Svenske læger har transplanteret livmodere ind i ni kvinder
Et svensk lægehold har haft succes med at transplantere levedygtige livmodere ind i ni kvinder. Næste skridt er nu at gøre kvinderne gravide.

Livmodertransplantation er lykkedes på ni svenske kvinder. (Foto: Shutterstock)

Livmodertransplantation er lykkedes på ni svenske kvinder. (Foto: Shutterstock)

Et banebrydende svensk forskningsprojekt skaber nyt håb for ufrivilligt barnløse kvinder, som mangler deres livmoder.

Et svenske forskerhold har nemlig med succes transplanteret livmodere ind i ni kvinder, skriver The Guardian. Transplantationerne foregik i september 2012.

Alle kvinderne har det godt. Flere fik deres menstruation allerede seks uger efter transplantationen, og det har givet lægerne mod på mere. Næste skridt er nu at gøre kvinderne gravide.

Størstedelen af kvinderne er i 30’erne. De er enten født uden livmoder eller har fået den fjernet som følge af sygdom. Kvinderne har dog funktionsdygtige æggestokke.

Inden transplantationen udtog lægerne æg fra kvinderne. Æggene blev befrugtet, og embryonerne ligger nu nedfrosset og venter på at blive sat op i de transplanterede livmodere.

Moderkage produceres automatisk

Hvis transplantationerne lykkes, og livmoderen lever videre, er det ifølge Charlotte Wilken-Jensen, ledende overlæge på Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling på Hvidovre Hospital, ikke utænkeligt, at kvinderne vil kunne blive gravide.

»Vi har ikke set det før, men hvis kvinderne får et befrugtet æg sat op, så vil der automatisk vokse en moderkage frem. Det er sådan noget, livmodere kan.«

Livmodertransplantation har tidligere været forsøgt i Saudi-Arabien og Tyrkiet. Ingen af disse transplantationer har dog resulteret i en baby.

Mødre donerede livmoder

I de tidligere forsøg kom livmoderen fra en død eller dødende person. Det banebrydende ved det svenske projekt er, at der bruges levende donorer. 

En livmoder er jo ikke et livsvigtigt organ. Så i forhold til den type transplantation, de har lavet i Sverige, er vi mange, der synes, at det skal man holde sig fra.

Charlotte Wilken-Jensen, ledende overlæge, Hvidovre Hospital

Kvinderne i det svenske projekt har fået deres nye livmoder af et familiemedlem, typisk deres mor. Det mindsker risikoen for afstødning, men rejser også nogle etiske dilemmaer.

»Sådan en transplantation bør man holde sig fra«

En livmodertransplantation er nemlig et relativt omfattende kirurgisk indgreb, som kræver stor mikrokirurgisk snilde. For hvis livmoderen skal overleve og fungere i modtagerkvinden, skal mange små blodkar bevares og sys korrekt på plads, fortæller Charlotte Wilken-Jensen.

Det betyder, at operationen indebærer en stor risiko både for donor og modtager.

»En livmoder er jo ikke et livsvigtigt organ. Så i forhold til den type transplantation, de har lavet i Sverige, er vi mange, der synes, at det skal man holde sig fra,« siger Charlotte Wilken-Jensen.

Livmoder fjernes efter graviditet

Hvis alt går efter planen i det svenske projekt, vil kvinderne kunne blive gravide to gange. Herefter vil livmoderen blive fjernet igen, og kvinderne bliver fri for at tage medicin, som forhindrer afstødning af den transplanterede livmoder.

Forskerne er positive over for forsøget, men understreger, at det endnu er uvist, om de transplanterede livmodere vil kunne producere et barn.

Ifølge Charlotte Wilken-Jensen er der ingen lignende forsøg i Danmark.

Der er altså lange udsigter til, at kvinder uden livmoder vil kunne få denne type operation og bære deres egne børn.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.