Nytårsforsætter eller hverdagsløfter, vi har vel alle psyket os lidt op og tænkt, at denne gang vil det lykkes.
Stoppe med at ryge, kun spise slik om lørdagen eller måske stresse mindre.
Det lyder fint, men som Anders And viser i filmen, er det ikke altid så let at holde fast i selvkontrollen, når verden frister til det modsatte.
Forskning.no-læser Merethe Ruud har sendt dette spørgsmål ind til Spørg en forsker; den norske pendant til Videnskab.dk’s Spørg Videnskaben:
»Hvorfor gør mennesker ting, som de har bestemt sig for ikke at gøre? Du tænker og tænker, at det skal jeg ikke gøre, og så gør du det alligevel. Hvorfor?«
Evnen til at foretage gode valg for egen fremtid er delvis medfødt, mener forskerne, som forskning.no har snakket med.
Dette kan heldigvis, eller desværre, ikke bruges som en undskyldning for at bryde nytårsforsættene, for hvis du ikke er født med denne evne, er det alligevel muligt at træne den op.
Vi vil helst to ting på en gang
»At holde sig til det, man har bestemt sig for, handler om selvregulering,« siger Jostein Rise.
Han arbejder som forsker ved SIrus senter for rusmiddelforskning og er professor ved Psykologisk Institut ved Universitetet i Oslo.
Vi siger, at tiden læger alle sår, men Jostein Rise fortæller, at tiden også er en faktor i mange dårlige valg.
»Lang tid i forvejen har vi bestemt os for at afstå fra en handling, for eksempel at stoppe med at ryge. Jo nærmere vi kommer på tidspunktet, jo lettere er det for os at ombestemme os, kun fordi tiden går,« siger Jostein Rise.
Han forklarer det med, at når vi for eksempel vil stoppe med at ryge, er vi udsat for to fristende valg; både det at ryge og det at stoppe med at ryge.
Vi vil altså helst gøre to modstridende ting samtidigt.
»Sådan tænker vi om det meste her i verden,« fortæller professoren.
Vi vil have noget nu!
Lad os foretage et lille tankeeksperiment for dig, som er glad for chokolade.
Se din favoritchokolade for dig. Du kan få to chokolader næste lørdag, eller du kan få én i morgen. Hvad vælger du?
Så skruer vi tiden lidt frem. Nu kan du vælge, om du vil have to favoritchokolader næste lørdag eller chokolade allerede om fem minutter. Ændrer valget sig?
»Som regel er sådan, at jo nærmere du kommer på valget, jo mere vil du have det valg, der giver dig noget nu. Og det eneste, som har forandret sig, er tid,« siger Jostein Rise.
Primitive tanker smadrer nytårforsætter
Kristian Ove Myrseth er forsker og lektor ved ESMT European School of Management and Technology i Berlin. Han uddyber interessekonflikten, som vi kan opleve i de valg vi tager.
»Vores tankeprocesser, eller kognitionen, kan ses som todelt. På den ene side har vi følelser, impulser og associationer. På den anden side har vi selvbevidste, viljestyrede og regelbaserede tanker.«
De førstnævnte er mere primitive end dem på den anden og mere intellektuelle side. Disse to sider arbejder imidlertid godt sammen, helt indtil vi begynder at fortryde vores nytårsforsætter.
»Der kan opstå konflikt mellem for eksempel impulser, ’jeg vil have kage’, og bedrevidende, ’jeg bør passe på vægten’,« forklarer Kristian Ove Myrseth.
»Og når impulserne er stærke og viljestyrken lav, så gør du ting, du har bestemt dig for ikke at gøre,« konkluderer han.
Hjernen, miljøet og arven påvirker dine valg
Ifølge Kristian Ove Myrseth befinder viljestyrken sig i den forreste del af hjernen, lidt ovre i højre side.
»Vi ved faktisk så præcist, hvor den befinder sig, at vi kan slå den ud med magnetisk stimulering,« siger Kristian Ove Myrseth.
Begge forskere, som forskning.no har snakket med til denne artikel, er desuden enige om, at arv har noget at skulle have sagt for selvkontrollen, og der er flere faktorer endnu, som påvirker vores evne til at modstå fristelser.
»Alle har forskellige lyster, mål, livssituationer og kognitive egenskaber. Oveni er opvækst og social baggrund vigtig for udformningen af selvkontrol,« siger Kristian Ove Myrseth.
Han fortæller også, at et af stofferne i hjernen, serotonin, kobles specielt til viljestyrken.
»Der er blevet påvist sammenhæng mellem lavt serotoninniveau og mangelfuld impulskontrol.«
Alle har et valg
I tankeeksperimentet med chokoladerne er der altså nogle af os, der har større sandsynlighed for at vælge chokoladen, som bliver serveret om fem minutter.
»Der er individuelle forskelle her,« siger professor Jostein Rise.
