at blodet kan størkne), slimhinder og hudceller.

Derfor har kemoterapi ofte nogle meget ubehagelige bivirkninger, og kemoterapi kan give bivirkninger resten af livet.

De mest almindelige bivirkninger er:

  • Træthed og almen utilpashed
  • Knoglemarven: nedsat immunforsvar, blodmangel og blødninger
  • Mund- og tandgener og smagsforandringer
  • Kvalme og opkast
  • Nedsat appetit
  • Diarré og forstoppelse
  • Hårtab
  • Kemohjerne
  • Nedsat fertilitet

(Kilde: Kræftens Bekæmpelse)

Professor: Solidt arbejde, men det skal efterprøves

Hans Jørgen Nielsen, der er professor og overlæge på Gastroenheden på Hvidovre Hospital, har læst studiet igennem for Videnskab.dk, og han er imponeret:

»Det er et fint studie i et højt rangeret tidsskrift. 125 mennesker er ikke mange, men det er robuste data og en god metode, og det giver håb om en bedre behandling i fremtiden,« siger han.

Hans Jørgen Nielsen forsker selv i såkaldte biomarkører for kræft, som kan findes i blodbanerne, og selvom han ikke har været med i det nye studie, understreger han, at han arbejder tæt sammen med Claus Lindbjerg Andersen i sin forskning.

Han har dog ét forbehold:

»Vi kan ikke ud fra det her studie vide, om metoden reelt set har 100 procents sikkerhed. Det skal testes på mange flere i et større projekt, før vi kan vide om blodprøverne kan give et positivt resultat, selvom patienten ikke vil få tilbagefald. Men jeg ved, at Claus allerede er i gang med nye studier,« siger han

LÆS OGSÅ: Kemohjerne: Kemoterapi kan forringe hukommelsen

Forsker: Kan være i praksis om fem år

Claus Lindbjerg Andersen er helt enig i Hans Jørgen Nielsens betragtninger, og han fortæller da også, at de allerede er i gang med næste studie.

»Vi er i gang med et stort studie med 1800 personer, som behandles for tarmkræft. Efter deres operation får de løbende taget blodprøver, og hvis de har kræft-DNA i blodet, kommer de med i vores lodtrækningsforsøg, hvor én gruppe får intensiv opfølgning med skanninger, og den anden får kemoterapi og ligeledes intensiv opfølgning med skanninger,« siger Claus Lindbjerg Andersen.

Formålet er at finde ud af, om kemoterapi kan fjerne restsygdom hos patienter der har kræft-DNA i blodet.

»Det tager noget tid, fordi vi bliver nød til at vente i tre år før vi med rimelig sikkerhed ved om patienterne får tilbagefald eller ej. Men går alt godt kan blodprøverne forhåbentlig indgå i den almindelige kræftbehandling inden for fem år,« siger Claus Lindbjerg Andersen.

LÆS OGSÅ: Mange brystkræft-patienter kunne undgå kemoterapi

LÆS OGSÅ: Staten brænder milliarder af på tvivlsom tarmkræft-screening

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om det nye krater på Mars, som er foreviget i nedenstående foto.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed. Kanalen henvender sig til unge, som bruger YouTube til at hente inspiration og viden om sundhed.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.