Nogle er mere impulsive og vælger her og nu, mens andre er bedre til at tænke fremad. De, som er mere fremtidsorienterede, er bedre til at planlægge og foretage valg, som er gode i fremtiden, mens det ligger i ordet, at de impulsive helst vil have det, de har lyst til med det samme.
»Dette er både medfødt og arveligt, men der er tale om gradsforskelle,« siger Jostein Rise.
Forskeren vil ikke lade medfødte forskelle være en undskyldning for at bryde nytårsforsætter.
»Selvom trækkene er medfødt, har vi altid et valg. Alle valg er bygget på et ræsonnement – også de valg, man tager, når man ombestemmer sig,« siger psykologiprofessoren.
Fremtiden er lige så vigtig som nutiden
Hvis du vil blive bedre til selvregulering, mener Jostein Rise, at det kan hjælpe at ændre, hvordan du tænker om tid.
»Fremtiden er ikke sket endnu, og vi har ikke direkte erfaring med den. Derfor er fremtid mere abstrakt for os, end tiden vi har her og nu,« siger han.
’All we have is here and now’, sang Jennifer Warnes sammen med Joe Cocker i sangen ‘Up where we belong’ I 1982.
Det er meget fint at sige om at leve i nuet, men denne romantiske tankegang er samtidig alle nytårsforsætters største fjende. Den kan få os til at foretage valg, som strider mod det, vi egentlig har bestemt os for.
Som tidligere nævnt står vi med to valg, når vi har bestemt os for noget. To valg, som ofte er lige attraktive og fristende.
Hvis vi skal stoppe med at ryge eller noget andet, er den første fristende handling, som dukker op, netop det at foretage den handling, du har bestemt dig for ikke at foretage.
For at holde dig til det, du har bestemt dig for, må du altså se tiden, som kommer, som lige så vigtig, som tiden, der er nu.
Tænk på en cigaret som en otte cm lang genstand
Oveni er der gerne grunde til, at vi ønsker at gøre det, vi har bestemt os for ikke at gøre. Vi associerer handlingen med noget positivt.
Du er på vej til at miste selvkontrollen, hvis du bare én gang fokuserer på de positive associationer knyttet til handlingen. Da vil professor Jostein Rise mere anbefale at fokusere mere på konkret og mindre følelsesbetonet information.
»Hvis du tænker på for eksempel cigaretten, som en otte centimeter lang genstand, som man kan tænde eller lade være med at tænde, så bliver det mere konkret, og du har lettere ved at skyde følelserne væk,« forklarer han.
»Det er ofte appetitten, man tænker på, når man ikke kan klare at holde, hvad man lover sig selv,« tilføjer han.
Sådan besejrer du fristelsen
Kristian Ove Myrseth bruger bokseringen som metafor til at give råd om, hvordan vi kan besejre fristelser.
»Når du er havnet i ringen med fristelsen, kan du bruge rå styrke, altså viljestyrke, til at nedkæmpe impulsen. Men dette er krævende, specielt hvis du er mentalt udslidt og fristelsen stærk.«
Forskeren har derfor to kognitive tricks i ærmet.
»Hvis du slår mod en muffin, kan du se den muffin for dig som noget mindre fristende, for eksempel lave den om til en kartoffel.Et andet trick her kan være at visualisere dig selv som frisk, slank og fin.«
Disse tricks suger kræfterne ud af modstanderen, og dermed stiger sandsynligheden for, at du bliver den sejrende part i kampen, mener Kristian Ove Myrseth.
Valget kommer igen
Hvis du stadig er lidt usikker på, om du har den selvkontrol, der er nødvendig for at gennemføre det, du har bestemt dig for, så har forskerne nogle sidste råd.
»Først bør du konkretisere dine mål. Derefter kan du lave en oversigt over, hvilke fristelser der truer disse målsætninger. Og så bør du tænke over, hvordan du kan undgå eller minimere fristelserne.«
»Men den optimale strategi er selvfølgelig at sørge for, at du bliver fristet mindst muligt, altså at undgå at havne i ringen med fristelsen,« siger Kristian Ove Myrseth.
Jostein Rise mener, at vi kan vende en impulsiv tankegang til en mere fremtidsorienteret tankegang ved at se på valg som en del af en større helhed i stedet for et lille valg her og nu.
»Det valg vil komme igen i fremtiden på akkurat samme måde. Så hvis du kan lære dig selv at tænke i form for kategorier i stedet for enkeltvalg, bliver det lettere,« siger han.
Læs flere svar og gode spørgsmål i Spørg Videnskaben – eller send en mail med din egen undren til redaktionen@videnskab.dk.
Du kan også købe Videnskab.dk’s populære bog, Hvorfor lugter mine egne prutter bedst?, med 77 af de bedste spørgsmål og svar fra Spørg Videnskaben.
© forskning.no Oversættelse: Julie M. Ingemansson
